Så sad vi i stearinlysets skær, Kasper og jeg. Og kiggede hinanden dybt i øjnene. Talte lidt om dagen der var gået, og sjove ting der var sket.
Og midt i det hele indser jeg, at selvom jeg elsker specialet meget højt, så skulle jeg måske også begynde at koncentrere mig lidt om andre ting, hvis vores samtaler over middagsbordet ikke skal blive alt for… ja… I ved…
Når man lige har fået en Nintendo DS af sin næstældste lillebror, så kan det godt være lidt svært bare at efterlade den derhjemme…
Jeg kom i et anfald af dårlig samvittighed til at tilmelde mig en yoga-time i fitnesscenteret i dag. På trods af mine muskler stadig straffer mig for sidste omgang holdtræning dernede.
Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg har en utrolig ufleksibel krop og et anstrengt forhold til spiritualisme, så jeg forventer ikke ligefrem at nyde det.
Men så kan man jo lade være med at give sin indre Jesper Fårekylling næring allerede ved morgenbordet.
Jeg mener… Hvad er odds’ene for, jeg var endt til yogatræning, hvis jeg havde skiftet vafler og flødeis ud med sund speltgrød fra Irma?
I kender godt allesammen Sif, ikke? Hende med alle de fantastiske kager og den ret så underholdende blog.
Jeg fik et brev fra hende i går. Et brev der er cirka tusind gange bedre, end dem jeg ellers normalt får med posten!
Kasper har et afhængighedsforhold til chokolade, der kunne gøre enhver pige misundelig. Så han skyndte sig at snuppe den ene billet.
Jeg glæder mig sindssygt meget til at komme afsted, og ikke mindst til at møde Sif og sige tak for den fine gave. Kasper elsker hende allerede lidt, så han får også lov til at hilse på. Kort. Hvis han lover ikke at flirte.
Kom muligvis til at være sarkastisk overfor den ph.d.-studerende i går, da han klagede over ømme muskler efter en spinningtime.
I dag, dagen efter min første tur i fitnesscenter siden 2010, har jeg mere end bare ømme muskler. Jeg føler mig fuldstændig smadret, og jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde kommer til at bevæge mig på selvstændig vis igen. Av!
Jeg håber fandme, jeg har tabt over 5 kilo! Ellers har jeg svært ved at se, det var det værd…
Sig det bliver bedre næste gang, så er I søde?
