marts 2014
Jeg bliver nødt til at sige det
Der findes ikke nogen ferie, ikke én eneste rejse på den her planet, som er 8 timer i et lille TUI fly værd. Efter to timer om bord var jeg ved at græde. Efter 7 timer havde jeg gladeligt deltaget i en terroraktion, bare for at kunne blive fri for nogensinde at se på den bærme, der var mine medpassagerer, igen. Der kan man kræfteddeme tale om, at nogen havde været træls gennem en længere periode!
(Hvis du vil have en idé om, hvordan det var at bruge sin tid ved midtergangen, lige der hvor den permanente toiletkø befandt sig, så kan du klemme dig ned i en flyttekasse, og få en gruppe af fremmede mennesker til hvert andet minut at gnide sit skridt, røv og mave op af dig – i otte timer i træk. Og “hvert andet minut” er ikke en overdrivelse. 97 mennesker blev det til på de første tre timer. Lea talte.)
Jeg gør det aldrig igen.