I anledningen af mors dag
… synes jeg vi skal nyde et debatindlæg i Politiken, hvor vi kvinder igen kan blive mindet om, at selvom vi fjoller rundt med overflødelige jobs og selvsmagende egotripperliv, så er der kun et sted, vi rigtigt høre hjemme: Blandt BØRNENE!
anne
søndag 11. maj, 2014 @ 15:55
PRÆCIS – hvor f&%¤/ er mændene henne i den diskurs? det må vel være et fælles ansvar at få børn og et fælles ansvar at man har plads til at udfylde sine drømme…. er det også mega uansvarligt så at være enlig mor og gå på arbejde? hvorfor skal man retfærdiggøre sine egne valg med at nedgøre andres – ufatteligt indskrænket…
Nadia
søndag 11. maj, 2014 @ 16:49
Ejmen Anne, mændene er da til fodbold med drengene. De har haft en lang dag på arbejdet, trænger til nogle øl og du ved hvordan rigtige mænd er – de gider sgu ikke de der børn før de er så gamle, at man kan føre en ordentlig samtale med dem *høhø*.
Så må konen jo lige passe dem derhjemme, hun er alligevel den naturlige redebygger, og hun er meget bedre til det der med aftensmad, indkøb og unger. Det er biologisk betinget, den slags. Desuden er hun slet ikke træt, hun har jo bare et ligegyldigt job i Slagelse kommune med at taste på computere.
Sådan er det jo i ALLE familier, det ved du da?
DummeDitte
søndag 11. maj, 2014 @ 16:05
Jeg er enig i, at Eva skyder sig selv i foden ved kun at italesætte kvindernes trang til at flygte fra hjemmet og lade andre om at passe deres børn.
Hendes egentlig pointe er jo at der burde skabes bedre kår for børnene – at nogen burde varetage deres interesse, istedet for samfundets og migmigmig-forældrenes(m/k)!
Nadia
søndag 11. maj, 2014 @ 16:44
Jeg kan slet ikke tage noget af det hun skriver seriøst, når hun i den grad ser ned på arbejdende mødre… Hvis hun synes arbejde er spild af liv, og ikke respekterer de mennesker, som hun skriver om, så ved jeg ærlig talt ikke hvad jeg kan bruge hendes pointer til.
Noget andet er, at jeg ikke rigtig er med på den der præmis om migmigmig-forældre. Jeg synes ikke man er en egotripper, fordi man gerne vil arbejde og have børn samtidig – og jeg tror simpelthen ikke på, at de danske børn går og lider rundt omkring i børnehaverne.
Eeyorenyk
søndag 11. maj, 2014 @ 16:15
Haha, det er sjovt som mænd bliver glemt i den slags debatter. Så meget for ligestilling …
Nadia
søndag 11. maj, 2014 @ 16:37
Ja, altså, Eva Agnete Selsing er tydeligvis stadig fanget i nogle ret gammeldags kønsrollemønstre, men at Astrid Krag barre hopper med på mødre-snakken, det overrasker mig ærlig talt!
Kaare Svensgaard
søndag 11. maj, 2014 @ 17:34
Jeg gik i stå ved “Måske du endda deler holdning med de mange (særligt kvinder) her til lands, der slet ikke føler behov for at overveje alternativer til den omfattende institutionalisering?”
Jeg elsker dine tegninger og specielt når du bliver lidt kønspolitisk. Vi mænd har det lidt for nemt… ;)
Nadia
mandag 12. maj, 2014 @ 07:45
Man bliver så TRÆT inden i…
Tak – selvom jeg faktisk prøver at holde mig lidt væk fra det emne. Jeg er bange for, at blande sig i den slags debatter bliver lidt som at stikke hånden ind i et hvepsebo.
Det er bare svært at lade være, når man bliver provokeret ;)
http://xkcd.com/386/
Sara
søndag 11. maj, 2014 @ 22:16
Og ikke at forglemme den vigtige selvstændig og uafhængighed der følger med at have et arbejde. Hvis min mand er en røv, kan jeg tage mine børn og gå. Hvis min mand dør er jeg ikke afhængig af hurtigt at finde en ny der kan forsørge mig. Økonomisk uafhængighed er vigtigt for ens indflydelse over eget liv.
