januar 2012

… er når min lillebror Simon kommer på besøg. Jeg har nemlig planlagt, jeg vil tvinge ham til at klare alle de opgaver i Zelda, jeg ikke selv kan finde ud af.

Når jeg er ved at gå kold i eksamenslæsningen, er det rart at kigge lidt frem i kalenderen og finde nogle begivenheder at se frem til.
De tre jeg glæder mig mest til lige nu er:

1) Fest med pigerne fra specialekontoret på lørdag. Fordi jeg trænger til at drikke mig fuld – og lad os nu ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt det er en snedig idé tre dage før min eksamen…

2) Besøg på Brødrene Prices nye restaurant. Bordet er allerede bestilt, og jeg bliver sulten bare jeg tænker på deres menu.

3) At se min ældste lillebror i aktion på sit nye arbejde. Jeg lover gode drikkepenge!
Han er altid festligt selskab, så jeg tror pengene er godt givet ud.

Jeg er (desværre) den type bargæst, der lidt for hurtig bliver fuld og spilder ud over det hele. På forhånd undskyld, Kristoffer!

Nej. Mine pludseligt opståede drømme om at blive balletdanser har ingenting at gøre med et program, der blev vist på DR1 i dag. Det har naturligvis heller intet at gøre med kedelig eksamenslæsning…
Og hvad snakker du om? Selvfølgelig er det ikke for sent!

Selvom jeg inderst inde tror, det nok skal gå, når Kasper skal til Tyskland i april, forhindrer det mig ikke i at have en million bekymringer.
Her er et par eksempler:

Jeg er bange for, jeg bliver ensom, mens han er væk.

Jeg er bange for, jeg glemmer ham, hvis jeg ikke ser ham ofte nok.

Jeg er bange for, han finder en anden.

Men mest af alt er jeg bange for, han synes det er så fantastisk at være afsted, at han vil rejse hele tiden – selv hvis jeg ikke kan komme med.

… kan man blive sygeligt afhængig af sine tv-pauser. Og så bliver man lidt træt af lyserøde bjørne, der holder afslappende weekend i sofaen, og ikke vil give slip på fjernbetjeningen.