Så kom dagen
For et par uger siden var der faktisk en del af mig, der glædede sig til han skulle afsted. Ikke fordi jeg gerne ville af med ham, men fordi det også åbner op for en masse sjove muligheder, så som fantastiske weekender i Dresden, Berlin og Prag, at jeg har fået Hanne som roommate, at jeg får bedre tid til specialet og at jeg endelig har meget mere plads i kalenderen til at få set mine venner, som jeg nok har forsømt lidt rigeligt på det sidste.
Jeg ved det stadig. Men lige nu må jeg nok indrømme, at jeg mest af alt bare synes det er utrolig trist, at han skal rejse, og at jeg kommer til at savne ham helt forfærdeligt.
søndag 8. april, 2012 @ 09:19
oh dear <3
søndag 8. april, 2012 @ 09:54
Puha, jeg føler med dig :(
søndag 8. april, 2012 @ 10:46
Virtuelt kram herfra – og et rigtigt et, næste gang vi ses. Føler med dig../Christina
søndag 8. april, 2012 @ 14:11
Hvornår var det entelig i skulle til Japan? :-D
søndag 8. april, 2012 @ 18:02
Jeg kyler hjerter efter dig og lovning om at alt nok skal blive godt. Jeg sværger!
tirsdag 10. april, 2012 @ 09:10
Jeg havde også en del selvmedlidenhed lige der…
tirsdag 10. april, 2012 @ 09:10
Afskeden var det værste. Nu er det slet ikke lige så slemt :) Men jeg har selvfølgelig heller ikke rigtig haft tid til at savne ham endnu.
tirsdag 10. april, 2012 @ 09:10
Godt jeg skal besøge ham snart :)Nu må vi også til at finde en dag! Nu er jeg jo lige blevet meget mere fleksibel.
tirsdag 10. april, 2012 @ 09:11
Av… Det gør ondt at svare på. Jeg har glædet mig SÅ længe, men det er udskudt på ubestemt tid. Kaspers tur til Dresden kom i vejen… Vi skulle have været afsted i starten af maj.
tirsdag 10. april, 2012 @ 09:12
Det tror jeg også nok det skal :) Men det gjorde godt nok lidt ondt, da jeg skulle kysse ham farvel.
tirsdag 10. april, 2012 @ 10:49
Ja, vi må :D Sms'er dig lige ;)