Nadia
mandag 12. maj, 2014 @ 07:46
Helt enig!
Tobias
mandag 12. maj, 2014 @ 13:54
Synes du oprigtigt, at mændene er ligegyldige i små børns liv? Skræmmende…
Nadia
mandag 12. maj, 2014 @ 14:42
Hvad tror du selv? At det kun var den øverste taleboble, der skulle forstås ironisk, men at nummer to skam var helt seriøs?
Marie
tirsdag 13. maj, 2014 @ 03:43
Bor i udlandet, hvor 90% af de kvinder, jeg omgås, er hjemmegående. Udpluk af samtaler: “How are you?””Good, you know, just wasting my time..”
“Sewing course? Interesting””yeah, well, it keeps me busy”
Vi taler højtuddannede, velbegavede kvinder, der føler, de spilder deres liv. Er det noget, der er værd at stræbe efter? At lære sine døtre? Spild af talent og uddannelse.
Jeg har været heldig at kunne tage mit arbejde med, og helt ærligt – mine børn har det ikke en milimeter mindre godt end deres kammerater (hvis den slags måles i distancer). Men de har måske lidt mindre fancy tøj, legetøj mm. – og jeg er stolt af at lære dem, at det ikke er det, der gør én lykkelig!
Forstår din frygt for hvepseboet, Nadia, jeg har det ligesådan. Men stik løs her på din blog, det er (i min ydmyge mening) dine allerbedste indlæg.
Nadia
tirsdag 13. maj, 2014 @ 08:10
Det er lige præcis den slags der får mig til at tænke, at hvis jeg fik valget mellem børn og karriere, så er jeg ikke sikker på, jeg valgte børnene.
Jeg ELSKER børn, og jeg drømmer ofte om den dag, jeg selv skal have et barn, men hvis man ikke havde arbejde samtidig… Altså efter 5-6 år skal ungen i skole og hvad så? Hvem gider ansætte en der? Hvor spændende et job kan man få?
Kan slet ikke overskue tanken om sykurser som tidsfordriv…
Jeg er helt enig med dig.
Der kommer sikkert flere af den her slags blogindlæg med tiden – det er svært at lade være, når man bliver provokeret.
Men jesus, nogle af de kommentarer, jeg må svare på… *suk*
Kritiskost
tirsdag 13. maj, 2014 @ 07:46
Børn er vel begge forældres ansvar, hvorfor er det automatisk kvinden der skal have børnene hvis manden er en “røv”?
Ligestilling går begge veje, børnene har vel også krav på deres far?
Hvorfor er det kun kvindernes rettigheder der er vigtige? Klynk og offerliggørelse af kvinder skaber ikke ligestilling.
Nadia
tirsdag 13. maj, 2014 @ 08:02
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde…
Jeg kan på ingen måde se, hvor jeg skriver, mænd ikke skal have nogen rettigheder eller at kvinder altid skal have børnene. Jeg bliver helt ærligt pænt provokeret, når du på tilskriver mig den slags holdninger!
Den her tegning handler om kvinders rettigheder (deres ret til at arbejde selvom de har børn) – fordi det er det der bliver anfægtet i den artikel, som jeg linker til! Den handler IKKE om mænds rettigheder, den handler IKKE om forældremyndighed, den handler IKKE om fucking klynk.
Hvis du synes, der mangler et indspark i debatten om mænds rettigheder, så ville det være passende, du selv satte dig ned og lavede det, i stedet for at brokke dig over, at JEG ikke tegner det!
Hvis du hentyder til den nederste taleboble, så vil jeg gerne henvise til et svar til en kommentar længere oppe: “Hvad tror du selv? At det kun var den øverste taleboble, der skulle forstås ironisk, men at nummer to skam var helt seriøs?”.
