juni 2011
Jeg ved I er trætte af det
Det er jeg også. Så jeg skal nok lade være med at skrive mere om min eksamenslæsning. Det er alligevel også snart slut – i morgen er der kun 4 timers skriftlig eksamen mellem mig og min sommerferie.
I mellemtiden kan jeg da lige fortælle, at jeg har oprettet en facebookside. Dels fordi jeg manglede en overspringshandling, dels fordi jeg var træt af ikke at kunne kommentere hos andre bloggere og samtidig være anonym.
Det foregår lige HER
Fuck dig Roskilde
Hvad gør man, når man har læseferie og sidder og bliver lidt bitter over, man ikke er på Roskilde Festival? Man holder selvfølgelig en “Pff-vi-er-hygger-os-da-meget-bedre-end-I-gør-på-den-lorte-festival”-picnic.
Og jo, det var rigtigt hyggeligt. Men der var ikke meget antiRoskilde-stemning i luften. Måske fordi en tredjedel af selskabet skal derned på onsdag, måske fordi den resterende del af selskabet ville ønske, de skulle med. Men maden var god, vi havde det sjovt og den afsluttende is hos Lydolph var fantastisk!
Det er jo også noget at glæde sig over, her midt i eksamenslæsningen.
Bryllup
I dag skal Kasper og jeg til en af hans gode venners bryllup (ja, ham med solbrillerne fra Polterabenden). Det bliver super hyggeligt. Sikkert også vildt romantisk. Det er bryllupper jo. Man begynder helt at drømme… Kasper og jeg har dog vores prioriteter i orden, så det bliver ikke vores tur til at gå op af kirkegulvet lige foreløbig:
Det gælder om at være på forkant med ønskelisten.
At flytte fokus
Der er mange grunde til, jeg nogle gange drømmer om at vinde i lotto. Men i dag er der kun én: