Skip to content

Hvad går specialet så ud på?

Her kommer den ultra simple forklaring på, hvad mit speciale handler om. Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med:

Kroppen består (som de fleste forhåbentlig ved) af celler. Cellerne arbejder sammen på kryds og tværs, og dette foregår blandt andet gennem receptorer. Receptorer kan sammenlignes med nøglehuller, der er fordelt rundt omkring på cellen, og som kan låses op, hvis den rette nøgle bliver sat ind. På den måde kan der låses op for en effekt.

Der findes utallige receptorer og dermed også mange forskellige effekter. Her er et par eksempler:

Den sidste celler her, der frigiver impulser, er et eksempel på en neuron. De elektriske impulser anvendes som signaler mellem neuronerne, og hos raske mennesker reguleres dette system ret effektivt. En af måderne kroppen kan regulere impulserne, er ved hjælp af stoffet GABA.

GABA-receptorerne (de steder hvor GABA binder) er de receptorer, jeg undersøger i mit speciale. GABA-effekten (blokering af de elektriske signaler) kan nemlig anvendes, hvis man vil lave medicin mod epilepsi.

Generelt har GABA-receptorerne har en lang række funktioner. Her er et udsnit:

Det er ret uhensigtsmæssigt, at aktivering af GABA-receptoren kan føre så mange effekter med sig, når man forsøger at lave medicin – typisk er man kun interesseret i en enkelt af dem. Resten er uønskede bivirkninger. Derfor gælder det selvfølgelig om at lave noget medicin, der virker så specifikt som muligt.

Når man skal undersøge disse celler og måle på GABA-receptorerne, ville det være logisk at snuppe en neuron eller to fra en frisk hjerne, og så måle på dem. Desværre er kroppen ikke så simpelt skruet sammen. Hver neuron har nemlig mange forskellige slags receptorer, der har hver deres effekt på cellen, så det kræver lidt mere arbejde.

(Rent praktisk er den heller ikke så samarbejdsvillig)

I stedet anvender jeg HEK-celler. Det er en nyrecelle på et tidligt udviklingsstadium, som ikke har ret mange forskellige receptorer endnu. Jeg fordrer dem med lidt DNA (og nogle hjælpestoffer), og så begynder cellen at udtrykke lige præcis de GABA-receptorer, jeg ønsker at undersøge.

Når HEK-cellerne er klar, sætter jeg en elektrode på cellen og begynder at måle strømmen. Samtidig tilsætter jeg stoffer, andre forskere har udviklet, for at se hvad det gør ved signalet.
Det er den lille kurve på computerskærmen, der udgør mine resultater, så den skal helst være pæn:
Når jeg en dag har fået målt færdig, skal al den nye viden samles i en ca. 80 siders rapport, der naturligvis kommer til at revolutionere epilepsimedicinen, som vi kender den i dag:
  
Det kan da ikke være så svært, vel?

25 Comments

  1. Anne LO
    torsdag 5. januar, 2012 @ 20:05

    Nu ved jeg, hvorfor der er noget epilepsimedicin, der hedder Gabapentin. Tak for indføring!Og nej, det burde ikke være så svært! I det hele taget glæder mange sig til, at man finder ud af, hvad der får alle de celler til at gå alt for meget amok.

    Reply

  2. Irene
    torsdag 5. januar, 2012 @ 20:13

    Årh det lyder fedt!! Hvad uddannelse har du?

    Reply

  3. ryge
    torsdag 5. januar, 2012 @ 20:13

    Min eks er molekylærbiolog og har en Ph.D i kemi, arbejder i medicinalbranchen, så jeg har hørt… en del om den slags…Det der er den mest pædagogisk fremstilling jeg længe har hørt. Du kommer til at klare dig fantastisk til eksamen, når du kommer dertil.

    Reply

  4. Nadia
    torsdag 5. januar, 2012 @ 20:24

    Anne LO: Jamen det var så lidt!Ja, jeg kigger jo kun på, hvordan receptoren virker – det fortæller mig meget lidt om, hvordan epilepsi opstår. Det er utrolig komplekst. Meget mere end jeg kan forklare her :)Irene: Jeg er ved at være færdig med at læse farmaceutisk videnskab (cand. scient. pharm.) på KU (før årsskiftet hed vi farmaceutisk fakultet, men nu er vi lagt ind under sundhedsvidenskabeligt fakultet sammen med dyrlægerne)Ryge: TUSIND tak for den kommentar! Det er jeg glad for du synes.

