Og nu til noget lidt mere kontroversielt
Nemlig dyreforsøg. Vi ved alle sammen at det foregår. Nogen synes det burde forbydes, andre synes det er okay så længe det er til gavn for menneskeheden, og nogle tredje er fuldstændigt ligeglade.
Jeg tilhører gruppen i midten. I hvert fald i princippet. Når jeg selv står og kigger dyret i øjnene, er jeg ikke så sikker længere. Samtidig opererer jeg efter en nuttedhedsskala: Jo sødere dyret er, jo værre har jeg det med at dyret skal dræbes. Især hvis det er mig, der skal gøre det.
Lige nu laver jeg forsøg på celler i en petriskål. Det har de færreste noget imod.
Sådan har det dog ikke altid været. For at kvalificere mig til en specialeplads, skulle jeg tage et lovpligtigt dyreforsøgkursus, og der skulle jeg lave forsøg på rotter. Og jeg ved godt, der er mange, der synes rotter er klamme, men det må være fordi de aldrig har holdt dem. Kælet dem. Krammet dem. Det er de sødeste gnavere i verden!
Jeg kunne ikke klare tanken om, jeg skulle aflive dem. Så nuttede, så nuttede…
Det blev ikke bedre, da første rotte tillidsfuldt lagde sig til at sove i mine arme. Mens jeg holdt dødsprøjten i den anden hånd. Rotten smaskede saligt imens. Jeg var ved at tude, men hvad gør man ikke for 7,5 ETCS-point og drømmespecialepladsen? (Åh jeg er et dårligt menneske…)
Jeg var derfor ekstatisk, da jeg forleden fik at vide af min vejleder, at rotteforsøg ikke blev en del af mit laboratoriearbejde. TAK! Åh tusind, tusind tak!
Men… Måske skal jeg bruge hjernesnit. Fra mus.
Endnu mørkere øjne, endnu større ører.
“Hvordan kan du klare det Nadia?” tænker du måske på nuværende tidspunkt. Og ved du hvad? Det er slet ikke så slemt igen. Her, jeg har lavet en graf til dig:
Med andre ord føler jeg slet ikke samme kærlighed til mus, som jeg gjorde til rotten oven for…
lørdag 24. september, 2011 @ 09:09
Nåårrh…. Men altså, den der rotte har da fået en perfekt død – i armene på nogen, den var totalt tryg ved.
lørdag 24. september, 2011 @ 09:22
Sikke et dilemma. Jeg forstår og anerkender behovet for / nødvendigheden af dyreforsøg. Så er man vel i princippet "for".Men jeg kunne aldrig selv gøre det på et levende dyr. Heller ikke selvom, at jeg synes rotter er ulækre. Så er det jo godt, at der findes mere hårdhudede mennesker. For vi er vel mange, der har glæde af deres medicinske resultater.
lørdag 24. september, 2011 @ 10:28
B: Ja, tryg kan man roligt sige den var! Det er nok også derfor, jeg fik så dårlig samvittighed. Det føles i den grad som om man forråder den.Sequence: Jeg synes også, det er den mest grænseoverskridende ting jeg nogensinde har gjort på studiet.Det var SÅ svært.Men som jeg senere fik at vide, så er det måske meget godt, at det er folk som mig, der skal lave dyreforsøg – folk der helst ikke vil. Frem for folk der er totalt ligeglade, og derfor måske ikke har helt samme fokus på dyrene.Det trøster mig lidt at tænke på.
lørdag 24. september, 2011 @ 13:02
Det har du meget ret i, det med at det er vigtigt, at det er folk, der vil dyrene det bedste, der skal være "de onde" :) Jeg er selv rotteejer og føler mig som det værste menneske i verden, når bare jeg rækker en af de små til dyrlægen for en undersøgelse og de kæmper for at komme i sikkerhed hos mig! Og det er endda for deres eget bedste, så jeg forstår, hvor hårdt det må have været at aflive den lille fyr.
lørdag 24. september, 2011 @ 19:46
Åhh… dyb indånding. Man er nok nødt til at tænke på det som om at dyret er med i en større tegning der kan redde menneskeliv, men hold da helt op hvor må det være hårdt. Mit hjerte bløder helt ved tanken om, at du var nødt til at aflive det lille pus – både rotten og musen, men mest rotten. Men hvor er jeg egentlig glad for at der findes mennesker som dig, der arbejder med den slags og rent faktisk kan lide dyrene. Ville synes det var så meget værre hvis rotterne altid blev behandlet med en form for væmmelse, når nu de er så fantastiske kæledyr og samtidigt lader livet for vores skyld.
søndag 25. september, 2011 @ 00:46
På pædagogstudiet har vi haft et Fra jord til bord-tema. Her skulle vi bedøve (slå hovedet ned i huggeblokken), halshugge, tage organer ud af, plukke, tilberede og spise de sødeste hvide høns. Hver for sig, meget grænseoverskidende handlinger, men til sammen et meget spændende, lærerigt og velsmagende forløb. -især da det senere blev gentaget med 30 børnehavebørn :)
søndag 25. september, 2011 @ 09:44
@Louise: I er sgu hardcore på pædagogstudiet! På medicin var der vildt oprør og protestindsamling, da vi på fjerde semester skulle lave et rotteforsøg, hvor vi lige bedøvede og snuppede lårmusklen, før rotten blev aflivet. Jeg husker det som at folk var mere forargede over de ikke rigtig syntes vi lærte nok af forsøget…Jeg er total pro dyreforsøg. Man må godt slå dyr ihjel for et formål – men ikke mennesker. Det er den grundlæggende forskel.
