A Song of Ice and Fire
Jeg har som tidligere nævnt fået to bøger af Gyldendal, som jeg gerne ville skrive om her på bloggen. Det drejer sig om de to efterfølgere til “Kampen om Tronen”, nemlig “Kongernes Kamp” og “En Storm af Sværd“. Til de uindviede kan det kort nævnes, at “Kampen om Tronen” finder sted i en middelalderverden, hvor man følger små som store magtkampe mellem især de adelige familier. Modsat så meget andet fantasy bliver fortællingen ikke båret frem på magiske tricks og fabeldyr, men er dybt forankret i de personer, der har en rolle at spille for landets fremtid. Der er mange hovedpersoner, og G.R.R. Martin skåner dem ikke, hvilket gør handlingen næsten umulig at forudsige.
At skulle lave en anmeldelse af “Kongernes Kamp” og “En Storm af Sværd” har været en virkelig svær opgave. Mest af alt fordi, jeg på en eller anden måde har fået bildt mig selv ind, jeg ikke skulle tegne til en anmeldelse, men faktisk bare tegne selve handlingen i bøgerne. En alt for omfattende opgave, der aldrig ville blive afsluttet.
I stedet får I nu en tegning af, hvordan jeg havde det mens jeg læste bøgerne, og især i tiden bagefter:
For er der noget, man kan sige G.R.R. Martin gør godt, så er det beskrivelsen af alle de personer man følger. Man kan ikke få nok af dem. Siden “Kampen om Tronen” er der kommet flere hovedpersoner til, og som sædvanlig følger man dem kapitel for kapitel, hvor de konstant snor sig ind og ud af hinandens fortællinger. Der er, modsat mange andre bøger inden for fantasy-genren, få virkelig onde personer, og det er svært ikke at fatte sympati for selv det mest intrigante røvhul.
Når et kapitel slutter, forlader man som regel en hovedperson på et yderst spændende tidspunkt, og det kan være svært ikke at blive irriteret, når den næste person tager over med en temmelig kedelig problemstilling, man hellere vil læse om senere. Heldigvis bliver man hurtigt suget ind, og før man ved af det, er man tilbage på sporet igen.
Som tegningen ovenfor viser, fandt jeg hurtigt nogle yndlingspersoner, jeg uanset hvor meget de var med, altid ønskede at høre mere om. Ikke nødvendigvis de mest moralske og heltemodige typer, men mennesker man følte, man kunne forstå, og hvis situation man kunne leve sig ind i. Dem var der mange af! Desværre var der også enkelte personer, jeg godt kunne have ønsket, ikke fyldte helt så meget. Dem var der gudskelov få af. (Ja, Catelyn Stark, jeg taler til dig her!)
Det er svært at skrive om handlingen, uden at afsløre for meget, men ligesom i “Kampen om Tronen” er den yderst uforudseelig. Mere end én gang griber man sig selv i at sidde med hjertet i halsen, mens man i sit inderste tigger G.R.R. Martin om at skåne dem man elsker. Med varierende held…
“En Storm af Sværd” slutter i kaos, og jeg har ingen idé om, hvad de næste bøger vil bringe. Men læses, det skal de.
Svar på de spørgsmål jeg har fået til oversættelsen:
Jeg har stadig ikke fundet ud af, om jeg vil vente på de sidste danske oversættelser, eller om jeg bare læse resten af de bøger, der er skrevet færdigt, på engelsk. Hvis jeg læser dem på engelsk får jeg dem som bekendt på originalsproget, og jeg slipper for at vente længe på en oversættelse, jeg strengt taget ikke har brug for. På den anden side er oversættelsen efter min mening veludført, og den danske hardbackudgave er flot. Fordi historien indeholder så mange hovedpersoner, har den også en tendens til at blive noget ustruktureret, og der må jeg alligevel indrømme, at på trods af mine (efter egen overbevisning) udmærkede engelskkundskaber, så hjalp det at få bogen på dansk. Desuden er serien ikke skrevet færdigt endnu, så selv hvis jeg læser bøgerne på engelsk, kommer jeg til at vente længe på slutningen… Det er et svært valg, synes jeg.
mandag 21. januar, 2013 @ 14:36
Du rammer virkelig plet med denne anmeldelse. Jeg har samme “problem” ved hovedrolleskiftene, som du beskriver, ved mig har det bare resulteret i, at jeg holder meget lange pauser i læsningen. Det passer så fint at holde en pause, der hvor man alligevel er lidt træt af hovedpersonen. Så er incitamentet til at starte op igen ikke så stort, så hvor jeg ellers sluger bøger, så spiser jeg Game of Thrones meget langsomt.
Men de er ret fantastiske også på engelsk og jeg tror ikke jeg kunne foretrække at de var skrevet anderledes!
mandag 21. januar, 2013 @ 14:47
Jeg læste den første på engelsk, så jeg har prøvet begge dele. Normalt gider jeg ikke læse engelske bøger oversat til dansk, men her var det virkelig en god oplevelse! Jeg synes som sagt det gjorde, at bøgerne ikke føltes helt så ustrukturerede.
Det der hovedperson-skift synes jeg også kan være lidt tungt, men det gælder hver gang man læser en bog med den fortælleform, synes jeg. Jeg synes faktisk Martin afvikler det flot, alt taget i betragtning. Jeg læste dem på rekordtid alligevel.
