Hvis du gerne vil undgå aftener der handler om Gud og om hvor depraveret et sted San Francisco er, så husk lige at gennemtjekke de andre deltagere, før du tilmelder dig en madklub. Man kan f.eks. med fordel fravælge de aftener, hvor folk fra Bibelbæltet udgør et flertal.
Nåja, og så måtte han gå fra kampen intet mindre end 3 gange, fordi jeg konstant smækkede mig selv ude, og han blev nødt til at låse mig ind. Ret flot, hvis jeg selv skal sige det.
(SE! Klamme altanduer er nu udskiftet med et stk. fed kolibri og hendes æg. WIN!)
Jeg har meldt mig til nogle arrangementer for internationale studerende på UCSF og joinet nogle meetup-grupper, hvor man kan lære nye mennesker at kende, der har samme interesser som en selv. Det der med at sidde derhjemme (alene, eftersom min roommate arbejder ret meget) i en hel weekend, det tror jeg, jeg skal forsøge at undgå i den nærmeste fremtid.
Især Meetup-konceptet er lidt af en joker. På torsdag skal jeg ud at spise med 5 mennesker, jeg aldrig har mødt, og som heller ikke kender hinanden. Men helt ærligt så tænker jeg, det ikke kan gå galt. Enten får jeg en hyggelig aften med nogle søde mennesker, eller også får jeg materiale til et godt blogindlæg! Rent win!
PS: Fik jeg sagt at jordbær i Californien er sindssygt gode? Selvom det er januar? Og deres avokadoer… Jamen jeg forstår ikke, hvorfor jeg gider betale for dem derhjemme! Mm-m-mmmm.
… men ingen at opleve det med.
Jeg er allerede begyndt at savne mine venner derhjemme.
(Hvis man ikke kan lide selvmedlidenhedsNadia, så foreslår jeg I går ind på instagram i stedet for – der kan man se billeder fra nogle af de tidspunkter, hvor jeg ikke bare sad alene hjemme og havde hjemve)
Nu har jeg været i San Francisco i et par uger, og der er mange ting, jeg hurtigt har forelsket mig – vejret er bare én af dem. Andre ting kræver lidt mere tålmodighed.
Lige nu er min største udfordring helt klart maden.
Ikke fordi jeg levede specielt sundt i Danmark (aftensmad smager bare bedst, når det bliver efterfulgt af en pose Lossepladsen), men når det gælder fedt og salt er jeg temmelig sart. Og det harmonerer selvfølgelig slet ikke med den amerikanske levevis…
Selvom San Francisco sikkert ligger i den pæne ende, hvad den slags angår, så leder jeg stadig efter en løsning, der ikke involverer jeg skal ind at sidde på en restaurant eller stå to timer i et køkken. Især ikke om aftenen, hvor jeg netop har overstået cykelturen fra helvede (de der bakker bliver min død – hvorfor, åh hvorfor, fik jeg den idé, at bo i et kvarter der ender på “Heights”?).
Men nogen gange… nogen gange så tænker jeg, slaget simpelthen er tabt på forhånd i et land, hvor en pose chips udgør en fuldstændig acceptabel type tilbehør til din frokost-bagel.
