(en dag forsinket)
Sidste år på Valentine’s day boede jeg i San Francisco. Indtil da tror jeg, jeg havde samme holdning til dagen, som de fleste andre danskere: “Det er grundlæggende lidt åndssvagt at fejre Valentine’s, men hvem siger nej til blomster og chokolade?”. (Jeg bloggede om det engang, her)
Men noget ændrede sig, da jeg stod foran slikhylden i Target. Jeg ved ikke helt, om jeg kan forklare det. Jeg kan huske, det var den “XOXO”-formede skodchokolade fra Hershey’s, der gjorde udslaget. Pludselig virkede det hele så tåbeligt, så bestilt, så uromantisk som noget overhovedet kan være. Kærlighedserklæringer på samlebånd.
Den 15. februar var hylderne skiftet ud med præcis det samme elendige chokolade – nu i påskegul indpakning…