Jeg troede ellers jeg var den omstillingsparate type
I går fik Kasper og jeg endelig ryddet soveværelset for møbler, så jeg kan få en ny roommate, mens Kasper er i Dresden. Det tog heldigvis ikke ret lang tid, og resultatet blev helt fint. Altså, hvis man godt kan lide huleagtige rum.
På trods af jeg i løbet af dagen næsten syntes, det var lidt spændende, at kontoret er blevet mit nye hjem, så overraskede jeg mig selv ved hen på aftenen at få et mindre stressanfald over alle de mange forandringer.
Jeg er skuffet. Jeg tror, jeg har boet 18-20 steder i mit liv, men ikke en eneste flytning har været et problem. Og nu bliver jeg presset over skabet står anderledes!?!
I dag er der under 2 uger til Kasper skal afsted… Spændende og ubehageligt på én og samme tid.
mandag 26. marts, 2012 @ 11:11
Åh, en ting er at skifte base – noget andet er at forandre den base, man allerede har. Jeg kan godt sætte mig ind i det. Kan også godt sætte mig ind i, at det er en ambivalent følelse at skulle sende ham afsted. Ventetiden er underlig – på den ene side forsøger man at glæde sig til alle de ting, man kan gøre på en anden måde, når han ikke er der, og samtidig frygter man hvordan det bliver, når han ikke er der. – I hvert fald hvis du minder om mig. Afskeden er det værste, for det er der, man giver slip. Jeg ved ikke om det kan trøste dig, at jeg sendte min kæreste til Columbia for 2 uger siden – han kommer hjem om 12 uger. Og jeg er faktisk ved godt mod, selv om jeg frygtede det modsatte. Selvfølgelig er det hårdt, men jeg er til gengæld også super motiveret for at udnytte hver en time af alene-hed, jeg har. Så nu er jeg begyndt at løbe og dyrke yoga hver gang, savnet presser for meget på. Jeg bliver SÅ fit, altså! Måske skal du prøve samme taktik?
mandag 26. marts, 2012 @ 13:12
Thi, hi, hvor er du altså sød :-) Jeg kan så fortælle dig, at jeg langt fra er omstillingsparat, og aldrig har været det. Men jeg både håber og tror, du "overlever" – det håber jeg ihvertfald, for undvære din søde streg og sjove indfald vil jeg nødig. God dag til dig.
mandag 26. marts, 2012 @ 16:50
Har du lejet værelset ud allerede? Skal nemlig have et sted at bo i København i 3 måneder (juni, juli og august):)
mandag 26. marts, 2012 @ 17:09
Det ville helt sikkert passe mig fint, hvis jeg pludselig fik den slags (sunde) tvangstanker ;)Lige nu er jeg ret bekymret for, om savn vil blive omsat til slik og kage.
mandag 26. marts, 2012 @ 17:09
Jeg lover at overleve – og nu bliver der jo MASSER af tid til at tegne ;)Du må også have en dejlig dag!
mandag 26. marts, 2012 @ 17:10
Ja, det er allerede overtaget. Det ville heller ikke have passet med månederne, for han kommer formentlig hjem i starten af juli.
mandag 26. marts, 2012 @ 18:24
Ej jeg elsker din blog, du virker bare så nuttet og sjov :P Er vild med dine tegninger! Må man spøre hvorfor din kæreste skal rejse og hvor længe du skal undvære ham?
mandag 26. marts, 2012 @ 21:16
Jeg gav mig selv den første uge til trøstespisning. Det var fantastisk. Men nu bruger jeg mig selv imod mig. Bilder mig selv ind, at kæreste vil synes, at jeg er tyk når jeg kommer hjem, hvis jeg ikke tager mig sammen. Totalt ikke i overensstemmelse med virkeligheden, men det virker alligevel lidt.. ;) Så hvis du er i besiddelse af sort-hvid personlighed, burde det virke ;)
tirsdag 27. marts, 2012 @ 09:59
Du skal nok klare, at det hele er anderledes! De første par dage er de hårdeste (mht. at Kasper er væk), men så får du sikkert stille og roligt en masse andet at bruge din tid på, og vupti – så er de tre måneder lige pludselig gået :D
onsdag 28. marts, 2012 @ 10:11
Usund første uge? Ja, det tror jeg faktisk også, jeg vil give mig selv lov til. Det er en god idé. Så skal jeg bare kunne finde ud af at stoppe bagefter ;)
onsdag 28. marts, 2012 @ 10:12
Ja, gid jeg også var sådan i virkeligheden ;)Han skal ud at rejse som en del af hans ph.d.-studium. Det er meget almindeligt, at det indebærer et halvt år i udlandet. Ens vejleder vælger så et passende sted at rejse hen, og derfor skal Kasper til Dresden. I første omgang kun i 3 måneder, men det kan blive forlænget med yderligere 3 måneder i München. Nu må vi se :)
onsdag 28. marts, 2012 @ 10:13
Det TROR jeg også, men det forhindrer mig ikke i at bekymre mig lige nu ;)Men når jeg tænker på, hvor hurtigt de sidste tre måneder er gået, så virker det ikke så uoverskueligt :)