marts 2012
Jeg troede ellers jeg var den omstillingsparate type
I går fik Kasper og jeg endelig ryddet soveværelset for møbler, så jeg kan få en ny roommate, mens Kasper er i Dresden. Det tog heldigvis ikke ret lang tid, og resultatet blev helt fint. Altså, hvis man godt kan lide huleagtige rum.
På trods af jeg i løbet af dagen næsten syntes, det var lidt spændende, at kontoret er blevet mit nye hjem, så overraskede jeg mig selv ved hen på aftenen at få et mindre stressanfald over alle de mange forandringer.
Jeg er skuffet. Jeg tror, jeg har boet 18-20 steder i mit liv, men ikke en eneste flytning har været et problem. Og nu bliver jeg presset over skabet står anderledes!?!
I dag er der under 2 uger til Kasper skal afsted… Spændende og ubehageligt på én og samme tid.
Champagne
I fredags kom Kamilla fra specialekontoret forbi, for at fejre hun allerede har fået arbejde. Hun har været færdiguddannet i under en måned.
Man kunne tydeligt mærke, hvordan en optimistisk stemning bredte sig. Ikke kun fordi vi allesammen virkelig godt kan lide Kamilla, og fordi vi er glade på hendes vegne, men også fordi vi for en stund blev mindet om, at selvom ledigheden blandt de nyuddannede farmaceuter er steget til deprimerende 38,8%, så er det kun et tal. Kun statistik.
Vi kan stadig være heldige.
Måske er der også et job til mig, når jeg er færdig?