december 2011
Endelig!
Og jeg skal til julefrokost på universitetet. Det bliver en god fest, men jeg bliver nok nødt til at holde igen med alkoholen (mere om det i morgen), så som kompensation vil jeg rigtig gerne høre alle jeres vilde julefrokostanekdoter! Altså, de virkelig pinlige.
Som dengang jeg blev så fuld til en firmajulefrokost, at min chef måtte køre mig hjem, mens jeg brækkede mig i en pose, og hans kone efterfølgende blev nødt til at låse mig ind, fordi jeg ikke var i stand til at ramme med nøglen.
Jeg var 16 år, men det er først for nyligt, jeg er begyndt at kunne se det sjove i den historie.
Men altså… Jeg er sikker på, jeres pinlige oplevelser er meget mere underholdende end min. Vil I ikke nok dele?
Så er I søde?
♪ Her kommer den lille solstråle ♪
Kære HEK celler.
Når man i et desperat anfald af skyldfølelse drugger sin sygdom væk for at tage på universitetet og lave noget nyttigt, så må I kraftedeme gerne samarbejde!
Jeg ved godt, I ikke kunne lide ham den ph.d.-studerende, der overtog nogle af jer, men hvorfor skal det nu gå ud over mig? Hvorfor vil I ikke benytte jer bare en smule af det DNA, jeg fodrer jer med?
Passer jeg jer ikke ordenligt? Tager jeg måske ikke hen på universitetet hver eneste fucking weekend, for I skal have det så godt som muligt? Hva’? Hva’?
Jeg hader jer. Utaknemmelige røvhuller.
/Nadia
Åh hvor vil jeg gerne i BAD!
Men det er desværre ikke en mulighed. Husker i dette blogindlæg?