søndag 25. september, 2011 @ 11:31
Elisabeth: Ja, i det sekund kan det være lidt svært, at det er til nogens bedste.Blå solskin: Det var to rotter, to mus og en gris. Og det var bestemt ikke sjovt. Selvom jeg synes det var enormt lærerigt og på sin vis også en meget interessante øvelser.Louise: Jeg ville sagtens kunne slå en høne ihjel, hvis den skulle spises bagefter. De ligger ret langt nede på nuttethedsskalaen, synes jeg. Men det er nok bare mig, der er lidt sær med den slags.Hvad sagde børnene til det? Og forældrene!?Jeg synes det er ret fedt, at I gjorde det, så børnene kan se, hvor maden kommer fra.Maja: Vi skulle også bruge både marsvin og rotter på FARMA på et af de obligatoriske bachelor-kurser. Det var der ingen (officielle) protester over.Men jeg kan godt forstå deres følelse af, at rotternes liv ikke skal spildes, hvis man ikke lærer nok.Det er jo umuligt at gøre alle tilfredse, hvad den slags angår, men det er da noget man skal have med i sine overvejelser.Jeg er også for dyreforsøg – ellers ville jeg aldrig udføre dem. Men en del af mig ville da ønske, at det ikke var mig der skulle have beskidte fingre.Det bliver nemmere med tiden, men det er noget, der skal overvindes.(Det hjælper måske heller ikke, at jeg har haft både rotter og mus som kæledyr)
mandag 26. september, 2011 @ 11:41
Jeg synes det er helt vildt fedt, at du også laver denne slags tegninger, selvom det kan bringe dig i modvind. (Det ser dog ikke ud til at være tilfældet her – dine læsere er generelt ret fornuftige. :)Jeg elsker næsten dyr mere end mennesker. Det siger min kæreste i hvert fald, men det er nu ikke helt rigtigt. :) Dyreforsøg er jo et vidt begreb, og jeg ville nok være noget mere kritisk hvis du puttede neglelak på de stakkels rotters øjne – men det tror jeg nu heller ikke du kunne finde på! Så længe det sker af de rigtige årsager. Og så længe de bliver nusset lidt om af dig, inden de får sprøjten. Bortset fra den lede mus, selvfølgelig. ;)
mandag 26. september, 2011 @ 16:37
MusicIsMySecret: Først ville jeg heller ikke gøre det. Jeg orker ikke negative kommentarer, så hellere lade være. Men det fyldte alligevel så meget for mig, det med de dyreforsøg, at det kom ud alligevel. Hjalp måske også at jeg blev opfordret lidt først.Så vidt jeg ved, må man ikke teste kosmetik på dyr i Danmark. Det må de til udlandet med – det kan du glæde dig over :)De bliver i øvrigt nusset MEGET om (øhm, rotterne altså. Musene stikker jeg ikke frivilligt fingrene ned til, og det stresser dem bare). Det er selvpineri af rang, men jeg kan slet ikke lade være – også selvom det gør det sværere at aflive dem senere.
mandag 26. september, 2011 @ 22:49
Eh… Jeg havde det ikke engang godt med at åbne en kammusling i biologi, haha :)
tirsdag 27. september, 2011 @ 15:25
Ha! Ja, så er det nok ikke lige dyreforsøg, der bliver din fremtid ;)
onsdag 28. september, 2011 @ 22:41
Jeg kom næsten til at tude bare ved at se dine tegninger og læse teksten til! Pyh ha, jeg er SÅ dårlig til sådan noget med dyr, de skal bare nusses og kæles. Intet andet i min verden! :(
torsdag 29. september, 2011 @ 21:39
Vivisworld: Ja, jeg har det altså også bedst med bare at have kæledyr.
Superheltemor: Jo tak! Jeg var bange for, grafen var blevet lidt for forvirrende, så jeg er glad for du kan lide den.
Jeg synes også selv, jeg var lidt modig. Men her er jo heldigvis kun søde kommentarer, så det var måske en overflødig bekymring jeg havde :) Ja, rotter er bare alt for dejlige til den behandling! Godt det kun bliver mus fremover (hvis det overhoved bliver forsøgsdyr).
torsdag 29. september, 2011 @ 20:45
Flot graf!Synes løvrigt det er et godt skrevet, og modigt, indlæg.Jeg har selv haft kælerotter, og føler virkelig med dig, at du skulle aflive en. Totalt søde dyr
lørdag 19. november, 2011 @ 06:20
Undskyld mig – men dether er altså en af de fedeste sejeste blogs i dennne verden… :)
lørdag 19. november, 2011 @ 11:27
Taaaaaaak! :)