1 år
For to dage siden havde min blog fødselsdag og jeg opdagede det ikke engang. 410 blogindlæg er det blevet til, så man må sige, jeg har været flittig.
Dengang jeg startede bloggen, havde jeg ingen idé om, hvor mange der læste blogs, eller hvordan man gjorde. Ud over Dines’, Emilys og Stines blogs, er jeg ikke sikker på, hvor mange jeg overhovedet kendte.
Der var ingen planer, ingen forventninger og slet ingen tanker om fremtiden. Jeg havde ferie i 14 dage, og lige i det semester havde jeg i forvejen alt for meget fritid. Jeg kedede mig.
Jeg startede dels fordi jeg manglede en grund til at stå op om morgenen, og dels fordi jeg et sted havde læst, at Stine oprettede sin blog for at tvinge sig selv til at tegne hver eneste dag. Jeg synes det var en god idé, og bestemte mig for at gøre det samme i et par uger – dog uden at gøre venner og bekendte opmærksomme på projektet. Det var jo ikke meningen, det skulle blive ved. Især fordi det var ekstremt tidskrævende. En anden grund til at holde projektet hemmeligt var, at jeg tegnede så dårligt, at jeg synes det var pinligt.
Jeg gjorde imidlertid mit arbejde ordenligt og startede med en introduktion. Mit første rigtige blogindlæg var dette – en kedelig opremsning af min dag. Ikke så forskelligt fra de sidste ca. 14 dages indlæg…
6 dage efter min debut fik jeg min første kommentar. Havde det ikke været for den, var bloggen nok blevet nedlagt inden for en måned, så stort tak til Rikke!
Der gik i heller ikke længe, før jeg tegnede min Indre Kritiker – den klamme, blå pingvin, som stadig har et fast tag i mig. Andre klassiske emner som Nintendo, due-had og kærestediskussioner kom også hurtigt frem.
Imens begyndte jeg lige så stille at fortælle folk om bloggen. Mine venner og min familie var meget søde og overbærende, og kommenterede slet ikke, hvor grimt jeg tegnede. Først efter tegningerne begyndte at virke ensartede, var der nogen der nævnte, at det jo ikke altid havde været sådan.
Mit første store læserboost kom, da Superheltemor spurgte om jeg ville gæsteblogge hos hende. Det var en fed oplevelse. Intet kunne dog måle sig med min glæde, da jeg opdagede Stine havde linket til mig.
Til sidst måtte selv Kasper give op og læse med.
Jeg delte først rigtigt linket til bloggen blandt alle mine venner, da Snegcille havde gjort mig opmærksom på, jeg var nævnt i Alt for Damerne. På trods af dette (min tegnekarrieres højdepunkt) var min blog blevet nedlagt, hvis det ikke havde været for tegneprogrammet Inkscape. Selvom I ikke alle tog lige godt imod det, røg farveblyanterne i skraldespanden, og jeg kunne sætte min daglige blogarbejdstid ned fra tre kvarter til ti minutter.
Det var en kæmpe lettelse. Endelig kunne jeg nøjes med at nyde at blogge, fremfor at føle det også var en pligt og meget energikrævende.
Siden da er jeg startet på specialet. Fik kontor, lærte at trække pipetter, gjorde klar til dyreforsøg og fik mit fantastiske adgangskort.
Hvordan det går, kan du læse mere om her.
Jeg er blevet meget overrasket over, hvor sjovt det er at blogge. Jeg har selv lært en masse andre gode blogs at kende, mødt søde mennesker og fået presset mig selv til at tegne hver dag – hvilket tydeligvis har givet pote. Der er dog lang vej til, jeg er tilfreds med mine tegninger, så jeg lover at forsætte med at blogge længe endnu.
Jeg vil gerne lige slutte af med at takke for alle jeres kommentarer. Jeg har været glad for dem allesammen, hver og en. Hvis det ikke havde været for jer, ville der slet ikke være nogen historier, nogen tegninger, nogen blog. Uden kommentarerne ville der ikke være noget at blogge for. Tusind, tusind tak for at give mig den bedste overspringshandling, en specialestuderende nogensinde kunne bede om.
Tak!
Gurli Laursen
søndag 19. februar, 2012 @ 10:52
Hermed et kæmpestort tillykke med fødselsdagen til min yndlingsblog! Hvor er jeg glad for, at "nogen og noget" har gjort, at du ikke har stoppet undervejs – og at du rammer så godt med disse herlige overspringshandlinger :-DVOV VOV :-)
Elisabeth
søndag 19. februar, 2012 @ 11:21
Og tak for det underholdende år! Din blog er den eneste ikke-madrelaterede, jeg læser, men til gengæld er jeg trofast herinde hver dag :)For at fejre bloggen vil jeg da i dag spise noget salmiakslik (jo, det er kun på grund af bloggen, et enormt offer ;) ) og klappe en gravhund, hvis jeg møder en ;)
Mette
søndag 19. februar, 2012 @ 11:32
Arj for et godt indlæg.. Hvor er det sjovt at læse, mange af de samme tanker man selv går med ifm. at tegne.. Vi har vist allesammen en indre kritiker, og den er en værre kælling, er den..Der skal ikke være tvivl om, at det er en evig fornøjelse at komme forbi din blog. De der små hverdags historie med et humoristisk twist.. Det er godt til mig :)De varmeste hilsner,Mette (Tanketorsken)
Marie
søndag 19. februar, 2012 @ 11:40
Til lykke med "fødselsdagen" – stop endelig ikke, din blog glæder jeg mig til hver eneste dag. At læse den er MIN daglige overspringshandling på mit arbejde! Mange hilsner Marie
nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 12:04
Mælk ud af næsen, da jeg læste at det havde givet pote. Pun intended, det er jeg sikker på!Jeg er så glad for at du lavede bloggen, for ellers var det aldrig gået op for mig at der var to Nadia'er i verden :)TILLYKKE VOVSE!
Anne
søndag 19. februar, 2012 @ 12:11
Forstod ikke helt din bemærkning om "grimme tegninger" og gik tilbage på dine gamle indlæg (jeg har fulgt med siden juli 2011) – de tegninger fra dengang er da ikke grimme!!!!Jeg elsker at følge med i "Gravhundenadjas" liv og gøren og laden – det er tit noget, der bringer et smil frem og tak for det – keep up the good work!
Cecilie L.
søndag 19. februar, 2012 @ 13:07
Tak for din fine blog :) selv min kæreste er hemmeligt (men han afslørede det) begyndt at følge med nu, efter at jeg fortalte, at du også spiller Zelda.
Kaffe & T
søndag 19. februar, 2012 @ 13:32
Stort tillykke!! Tænk engang hvor er du nået langt hurtigt! Det må kaldes talent! :-) Og jeg nyder din blog så meget! Har selv lige fejret en måneds (!) blog-fødselsdag, ha ha ha… der er lidt vej endnu. Men jeg elsker det. Både at skrive den og at læse med hos dig. Go go go.
Leoparddrengen
søndag 19. februar, 2012 @ 13:34
Tillykke! Er godt nok overrasket over det kun er 1 år, i min bevidsthed forekommer det du har været med meget længere. (Det skal opfattes positivt!)
Louise
søndag 19. februar, 2012 @ 14:37
Jeg har ikke læst med så længe så dette indlæg er jo en fin måde at se hvordan det startede. Jeg nyder især dine laboratorie-eventyr da jeg selv er (molekylær) biolog og føler med dig når det ikke går som det skal. Held og lykke med bloggen og ikke mindst specialet.
Maja Højgaard
søndag 19. februar, 2012 @ 15:41
Tillykke. Sjovt nok har jeg slet ikke lagt mærke til det tekniske skift, selvom det godt nok er markant når man bladrer tilbage…
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 14:57
Tak!Jeg er også meget glad for, alt er gået som det har gjort :) Jeg ville virkelig ikke undvære min blog som det er nu.
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 14:59
Man skal altid klappe forbipasserende gravhunde ;)Tror faktisk også jeg vil fejre med lidt salmiaklakrids. Det virker så passende, nu du nævner det.Måske man kan finde en pose lossepladsen et sted…
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:00
Jeg tror en indre kritiker er livsnødvendig, når man har en blog. Men behøver han være så hård?Tak Mette :)
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:01
Jeg skal nok lade være med at stoppe foreløbig. Nu har jeg det jo lige så sjovt :)Godt at vi kan "dele" overspringshandling, så vi begge kan få glæde af projektet :)
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:02
Aber natürlich Nadia. Jeg er glad for, du ikke bare synes jeg er plat ;)Jeg er også glad for du skrev til mig! Hvordan skulle jeg ellers vide, jeg havde en klon derude et sted?Tak :)
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:02
Arh, lidt grimme er de vel. Men dem jeg tegner nu er jo heller ikke smukke ;)Tak fordi du læser med! Uden læsere, ingen blog :)
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:03
Selv tak kan man vist roligt sige :)Har min blog simpelthen tiltrukket en Zelda-fan? Så må jeg jo have gjort et eller andet rigtigt! Fedt!
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:08
Ja, det er gået hurtigt, det synes jeg også. Da jeg havde blogget i en måned, havde jeg 284 sidevisninger. Så det er ikke fordi, jeg bare bragede igennem fra begyndelsen :)Det er sjovt så hurtigt man kan blive afhængig af sin blog ikke? Jeg havde slet ikke forventet det.
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:09
Tusind tak! På den ene side synes jeg også, året er gået utroligt stærkt. På den anden side er det mange blogindlæg, jeg efterhånden har været igennem, og så føles det meget nøjagtigt med et helt år..
Nadia
søndag 19. februar, 2012 @ 15:11
Jeg bliver så glad, når der er nogen der kan lide mine laboratorieindlæg. Jeg elsker at lave dem! Jeg håber bare ikke, det bliver for nørdet i længden for alle dem der er komplet uinteresserede i kemi og biologi :)Tak!
Mette Kokholm Maegaard
søndag 19. februar, 2012 @ 15:23
Hej Nadia… Jeg er rimelig ny læser og nyder dine sjove indlæg. Du rammer noget elementært i livet, syntes jeg. Du skriver om alle de ting vi alle sammen gør, men ikke fortæller til nogen… Det er derfor du er så sjov, syntes jeg… Jeg elsker din klare, rene tegnestil og syntes du gør det super…
Christel
søndag 19. februar, 2012 @ 15:47
TILLYKKE med bloggens fødselsdag – og TAK for alle de grin og genkendelsesøjeblikke, du har givet os alle sammen med din fantastiske streg! Jeg har ikke været med helt fra begyndelsen, men har alligevel været igennem alle dine blogindlæg, og du tegner og fortæller som ingen anden (hvilket er en stor kompliment! :)Hvis jeg kunne, ville jeg lave sådan et armbånd til dig i fødselsdagsgave: http://uroki-vjazanija.blogspot.com/2011/10/taksa-braslet.html?utm_source=feedburner&utm;_medium=email&utm;_campaign=Feed%253A+blogspot%252FbPgrl+%2528%25D0%25A3%25D1%2580%25D0%25BE%25D0%25BA%25D0%25B8+%25D0%25B2%25D1%258F%25D0%25B7%25D0%25B0%25D0%25BD%25D0%25B8%25D1%258F%2529 – men for nu må du nøjes med billedet ;)
Mette
søndag 19. februar, 2012 @ 17:45
Lige nøjagtig.. Forleden dag, sad jeg og tegnede oppe i skolen – men en af skyggerne drillede til min store irritation.. Den irritation var åbenbart så stor, at min klassekammerat lagde hånden på min skulder og sagde "Det er kun dig der ser det".. Hehe. Nogen gange kan det være rart at have en til at fortælle, at man gør det godt nok :)Og forresten, tillykke med 1+ års fødselsdagen :D
Signe
søndag 19. februar, 2012 @ 18:48
Tillykke med fødselsdagen :)Synes du skriver en kanon god blog!
Karen S, Lykkefanten
søndag 19. februar, 2012 @ 19:59
Tillykke med blogfødselsdagen. Jeg er super glad for at du er holdt ved, for læsning af din blog er en daglig fornøjelse for mig ;)
klobarepaa.com
søndag 19. februar, 2012 @ 21:18
Tillykke med bloggens fødselsdag :-) Jeg er forholdvis ny læser, men nyder at læse og se mere til din hverdag. God vind med det kommende år :-)Malene
Vicki
søndag 19. februar, 2012 @ 21:46
Stort tillykke med bloggen Nadia. Jeg glæder mig til en ny gravhundeanekdote hver dag :)
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 08:59
Tak Mette! Rigtig mange gange tak for din søde kommentar :)Den vil jeg gemme til næste gang jeg sidder og har krise over, hvor overflødig min blog er.
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 09:01
Husk – vi sladrer aldrig til ham…Jeg bliver også selv overrasket nogen gange, når jeg bladrer tilbage. Der er alligevel sket meget med mine tegninger. Heldigvis ;)
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 09:03
HA! Det er også sødt – selvom Kasper nok ikke ville bifalde, jeg begyndte at gå rundt med gravhundearmbånd ;)(Du er sød Christel! Tak for at skrive sådan, jeg bliver SÅ glad!)
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 09:03
Tak :)Jeg er glad for, du kan lide den!
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 09:04
Det er jeg også :) Som det er nu, ville jeg helst ikke undvære det. Selv ikke de dage, hvor jeg har svært ved at finde på noget at tegne.Tak :)
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 09:05
Tak :) Jeg skal nok forsøge at være lige så flittig som det sidste år :)
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 09:06
Tak Vicki! Jeg glæder mig også til at tegne dem ;)
Mitsyo
mandag 20. februar, 2012 @ 15:23
Tillykke!Ligesom det er en rutine for dig at blogge, er det nu snart en rutine for mig at tjekke dine indlæg :).Kærligst Mitsyo.
Ida
mandag 20. februar, 2012 @ 18:37
Tillykke med blogfødselsdagen. Jeg læser næsten dagligt og genkender ofte en vis ung dame, der lå på vores sofa i pyjamas og udbredte sig om kemiens glæder, verdens uretfærdighed, hvorfor netop hun ikke skulle aflevere opgave før to dage senere, hvorfor Claus skulle hente hende (og cyklen) og og …. Stor fornøjelse at følge medKærligst Ida
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 20:02
Lad os håbe vi begge har lyst til at fortsætte på den måde i lang tid fremover ;)
Nadia
mandag 20. februar, 2012 @ 20:04
Åh ja, det var tider! Jeg husker mest af alt Beverly Hills i fjernsynet, masser af slik og mad, hygge og en lillesmule lektielæsning.Tror heller aldrig jeg glemmer den dag, hvor Sara og jeg fik lokket Palle til kiosken efter slik, på trods af, der var orkan… Man blev altså behandlet godt hjemme hos jer!
Runa
mandag 20. februar, 2012 @ 22:45
Jamen SELV TAK!Jeg har været en meget trofast læser siden du beskrev dine due problemer :-)Og jeg kan huske at jeg ikke var vild med at du gik væk fra farveblyanterne, men nu lægger jeg slet ikke mærke til det mere!Og hellere digiart end slet ingen gravhund! Min datter på 9 var såå vild med din krus konkurrence, at hun nu laver masser af små tegneserier og er stadig DYBT skuffet over hun ikke vandt kruset….Men jeg ville egentlig bare sige TAK.. :-)
Nadia
tirsdag 21. februar, 2012 @ 09:00
Hvor er hun sød :) Mon ikke der kommer en ny konkurrence en dag igen?Selvtak Runa, selv tak!
Christel
tirsdag 21. februar, 2012 @ 13:05
Hehe. Ja, det er jo et lidt specielt armbånd :) Synes egentlig at gravhunden er sød, hvorimod musen bare er ret creepy.Ej, jeg går totalt i selvsving over gravhunde-ting. Fandt denne hæklede gravhund forleden, er den ikke bare for nuser? (arrgh, har lige fundet ud af, at jeg ikke kan vedhæfte billeder, og jeg har ikke et link til billedet… sender det pr. email)(Tak :))
Camilla
tirsdag 21. februar, 2012 @ 21:03
Kæmpe stort tillykke med 1års dagen :)Elsker ganske enkelt din blog, jeg får altid et smil eller et grin frem når jeg læser den :)
Piskeriset
tirsdag 21. februar, 2012 @ 21:31
Stort tillykke! Er glad for at være faldet over din blog – du har en skøn humor, gode pointer og kære tegninger. Keep drawing :-)
Nadia
onsdag 22. februar, 2012 @ 10:02
Tak :)Altså, jeg kan heller ikke lade være med at smile, når jeg får den slags kommentarer. Jeg bliver så glad :)
Nadia
onsdag 22. februar, 2012 @ 10:02
Skal jeg nok :)Og tusind tak – også for alle dine kommentarer :)
Ann Cathrine
torsdag 23. februar, 2012 @ 10:33
Din blog er så god!! Jeg har ikke fulgt med siden starten, men nu fik jeg et godt tilbageblik :-) Du er så sjov – godt du fortsætter!!
Janni Pedersen
torsdag 23. februar, 2012 @ 12:06
Din blog er guld værd. Synes den er så sjov og elsker spillet mellem dig og Kasper. Fuld af kærlighed men også drillen fra jer begge og de ansigtsudtryk du laver mens du beskriver det. PRICELESS :D
Nadia
torsdag 23. februar, 2012 @ 17:50
Nu har jeg det lige så sjovt, så kan jeg da ikke stoppe :)(Selvom jeg godt nok ikke alle dage har fantastiske idéer, men altså…)
Nadia
torsdag 23. februar, 2012 @ 17:52
Har godt på fornemmelsen, at Kasper-indlæggene er ret populære :)Hvilket han også selv er opmærksom på. Forleden begyndte han at snakke om royalties – heldigvis kunne han formildes med trusler om at trække chokoladefestivalbilletten tilbage ;)
C'est La Vie By G.
torsdag 23. februar, 2012 @ 18:46
Forsinket tillykke – du har en fantastisk blog, som jeg er helt pjattet med :) Jeg kan stadig se dig MEGET TYDELIGT for mig i bogform, merchandise osv…. så det glæder jeg mig til at følge!!!Og tak for alle de gode grin, din blog giver! Super humor :)/G.
Nadia
torsdag 23. februar, 2012 @ 21:19
Gitte, jeg elsker når du kommenterer! Du gør mig altid så glad.