juli 2011
Sønderjysk kaffebord
Et af mine mål her i livet er at opleve det sønderjyske kaffebord. Derfor ville jeg lige høre jer, om der er nogen der ved, hvordan man får stablet den slags på benene? Kan man købe sig til det? Evt. som en falsk version på Sjælland? Eller er det billigere bare at lave det selv? Hvad skal der så være med på bordet? Og behøver man rent faktisk drikke kaffe til?
Hvis ikke I kan hjælpe mig med nogle brugbare svar, så bliver jeg nødt til at nøjes med en tur på La Glace. Og det vil I vel ikke have på samvittigheden, vel?
Når man er for meget alene hjemme…
Jeg har aldrig haft noget forhold til Kaizers Orchestra. Det var bare endnu et band, jeg ikke gad sætte mig ind i. Altså indtil jeg tog på Roskilde Festival i år. Jeg gik kun med op til deres koncert, fordi hele lejren tog af sted sammen – men fuck hvor var det fedt! De havde et fantastisk sceneshow. Og da forsangeren (som jeg har googlet mig til hedder noget så sexet som Janove) på et tidspunkt råbte “I think I love you – let’s have sex!” var jeg næsten klar til at forlade Kasper.
Nu sidder jeg og stener YouTube-klip fra da de spillede i Vega og drømmer mig tilbage til Roskilde. Hvor Janove i øvrigt havde et noget pænere hår.
Jeg er lidt fascineret af ham… Jamen se dog på ham! Ca. 3½ minut inde i videoen smiler han og sender kys til publikum, og der ser han da vildt charmerende ud – altså på den halvfulde Jack-Sparrow-agtige måde. Og som en ekstra bonus er han jo nordmand! Det kan vi li’!
Så… Ses vi til koncert i Tivoli til august?
(Og til alle jer, der synes det er pissetarveligt overfor Kasper, at jeg drømmer sådan om andre mænd: Bare rolig. Ude i virkeligheden er det stadig Kasper, jeg elsker højest – og lad os se det i øjnene: Janove er hverken rødhåret eller har et flot skæg. Der er slet ingen konkurrence!)
Det spiser gravhunde altså ikke
Kender I det, når man handler ind i Netto og har en masse gode intentioner om forbedret sundhed? Og derfor ender med at fylde hele kurven med grøntsager og frugt?
Okay, jeg ved ikke hvordan det fungerer for jer. Men hos mig er det bare selvbedrag. Nu bliver jeg nødt til at sulte indtil alle grøntsagerne er rådnet væk, og jeg derfor “er tvunget til” at handle ind igen. Det er det eneste rigtige at gøre!
Nej, jeg har ikke noget mere spændende at blogge om i dag!
Jeg trænger til at få vasket tøj. Sådan seriøst trænger til det. Alt mit sommertøj lugter enten af Roskilde Festival (I ved nok, den der søde lugt af urin blandet med sure tæer) eller af kloakvandskælderen. Det er klamt.
Jeg ville gerne gøre noget ved det, men… Altså jeg ved ikke, hvordan jeg kunne undgå at tænke over det, før jeg vadede derned, men selvfølgelig ligner vaskekælderen ikke rigtig sig selv mere: