november 2012

Hvad jeg har brugt min søndag på:

Nåja, det og så at lægge planer for, hvad jeg ville gøre i tilfælde af zombie-epidemi. Jeg deler gerne svaret med jer – vi kan jo eventuelt mødes, hvis I overlever:

Først flygter jeg ud af København i sydgående retning. Med mig har jeg alle mine køkkenknive samt noget skiftetøj, og hvis det kan lade sig gøre, Kasper og hans Fiat Panda. Den kan nok ikke tåle mange tæsk, så vi må være forsigtige med, hvor mange zombier vi rammer på vejen, men den er økonomisk i forhold til benzin, og kan hurtigt og effektivt bringe mig til Sydsjælland. Her flytter vi ind på min moster og onkels gård – den ligger ret øde, og vi kan spise hans køer, efterhånden som maden slipper op. Derfra dræber vi zombierne langsomt men effektivt, efterhånden som de vandrer ind på gården.
Når Sjælland er fri for zombier, kan vi starte et nyt samfund.

Eneste problem i min plan, er alle de satans broer. At holde Sjælland zombiefrit bliver et stort nok projekt i sig selv. Hvordan i al verden skal det lykkes, når øen er permanent forbundet med resten af Europa? Jeg tænker det på et tidspunkt må blive en prioritet at sprænge broerne i luften, men hvordan? Hvor skaffer vi sprængstof fra? Hvordan undgår vi at sprænge os selv i luften samtidig? Kan man tage et par Zombier med i købet?

Håber seriøst der bliver noget militær tilbage, der kan hjælpe os med den opgave!

At være i min nye gruppe på Panum, er lidt som at være flyttet tilbage på DTU-kollegium. Og jeg mener det faktisk på en god måde.

Jeg ved ikke, om det også siger lidt for meget om mig, men jeg synes de er ekstremt underholdende. Det er meget anderledes end det jeg kommer fra, men jeg kan sagtens vænne mig til det.

Eksempel nr. 1

Min vejleder tager hen for at give en forelæsning. 10 minutter senere har nogen klistret denne seddel fast på hans dør:

Eksempel nr. 2

Et repræsentativt udsnit af stemningen ved frokostbordet.

Er der en lidt anden omgangstone, end jeg var vant til…

(Klik for at gøre tegningerne større)

… er, at fantasien altid er bedre end virkeligheden.

Hvordan bliver man tilfreds, når den slags billeder har sneget sig ind i ens hoved?

Det kommer helt an på, hvilken dag du spørger.

Nogle dage kan det godt blive lidt tungt.

De dage er jeg ekstra glad for, jeg har søde venner, der er i samme situation.