juli 2015
Det var dråben
Er vi det? Er du kristen?
Jeg har altid tænkt på Danmark, som et land der engang var kristent. Som et land, hvor kristendommen er den største tro, men hvor tro generelt fylder uendeligt lidt i hverdagen. Vi kalder os selv kulturkristne, og går knapt nok i kirke. Er det ikke under 50% af befolkningen, der siger, de tror på en gud?
Jeg ser ikke mig selv som kristen. Det er i sig selv ikke noget, jeg tænker meget over til dagligt. Jeg har været gudmor et par gange alligevel (forældrene vælger jo sjældent gudmor/gudfar efter deres tro), og jeg har også været medlem af den danske folkekirke hele mit liv.
Indtil i dag.
I dag fik jeg nok og meldte mig ud. Kimen til denne beslutning blev lagt allerede dengang det blev diskuteret, om homoseksuelle skulle have lov til at gifte sig i den danske folkekirke. Jeg var simpelthen så skuffet og harm over alle de præster og biskopper, der satte sig imod beslutningen. Dengang bestemte jeg mig for, at jeg ville melde mig ud. Jeg ville bare vente lidt, så min udmeldelse ikke ville figurere i statistikken over personer, der meldte sig ud, efter homoseksuelle endelig fik lov til at få en kirkelig vielse.
Derefter glemte jeg det lidt igen.
De seneste dages diskussion af kristendommen, og den indskrivelse det har fået i regeringsgrundlaget, fik mig dog til at tænke over sagen igen. Jeg gider ikke være en del af den meget høje andel af danskere, der på papiret står anført som kristne, men som overhovedet ikke er det. Jeg gider ikke være en del af et sogn, og dermed på sin vis “stå bag” en præst. Min person skal ikke bruges som en del af en religions- eller kulturkrig.
Jeg vil bare gerne tale for mig selv.
I stedet har jeg valgt at donere min kirkeskat til Læger uden Grænser. De får fra nu af en månedlig indbetaling. Vi skal jo hjælpe i nærområderne, ikke..?
Det er meget vigtigt for mig at understrege, jeg ikke skriver det her for at få ros. Jeg skriver det heller ikke for at rejse en debat (jeg vil hellere kradse mine øjne ud med en stump blyant end at være debatmoderator). Jeg skriver det mest af alt for at få dig til at tænke.
Ønsker du en præst ved din begravelse? Ønsker du en prædiken om gud og himmelen når din krop ligger i en kiste? Og er det vigtigt for dig at være en del af det danske trosfællesskab i folkekirken?
Mit ønske er, du handler efter hvad du har lyst til, og hvad du føler er rigtigt.
Det har jeg netop gjort.