Det er kun når Catelyn Stark skal til, jeg rigtig bliver træt af at starte op på et nyt kapitel. Men det er fordi, jeg synes, hun kan være vildt nævenyttig. Damen blander sig jo i alt!
mandag 21. januar, 2013 @ 14:47
NEJNEJNEJ PLEASE. Læs dem på engelsk. PLEASE. Den danske oversættelse…. NEJ.
mandag 21. januar, 2013 @ 14:48
Det har jeg prøvet, jeg læste “Game of Thrones” på engelsk. Jeg synes den danske oversættelse er helt fin, den slags plejer ellers at være mig meget imod.
mandag 21. januar, 2013 @ 14:48
(Derudover… Fede tegninger <3)
mandag 21. januar, 2013 @ 14:49
Tak :)
mandag 21. januar, 2013 @ 14:54
Ja, UUUUGHHHH Catelyn er røvkedelig!!!
mandag 21. januar, 2013 @ 15:01
Hver gang hun er med, drømmer jeg om, nogen sender hende hjem. Bare sådan… “Her er en eskorte, nu smutter du hjem til Nord og så må du ellers gerne blande dig uden om vores krig, tak. Og nej, vi gider ikke have brev fra dig.”
Men det sker nok ikke…
mandag 21. januar, 2013 @ 15:19
Har det på præcis samme måde med Catelyn. Sprang et par kapitler med hende over, for ikke at falde i søvn da jeg lå syg efter nytår. Bliver nok nødt til at læse dem…på et eller andet tidspunkt…eller os venter jeg bare på HBO gør det for mig :D
Jeg synes tilgengæld at der sagtens kunne være meeeeget mere med Tyrion Lannister. Top ynglings figur, både i bogen, men bestemt os i form af Peter Dingklage. Man ved aldrig hvor man har ham (eller Hunden for den sags skyld).
mandag 21. januar, 2013 @ 15:29
Ja! Jeg ELSKER også Tyrion. Men han er også en af de mere sympatiske personer i bogen, synes jeg. Umuligt ikke at holde med en underdog.
Jeg håber også Cercei får mere plads senere!
mandag 21. januar, 2013 @ 15:27
Det er skægt. Jeg gik faktisk og overvejede en anti-anbefaling. Jeg blev ikke engang færdig med den første bog, for jeg blev simpelthen så træt af stereotype personer, billige forfattertricks og at det hele partout skal være død, nødvendigt og elendighed i en grad så det af og til virker søgt og udelukkende for at komplicere plottet (unødigt og urealistisk)
mandag 21. januar, 2013 @ 15:31
Jeg elsker død og elendighed. På den måde solgte den ret godt hos mig :)
mandag 21. januar, 2013 @ 15:52
Jeg havde det faktisk fint med Catelyn, men derimod synes jeg Bran er heeeeelt utrolig kedelig. Gab.
Min yndlings er Arya og Jon Snow <3 (ja, hjerte!)
Og så har du virkelig formået at gøre Tyrion pæn som arret løve ;) hæ
mandag 21. januar, 2013 @ 16:11
Bran har jeg det fint med. Måske ikke så meget ham selv, men mere dem han følges med. Rickon kunne jeg dog godt undvære. Jaja, han savner sin familie, det er synd for ham, blabla.
Arya Stark og Jon Snow er også højt på listen hos mig!
Det er dem jeg har forsøgt at tegne sammen med Tyrion – selvom Jon Snow vist endte med at blive noget mere macho, end jeg havde planlagt. Drengen er trods alt kun16 år eller sådan noget?
mandag 21. januar, 2013 @ 23:32
Jeg kan kun anbefale at læse dem på engelsk! Sproget er ret godt, og man kan leve med ikke at kende alle de engelske ord for nordgran og azurblå (og andre detaljerede tingester.) Og synes ikke om de danske oversættelser af navne og steder som jeg har set – “Vinterborg”, wtf?!
Så: Go English :)
tirsdag 22. januar, 2013 @ 07:56
Som sagt, jeg har læst den første på engelsk, så det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet det. Jeg synes den danske oversættelse fungerer fint – og jeg kan godt abstrahere fra, de engelske ord nogle gange lyder federe end de danske. Jeg tror desværre det ligger ret dybt i os.
Heldigvis er det meget få navne og steder, der er blevet oversat.
tirsdag 22. januar, 2013 @ 14:04
Så fin fremstilling af Tyrion, Arya og Jon (der også er nogle af mine farvoritter). Jeg er i gang med A Storm of Swords, jeg læser på engelsk for at undgå omskrivningen til dansk (men det lyder på dig som om den danske version er god), men også fordi at danske bøger (både rigtige og e-bøger) tit koster ret meget mere end de engelske, og det gælder også bøger der originalt er på dansk så det kan ikke være oversætterens skyld (der var lidt feedback til Gyldendal).
Rigtig god fornøjelse med de næste bøger (jeg ved at jeg glæder mig).
tirsdag 22. januar, 2013 @ 17:50
Tak i lige måde! Det skal nok blive godt :)
tirsdag 29. januar, 2013 @ 14:19
Jeg kom hjem fra Island for snart to år siden og Dan var helt opslugt af serien. Jeg har nu læst samtlige bøger på engelsk og er panikslagen for a han skal nå at så inden han får skrevet sagaerne færdig!
tirsdag 5. februar, 2013 @ 17:35
Det må du ikke sige! Det ville ødelægge alt! Vi krydser fingre for, han lige kan nå at skrive slutningen ned. Om ikke andet, så som kladde, så andre kan gøre arbejdet færdigt for ham.