Hvem fanden mener helt alvorligt, at mænd er ligegyldige i de små børns liv? Folk der er født i 1920?
For at skære det ud i pap: Jeg synes begge forældre skal have en ligeværdig og lige stor del i deres børns liv.
Jeg synes det er latterligt, når mænd netop bliver fremstillet som ligegyldige. Jeg synes faktisk alle mænd burde tage deres halvdel af barslen, så de kunne blive præcis lige så knyttede til deres børn, som mødrene bliver af at gå derhjemme med dem 24 timer i døgnet – og jeg synes at de, efter at have deltaget i familielivet på lige fod med kvinden, skal have lige så meget ret til forældremyndigheden som kvinderne.
Kritiskost
tirsdag 13. maj, 2014 @ 08:22
Jeg hentyder til at du skriver helt enig til saras indlæg.
Ligestilling er jo ikke et spørgsmål om køn, men individets rettigheder. Der i min optik er universelle. Det at du kun forbinder ligestilling og kvinders rettigheder er en fejlslutning.
Nadia
tirsdag 13. maj, 2014 @ 08:51
*suk* men det gør jeg jo ikke…. Har du overhovedet læst mit svar?
Når jeg skriver “helt enig” til Sara er det som svar på at jeg synes det er sundt for kvinden at være økonomisk uafhængig af sin mand.
Cecilie
tirsdag 13. maj, 2014 @ 08:52
Hvis du havde taget “tage mine børn” ud af Sara’s indlæg, havde det vel ikke haft noget at stejle over, right? Så havde sætningen (og resten) gået “Hvis min mand er en røv, kan jeg gå. Hvis min mand dør er jeg ikke afhængig af hurtigt at finde en ny der kan forsørge mig. Økonomisk uafhængighed er vigtigt for ens indflydelse over eget liv.” – For Sara’s sidste pointe synes jeg er ret vigtig; også for mænd.
Men dertil indrømmer jeg gerne at mediefremstillingen og hollywood-film sjældent viser manden og børnene der bliver tyranisseret af kvinden, så de må flygte fra dem.. Jeg tror netop det er derfor at en sådan sætning opstår.
Og Nadia uddyber det jo ret fint med “(at mændene) skal have lige så meget ret til forældremyndigheden som kvinderne.”
Så i virkeligheden er vi jo alle enige :)
Kritiskost
tirsdag 13. maj, 2014 @ 09:13
Tilføjelsen eller udeladelsen af et par ord kan selvsagt være altafgørende for betydningen, men bare at ignorere dem er for letkøbt. En insisteren på at ligestiling skal være reel ligestilling er nødvendig for ellers bliver det bare klynk der plæderer for særrettigheder til kvinder.
Nadia
tirsdag 13. maj, 2014 @ 09:55
Stop nu. Seriøst. Du læser tydeligvis kun det du har lyst til, og vil åbenbart bare gerne have, vi er uenige.
Jeg gider ikke have siddende på mig, jeg går ind for særrettigheder til kvinder. Det har jeg ALDRIG sagt, skrevet eller tegnet. Det går imod alt hvad jeg tror på.
Sara
tirsdag 13. maj, 2014 @ 14:39
Jeg synes også, at der bliver lagt meget i den sidste del af min sætning “Hvis min mand er en røv, kan jeg tage mine børn og gå”, især ting som jeg er sikker på at læseren udmærket godt ved ikke ligger i meningen. Jeg skriver udfra mit synspunkt som mor til 3 små børn og for mig er det en vigtig pointe, at hvis der skete forfærdelige ting i mit ægteskab, så er jeg ikke tvunget til at blive eller gå fra mine børn fordi jeg ikke ville have råd til at forsørge dem. Det er ikke det samme som at sige fædre ikke skal have de samme rettigheder til deres børn.
Så for ikke at give plads til forviklinger er min kommentar:
“Og ikke at forglemme den vigtige selvstændig og uafhængighed der følger med at have et arbejde. Hvis min mand er en røv, kan jeg dele forældremyndigheden med ham, medmindre der er forhold som gør at han ikke er i stand til at være i nærheden af børn, og gå. Hvis min mand dør er jeg ikke afhængig af hurtigt at finde en ny der kan forsørge mig. Økonomisk uafhængighed er vigtigt for ens indflydelse over eget liv.”