    Reply

  5. Janni Pedersen
    torsdag 5. januar, 2012 @ 20:52

    Giver Ryge ret :)Og tænk engang, jeg sad og kunne nikke genkendende til det fra social- og sundhedsassistentuddannelsen i naturfag… Øøøjj jeg har hørt efter ;) Og de billeder du laver er SÅ gode til at forklare hvad der ellers kan være ret svære at få andre til at forstå :)RESPEKT!

    Reply

  6. Alice M
    torsdag 5. januar, 2012 @ 20:57

    Se det er sådan noget vi medicinalkemikere kan li' :)Og så synes jeg det er fedt du har valgt indstri vejen fremfor apotekervejen :)

    Reply

  7. City Chick
    torsdag 5. januar, 2012 @ 20:59

    Hvor sejt! Du kommer HELT SIKKERT ikke til at gå arbejdsløs med de forklaringsevner. Tilgengæld er jeg nu helt bestyrket i, at jeg gjorde det rigtige valg i ikke at læse til farmaceut :-)

    Reply

  8. Anonymous
    torsdag 5. januar, 2012 @ 21:21

    Nadia! Hvis jeg kunne ville jeg give dig en kæmpe krammer – det ville være mærkeligt, fordi vi aldrig har mødt hinanden, men jeg ville være ligeglad!Jeg sidder for tiden og kæmper for at forstå neurologi og neuroanatomi… Og det dér GABA-halløj, det har jeg ikke rigtig fattet… før NU!Så fantastisk pædagogisk du lige gjorde det for mig… Når jeg sidder og sveder til min prøve om halvanden uges tid vil jeg tænke på dine tegninger :)Ih, det er dejligt…-SignePS. Jeg elsker i øvrigt også alle dine andre tegninger og små historier :)

    Reply

  9. The Blogless Sister
    torsdag 5. januar, 2012 @ 21:45

    Kan du tillade dig at sætte denne lille stribe ind i specialet – som en forsideillustration, eller ved siden af opsummeringen eller sådan noget? Kun den sureste vil mene, at det trækker ned i karakter

    Reply

  10. Nadia
    fredag 6. januar, 2012 @ 08:47

    Janni: Tak! Jeg er SÅ glad for, det lader til at være lykkedes :)Alice M: Jo tak, det synes jeg også selv – selvom jeg godt kan tænke, at det var en lidt risikabel beslutning er midt i finanskrisen. Nu må vi se :)City Chick: Jeg håber du har ret! Men hvordan kan du tænke sådan om farmaceuter? Det er jo det mest spændende speciale NOGENSINDE ;)Signe: Fuck hvor er du sød! Jeg er glad for, det hjalp dig lidt :) Man ved jo godt selv, hvordan det føles at sidde og slås sådan med bøgerne…Personligt håber jeg, at nogen gider tegne et par pædagogiske forklaringer til min bog i statistisk forsøgsplanlægning. Helst inden den 24/1. Det ville være handy.The Blogless Sister: Tjo, det kunne man nok godt i teorien, men jeg tror den er for lang, til det kan gøres diskret – og diskret er vist nøgleordet i denne sammenhæng ;)

    Reply

  11. camillavestergaard
    onsdag 25. januar, 2012 @ 11:59

    Nadia jeg skriver projekt om skizofreni hvor jeg har fundet et billede der viser forskellen på aktivitet i hjernen på en uden og en med, det er en masse med dopamin og sammenhæng i hjernen and so on .. Er det noget du ved noget om og kan koge ned så det er til at forstå for os dødelige? Linket til billedet : http://www.biotechacademy.dk/Bioindex/Drughunters/skizofreni/patologi.aspx det er figur 4. Du er den eneste jeg kunne komme i tanke som måske bare en smule forstand på dette, så undskyld jeg forstyrrer her i eksamens tiden ! :)

    Reply

  12. Fru Buur Bækgaard
    onsdag 25. januar, 2012 @ 16:28

    Hehehe – jeg har lige opdaget dine "speciale-knapper". Hvor er det en fantastisk beskrivelse, selv børnehavebørn kan jo forstå det her. Held og lykke med det videre forløb!

