Inden jeg flyttede herover, sagde en af mine venner til mig, at jeg skulle huske, USA på mange måder bare er et uland. Et rigt og moderne uland, men stadig et uland.
Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
Hvilket minder mig om, jeg har gjort mig en overraskende betragtning herovre: Jeg savner min bank. Virkelig. Jeg savner et anstændigt politisk system, hvor man godt tør stille krav til bankerne, og jeg savner min åbenbart yderst rimelige bankrådgiver i København.
Og lad os bare droppe emnet “forsikringsselskab” og “indbosforsikring” på forhånd… Selvrisiko under 3000 kr? Bruger man ikke herovre.
Min første reaktion på invitationen var at sige ja. Hvordan kunne jeg overhovedet overveje andet, når de lovede mig mit navn og billede i programmet? Endda det officielle program. Ikke et hjemmetrykt A4-ark fra kopimaskinen!
Jeg planlagde at sende det her billede ind:
Efter at have brugt et par timer på at fantasere over min kommende, strålende karriere som Comicon-gæst, kom jeg dog i tanke om, jeg stadig er i San Francisco den 6. – 7. juni, hvor Copenhagen Comics finder sted.
Især når man ikke ved, om der overhovedet er Kina-rejse-penge tilbage på kontoen, når jeg vender hjem til Danmark. Den stigende dollarkurs æder mit budget med en skræmmende fart.
I mellemtiden skete der noget helt andet:
Med hjælp fra Stine(Stregen) og min fagforening fik jeg skrevet et brev, hvor jeg krævede betaling for krænkelse af ophavsloven. Og til dem der ikke ved det: Ja, den gælder stadig. Også efter Google er kommet til verden. Og ja, jeg gider godt alt besværet med at gå i retten, hvis nogen bruger mine tegninger kommercielt.
Efter skat var der penge nok til en flybillet til København. Det passede mig fint at penge fra bloggen skulle gå til bloggen, så endelig kunne det lade sig gøre at takke ja til invitationen!
Fra februar til marts var der imidlertid sket lidt inde på momondo…
Jeg svarede stadig ikke nej til invitationen.
I lørdags skulle jeg til Napa Valley på vintur. Eftersom turen involverede alkohol, jeg er i Californien, og fordi jeg ikke har kørekort, skulle jeg have mit pas med.
Det var forsvundet.
Søndag var det stadig forsvundet.
Mandag tog jeg ind på den lokale politistation, hvor jeg meldte passet stjålet/forsvundet. I morgen skal jeg til konsulatet i Sacramento for at få lavet et nyt pas. Et pas som ikke har mit J-1 visum klistret ind mellem siderne – og heller ikke får det…
Mit Copenhagen Comics dilemma har løst sig selv. Jeg kan ikke rejse ud af landet, før jeg er klar til at blive i Danmark.
Jeg håber stadig, jeg kan komme til Emerald City Comicon i Seattle om to uger. Uden pas kan de ikke garantere, jeg kommer om bord på flyet, men billetterne er købt, værelset booket og den ellers udsolgte Comicon-billet ligger på bordet foran mig.
Jeg får ikke svar, før jeg står i lufthavnen den 27. marts.
