I går var jeg inviteret til fødselsdag på Kassen, hvor jeg fik hilst på nogle af mine lillebrors venner fra det københavnske natteliv.
Blev lidt fuld, men ikke for fuld til at observere, hvad jeg fornemmer er den nye hilse-form blandt de unge. Vi kender allesammen håndtrykket, og de fleste er også blevet vænnet til det mere intime kram. Nu ser det så ud til, de berøringsangste må rykke deres grænser yderligere:
Jeg bager altid mine pandekager efter opskriften i kogebogsklassikeren “God Mad – Let At Lave”. Dog med en enkelt lille modifikation:
Det spørgsmål, der overraskede mig mest, var at jeg blev bedt om at fortælle, hvordan vi gør rent. Lad mig sige det med det samme: Hvis spørgsmålet handlede om at få tips og tricks, er I kommet til det helt forkerte sted!
Jeg hader at gøre rent. Hader, hader, hader. En af de ting, jeg frygter mest her i livet, er at få en mand, der ikke gider tage noget ansvar derhjemme, og at alle pligterne på den måde skulle ende hos mig. Jeg kan blive yderst feministisk ved tanken.
Hvilket går ret meget ud over Kasper.
Kasper laver præcis så meget som mig derhjemme. Jeg ved det, for jeg bliver millimeterdemokratisk, når det handler om indkøb, tøjvask, madlavning, oprydning og rengøring. Jeg laver lister. Tæller timer. Krydser dage af i kalenderen. Er med andre ord en pestilens at leve sammen med. Især for en lyserød bjørn, der aldrig har ment, han skulle lave mindre end mig.
Jeg kan ikke sige andet, end jeg håber I tackler det bedre end mig…
Så er jeg tilbage efter et veloverstået specialeforsvar. Jeg endte med at få et 12-tal, så jeg har brugt de sidste par dage på at rende rundt i en lykkerus. Det har været meget overvældende, og jeg har været såglad for alle dem, der har fejret det sammen med mig både i går og i dag. Helt vidunderligt.
Hvis du troede, der her kom et rigtigt blogindlæg, tog du fejl. Undskyld. Der ikke er plads til andet end præstationsangst i min hjerne lige nu.
I stedet skal det handle om det her:
Da jeg helst ikke vil have, min familie skal synes jeg er belastende at have på besøg (og ikke skal tro, jeg kun kommer for at låne deres scanner), bliver der ikke meget blogging derfra.
Og da jeg samtidig ikke ligefrem har det største kreative overskud disse dage, vil jeg være doven og bede jer om hjælp, så jeg kan forberede nogle tegninger hjemmefra.
Så… Den famøse “spørgerunde”… Er der noget I gerne vil vide? Noget I ønsker, jeg skal blogge om? Det er op til jer!
