april 2012

For et par uger siden var der faktisk en del af mig, der glædede sig til han skulle afsted. Ikke fordi jeg gerne ville af med ham, men fordi det også åbner op for en masse sjove muligheder, så som fantastiske weekender i Dresden, Berlin og Prag, at jeg har fået Hanne som roommate, at jeg får bedre tid til specialet og at jeg endelig har meget mere plads i kalenderen til at få set mine venner, som jeg nok har forsømt lidt rigeligt på det sidste.

Jeg ved det stadig. Men lige nu må jeg nok indrømme, at jeg mest af alt bare synes det er utrolig trist, at han skal rejse, og at jeg kommer til at savne ham helt forfærdeligt.

Lige siden Kasper vendte hjem fra Californien med en særlig blød og dejlig sweater, har vi haft en kamp om, hvem der er den retmæssige ejer, og om brugsretten nødvendigvis tilfalder denne.

Heldigvis er Kasper en meget sød og betænksom kæreste, der har forstået, at 3 måneders arbejde i Dresden ikke kan finde sted uden passende bestikkelse:

Nu mangler jeg bare at lokke ham til at gå med den inden han tager afsted, så den kommer til at dufte helt rigtigt…

På den anden side er det vel bedre end den sætning, han slyngede ud, få timer før vi kyssede første gang. Vi diskuterer i hvert fald stadig om udsagnet “dine fødder lugter ikke” tæller som et kompliment…