januar 2012

… når man er blevet inviteret til fødselsdag hos en (forholdsvis ny) veninde, hvis venner og kæreste man ikke har mødt før? Og at man allerede under middagen begynder at føle, tiden snegler sig afsted, fordi man bare ikke rigtig kan finde ud af at tale med alle de nye mennesker, man egentlig ikke har noget til fælles med? Og at samtalen aldrig bevæger sig ud over “nå – og hvad arbejder du så med til dagligt”-stadiet?

Sådan var det bestemt ikke i lørdags. Efter et par glas tequila var der ligesom ikke det emne, vi ikke kunne snakke om.

Nogle gange har man af uforklarlige årsager bare en dårlig dag. På den der måde hvor det er fuldstændig grundløst, men man alligevel kan mærke det helt ind i knoglerne.
Så er der ikke andet at gøre, end at prøve at klistre et smil på og smalltalke sig gennem dagen. Joke lidt, så man virker som om man gør sig umage. Vente på uret viser fri.

Når den planlagte fredagsbar viser sig at være aflyst, kan man i stedet cykle hjem til lejligheden. Trøste sig lidt med et impulskøb på internettet. Stene lidt. Spise is direkte fra bøtten og så gemme sig ind under dynen.

Og ellers bare håbe det bliver bedre i morgen.