Sidste uge var LANG
Jeg havde seriøst svært ved at koncentrere mig, mens jeg var på universitetet i sidste uge. Ud over det obligatoriske laboratoriearbejde og at få løst et par spørgsmål til noget teori, kom jeg overhovedet ikke videre med rapporten.
Jeg erkendte hurtigt, man ikke altid kan være lige effektiv, og at det måske var på tide at holde arbejdsdagene på kun 8 timer eller måske endda lidt mindre. Tage lidt fri. Men jeg kunne slet ikke overskue al den fritid, da det endelig kom til stykket. Måske jeg har glemt, hvordan man gør?
Så jeg åd. Det kan man jo altid gøre, når man keder sig. Det hjalp ikke rigtigt på mit humør. Faktisk blev jeg bare lidt rastløs.
Det værste er, jeg ikke rigtigt kan sætte fingeren på, hvorfor jeg pludselig fik det sådan her. Har det noget med Dresden at gøre? Er det bare fordi, man kan have en doven uge engang imellem? Eller skyldes det, at foråret så småt er begyndt at dukke op, og man derfor mister lysten til at lave andet end at sove i en solstråle?
Jeg kunne kun komme i tanke om én “løsning” på problemet, men den holder vist ikke i længden.
Heldigvis har jeg nogle fantastisk søde venner, der på magisk vis ved lige hvad og hvornår de skal skrive. Så da jeg sad søndag aften og var allermest deprimeret over tilværelsen, fik jeg lige en sms med en invitation til is på stranden i Hellerup efterfulgt af et cafébesøg. I lufthavnen. Fordi vi havde bil, og Stine ville til Starbucks.
Og pludselig blev mandagen meget lettere at gå i møde.
