Forventninger for år 2012 #2
Dette år skal Kasper bo et halvt år i Tyskland + et par uger i Frankrig. Det bliver helt klart en udfordring. Jeg hader tanken om, jeg bliver efterladt alene herhjemme.
Jeg har dog efterhånden vænnet mig lidt til tanken, så jeg er nået dertil, hvor jeg godt kan se det positive i situationen. Jeg tror f.eks. vi kommer til at få nogle helt vidunderlige weekender sammen, når jeg skal ned at besøge ham. Hver eneste tur bliver en oplevelse – og det bliver en spændende afveksling fra hverdagsparforholdet på Østerbro.
tirsdag 3. januar, 2012 @ 13:44
Supersødt :-) Ja, det er om at finde det positive. Det skal nok gå!
tirsdag 3. januar, 2012 @ 14:17
ÆÆV! Min kæreste skal også bo et halvt år i KBH, før jeg kommer over til ham fra det mørke Jyland. Selvom det ikke er lige så langt, synes jeg det er træls nok. MEN:- Man kan selv bestemme over fjernbetjeningen- Der er ingen til at minde én om, man får ondt i maven af tyrkisk peber o.lign. (konsekvensen snakker vi ikke om)- Man kan gå i joggingtøj – ALTID!- Man kan spise lige, hvad man vil til aftensmad- Man kan læse gode bøger til langt ud på natten, uden at lyset generer (TSK!)Fortsæt selv :-)
tirsdag 3. januar, 2012 @ 14:17
PUHA ja det er så hårdt, at blive "efterladt" men er dog sikker på, at i nok skal klare den :D Man skal bare ikke blive alt for hysterisk :p – på den måde, at man går og bilder sig alting ind, fordi der ikke er kommet svar på den sms, men sendte for 2 sekunder siden :)Held og lykke med det:D
tirsdag 3. januar, 2012 @ 14:17
Hvor er det et bittersødt, med tryk på sødt, indlæg. Hvor i Tyskland skal han være? (Jeg har selv haft langdistanceforhold med én i Tyskland og har også selv boet der – fantastisk oplevelse i øvrigt.)
tirsdag 3. januar, 2012 @ 14:22
Man vender sig hurtigt til at han ikke er der – de 3 første uger er dog ulidelige og skal bare overstås – weekenderne man har sammen derimod bliver helt specielle og man bruger tiden til hinanden på en helt anden måde:)
tirsdag 3. januar, 2012 @ 14:25
Pøj pøj – husk det "kun" er 1/2 år :-)
tirsdag 3. januar, 2012 @ 15:07
Nåhr hvor synd for dig…men ja man skal bare finde det positive i det, så går tiden meget hurtigere.. :o)
tirsdag 3. januar, 2012 @ 15:37
orh! Totalt mega fine tegninger altså! Specielt nummer to. Der er riiimelig meget romantik i ret få streger der! :)
tirsdag 3. januar, 2012 @ 19:18
Deborah: Det skal det helt sikkert :)Trine: Tyskland er jo også lige rundt om hjørnet, men når man ikke skal bo i samme lejlighed mere, så føles det som meget, meget langt væk…Du har helt sikkert nogle gode pointer :) ISÆR med den tyrkiske peber!Elisabeth: Tak :) Jeg tror også, det nok skal gå. Men det med hysterien kommer jeg nok til at arbejde på ;)Carina: Han skal først tre måneder til Dresden og så tre måneder til München. Jeg tror også det bliver fedt for ham, at prøve at bo dernede – jeg ville bare ønske, det var MIG der skulle afsted :)Sommerfugl: Tror også de 3 første uger bliver de værste – de skal bare overstås!Jeg glæder mig også til weekenderne, jeg tror det bliver helt fantastisk.KarinØ: Tak :) Lige nu føles det som meeeeget lang tid. Heldigvis er der stadig nogle måneder til, han skal afsted.Pi Andrea: Ja, jeg må bare holde mig beskæftiget, mens han er væk, så tiden kommer til at gå lidt nemmere :)Topsi: Årh, tak! :) Jeg eeeeelsker tegninge-ros :)
onsdag 4. januar, 2012 @ 13:24
Jeg var på udveksling sidste semester på Island. Det er drønhårdt, men kun fordi man elsker hinanden. Hvis man ikke gør er det egentlig ret let – her taler jeg af erfaring fra tidligere tiders forliste forhold.Bagefter er det dog virkelig gode erfaringer for forholdet. Især når man har mødt sin kæreste lidt tidligt og været sammen længe. Jeg genopdagede mange sider af mig selv, som jeg godt vidste var der, men ikke rigtig havde haft så meget fokus på i de sidste år. Noget af det, har jeg taget med mig hjem. Andet var mere en "Island ting".Du kan se frem til at han formentlig bliver bedre til at lave mad af at være afsted. Når man hver dag skal lave mad til sig selv, bliver man på et tidspunkt så træt af nem mad, at man begynder at undersøge mere interessante opskrifter.Da jeg var afsted var de bedste oplevelser, klart de gange Dan kom og besøgte mig. Fordig jeg fik mulighed for at vise alle de bedste dele af det jeg oplevede frem. Du kan godt glæde dig :-)
onsdag 4. januar, 2012 @ 13:29
Apropros det Sommerfugl sagde: Husk at dine første hårde tre uger er hand bedste – og at lige som du har vænnet dig til det, bliver han formentlig ramt af "udvekslingsblues", fordi han ikke har set nogen han kender "sådan rigtigt" i en måned. Det er i hvert fald sket for mig, både da jeg tog på højskole, flyttede til Århus og senest i Island. Langdistance kræver meget tålmodighed og accept af at man ikke føler det samme omkring det hele tiden.
onsdag 4. januar, 2012 @ 18:15
Jeg tror du har ret i, det er gode erfaringer at få. Kasper og jeg blev kærester nogle dage før jeg fyldte 20 år, og vi har nærmest boet sammen lige siden. Så jeg tror også det bliver meget sundt at prøve at bo hver for sig i en periode.Jeg håber du har ret mht. maden – hvis det er det, der har gjort Dan så ivrig og entusiastisk ved et komfur, så må det MEGET gerne have samme effekt på Kasper ;)Og sidst: Tak for det gode råd! Tusind tak. Jeg havde slet ikke tænkt over, det selvfølgelig bliver de bedste uger for ham. Det er klart noget, der skal tages med i betragtning, så jeg ikke begynder at spuletude over, han ikke savner mig nok.
onsdag 4. januar, 2012 @ 18:59
Jeg er en total sucker for dine kæreste-indlæg – synes virkelig de rammer plet (aka jeg ville opføre mig nøjagtig på samme måde :-D). Og godt du kan se det positive i det – det gælder om, at I sørger for at have kvalitetstid sammen, når I ses i weekenderne, så nu ikke noget med at tage opvasken eller lignende voksne ting, når I endelig er sammen ;-)
onsdag 4. januar, 2012 @ 20:06
Ja, det har du ret i :) Regner også helt klart med, vi skal meget ud at spise, når jeg tager derned – så skal vi ikke bruge tid på indkøb, madlavning og opvask.Lige så meget jeg hader at tænke på, han skal afsted, lige så meget glæder jeg mig til de weekender vi får sammen.Så det skal nok gå :)