På samme måde er jeg økonomisk uafhængig, så hvis jeg er en røv, kan min mand og jeg dele forældremyndigheden mens han går.
Er det præcist nok?
Mie
tirsdag 13. maj, 2014 @ 09:23
Jeg troede, at hønens sidste taleboble var noget, du selv havde fundet på for sjov… Men det skriver rent hun rent faktisk!!! Jeg var målløs… Magen til nedladende, stupidt, bagstræberisk ?&%¤#””!!udsagn skal man lede længe efter!
Jeg er så p****træt af dem, der for det første slet ikke synes, at mændene har en rolle i det her. Og for det andet vil genskabe en glansbillede-version af tiden før kvinder kom på arbejdsmarkedet (tror næppe, de ville finde den faktiske version lige så charmerende…)
Nadia
tirsdag 13. maj, 2014 @ 10:29
Ja, det virker fuldstændigt afsporet.
Jeg gad virkelig ikke være en del af familiekonstruktionen i “de gode gamle dage”!
birgitte
onsdag 14. maj, 2014 @ 10:29
Hvor er det smukt! (og inden jeg kom forbi her, havde jeg tilfældigvis lige læst http://www.theguardian.com/commentisfree/2012/may/18/attachment-parenting-guilt-mothers, som på mange måder har samme pointer).
Triaka
onsdag 14. maj, 2014 @ 10:55
En lille smule off topic, men stadig indenfor det overordnede emne. Når mænd bliver fædre sker der en ændring i deres hormonbalance, så de får en øget produktion af et hormon (jeg har glemt hvilket lige pt, men kan finde det frem til evt. interesserede), der normalt knyttes til evne til omsorg. På samme tid falder produktionen af testosteron. Efter et års tid er hormonbalancen tilbage på niveauet fra før.
Der mangler stadig forskning på området, men eftersom testgruppen lever i et meget patriarkalsk samfund, arbejdes der med tesen om, at hvis mænd ikke har særlig meget omgang med deres afkom, så vender hormonbalancen tilbage til det samme som før = evnen/lysten til omsorg for spædbarnet mindskes.
Hvis det holder stik, er barsel for mænd VIGTIGT, og det er synd, hvis de bliver frataget muligheden for intensiv samvær med deres helt små børn, fordi den herskende norm stadig er, at netop kvinders biologi gør dem mere egnede til omsorg.
Pointen er bare, at hvis man virkelig mener, at små børn har bedst af at være hjemme de første par år (og det mener jeg ikke man kan generalisere om, for det kommer an på det enkelte barn), så skal man være forsigtig med at kaste biologi ind som det evindelige argument. Der er stadig mange uudforskede mekanismer, som kan have indflydelse.
Astrid
onsdag 14. maj, 2014 @ 20:55
Jeg var også så glad for den tegning du lavede om forskellen på barsel for mænd og kvinder. Den du lavede lige inden hele din blog gik ned i en længere periode.
Anette
torsdag 15. maj, 2014 @ 20:49
Fedt indlæg!
Charlotte
fredag 23. maj, 2014 @ 23:17
Fedt indspark i en debat, som er så unuanceret og hele tiden understættes af “analyser”uden tilstrækkelig videnskabelig evidens, men når man gentager noget ofte nok, så vinder det desværre indpas og bliver til sandhed for nogle. Dejligt, du tager til genmæle, jeg undres hele tiden over, det kun er mor, vi nævner i de her debatter.
Godt indlæg!
ps. Og så kan jeg konstatere at mit menneskesyn og min livsanskuelse er den dimetrale modsætning til Evas, det må være trist at gå rundt og have den negative indstilling til sine medmennesker indlægget viser (eks. når der skrives at nogle vælger uddannelse efter det nemmeste, og ikke det man brænder for).