Det sidste stykke tid har jeg drømt om FARMA hver eneste fucking nat – med den undtagelse, at laboratoriearbejdet er skiftet ud med vampyrjagt?
Af en eller anden grund er der igen gået noget galt med min “tiden-står-stille-mens-man-bader”-teori?
Når man på trods af en 10 timers arbejdsdag har lavet aftensmad selv, burde man få en belønning!
I lørdags fik jeg endelig besøgt Francis Pony, hvor min ældste lillebror arbejder som bartender. Det var røvgodt. Efter at have arbejdet på specialet en god del af lørdagen, trængte jeg virkelig til et par cocktails, og det kunne kun gå for langsomt. Kristoffer viste sig heldigvis at være en effektiv bartender, og langede den ene lækre drink efter den anden over disken. Jeg inhalerede dem nærmest.
Alt i alt en god bytur. Især fordi jeg vågnede op helt uden tømmermænd, hvilket seriøst er en sjældenhed, når det kommer til mig. Jeg synes vi skal give Kristoffer æren. Måske det var ingefærshots’ene, der gjorde udslaget?
Jeg formåede dog at ødelægge min kvalmefrie tilstand temmelig hurtigt: Kasper og jeg tog til den længe ventede chokoladefestival på Vesterbro, og jeg begyndte at fylde i mig, allerede ved den første stand vi kom til.
Kasper fulgte snart trop:
Jeg ville gerne runde af med at fortælle, at jeg straks tog i fitnesscenteret, og derfor kan se tilbage på weekenden med god samvittighed. Desværre må jeg indrømme, det allerede er over en uge siden, jeg var der sidst.
Jeg kan bare ikke få taget mig sammen. Hjælp?