    Reply

  13. Nadia
    onsdag 25. januar, 2012 @ 17:25

    Hej Camillia. Det er lidt af et projekt du beder mig om – både fordi skizofreni er en ret kompliceret sygdom (og det derfor er ret svært at forklare), men også fordi det kræver en del tid at omsætte sådan en hjemmeside til det jeg har lavet her. Da jeg stadig har en eksamen på fredag, jeg skal have overstået, er jeg bange for jeg simpelthen ikke har tiden til det.Beklager :(Jeg vil foreslå dig at finde nogle lidt mindre komplicerede sider, som f.eks. http://da.wikipedia.org/wiki/Skizofrenihttp://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/skizofreni.htmhttp://www.levemedskizofreni.dk/patienter/rsagerHeld og lykke med projektet – det lyder spændende :)

    Reply

  14. Nadia
    onsdag 25. januar, 2012 @ 17:26

    Jo tak! Jeg glæder mig til at komme i gang igen, når den sidste eksamen er overstået :)

    Reply

  15. camillavestergaard
    onsdag 25. januar, 2012 @ 21:14

    Det er også helt i orden, jeg har lavet alt den research jeg kan, det eneste jeg følte jeg manglede var den forklaring, men tusind tak fordi du tog dig tid til at hjælpe mig med nogle links. Held og lykke med eksamen, jeg glæder mig til at høre om hvordan det gik :)

    Reply

  16. Britt
    tirsdag 31. januar, 2012 @ 11:17

    HejJeg synes der mangler kommentar-felter til tegningerne under "hvordan går det så med specialet" ;)(Alternativt skal jeg have pudset kontaktlinserne, for at kunne finde dem?)

    Reply

  17. Nadia
    tirsdag 31. januar, 2012 @ 11:19

    Det er med vilje :)Der kommer jo hele tiden nye tegninger, og så ville det virke mærkeligt, hvis kommentarerne knyttede sig til én specifik tegning, som pludselig var rykket ned i midten.

    Reply

  18. Agnete
    fredag 3. februar, 2012 @ 11:30

    Kunne du ikke lige overveje, at tegne et par tegninger over mit pensum i fysik, kemi og andre naturvidenskabelige ting, jeg fatter hat af? Super godt forklaret! ;D

    Reply

  19. Nadia
    lørdag 4. februar, 2012 @ 11:18

    Hvis jeg havde al verdens tid til rådighed – med glæde! Tror dog ikke det passer så godt ind i mit travle program ;)

    Reply

  20. City Chick
    søndag 4. marts, 2012 @ 16:17

    Det ER jo helt vildt spændende. Jeg har bare ikke evnerne at all, desværre! Så derfor ;-)

    Reply

  21. Anonymous
    torsdag 8. marts, 2012 @ 10:43

    Jeg skal fremlægge om receptorer i biologi og så tænkte jeg om jeg godt måtte bruge dine tegninger, for de er vildt geniale og nemme at forstå!//Kirstine

    Reply

  22. Nadia
    torsdag 8. marts, 2012 @ 15:12

    Hej Kirstine!Jeg skriver lige de generelle regler her, hvis der er andre der overvejer det samme:Man må gerne låne en tegning eller to, hvis man spørger om lov og husker at linke til mig/kreditere mig – såfremt det ikke bruges i en kommerciel sammenhæng.Så ja, det må du gerne :)(Du kan evt. sende en mail til hverdagsnadia@gmail.com, hvis det er.)

    Reply

  23. Anonymous
    torsdag 8. marts, 2012 @ 21:14

    Mange tak! -Og skal selvfølgelig nok huske at linke til dig(-://Kirstine

    Reply

  24. Christel
    onsdag 13. februar, 2013 @ 11:59

    Du er så sej til at tegne og forklare! Dine tegninger vil være perfekte som illustrationer til undervisningsmateriale :D

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *