Dagene snegler sig af sted
Der er dage, hvor jeg tvivler på min kærlighed til ham…
Hmf.
Ud over at jeg er ved at omkomme af længsel, er der sket to andre ting, der har relevans for bloggen: Den ene er, jeg har uploaded et par tegninger til min instagram-konto. Det er ikke noget der sker ofte, men hvis I vil se med, kan I finde dem HER og HER. Den anden ting er, at jeg dukker op til Copenhagen Comics i weekenden. Min plan er indtil videre bare at gå lidt rundt, og jeg har ikke skrevet mig op til nogen af de officielle tegnebegivenheder i programmet (jeg tænker, jeg vil lade de “rigtige” tegnere klare den del uden mine gravhundesfigurer), så jeg står bare på som gæst (under navnet Nadia Dackel). Men hvis du ser en lav, krølhåret 30-årig kvinde derinde, så sig til hvis du vil have en lille tegning eller bare sige hej. Jeg vil forsøge at se lidt genkendelig ud, jeg skal bare lige finde ud af hvordan…
Uanset hvad: Deltage, det skal du. De har et rigtigt fint program både for voksne og børn, og det koster kun 50 – 100 kr. for en endagsbillet. Desuden finder Copenhagen Comics kun sted én gang hvert andet år, så det er nu du skal slå til, hvis du har bare den mindste interesse for tegneserier.
Ses vi derinde?