Kender du det, når man skal klippes for første gang i over et halvt år, og virkelig har glædet sig rigtig meget, for nu er det sådan set også på tide, og ens hår er helt spaltet og grimt, og så begynder man pludselig at blive i tvivl?
Ikke fordi man bliver nyforelsket i de slidte spidser, eller pludselig synes det er fedt at ens hår ser helt tyndt og fladt ud, men fordi man er bange for, at det bliver bare et par centimeter for kort.
Nej?
Så har du nok ikke krøller.
Jeg burde holde fri. Sove hele dagen. Men det kan jeg ikke rigtig overskue. Heldigvis er min yngste lillebror på besøg, og så bliver man nærmest tvunget til at hygge sig. Eventuelt med film.
(I morgen vælger jeg noget lidt andet end “Børnehjemmet”. Den er jo lige trist hver gang!)
Ud over at det bare er dejligt at bruge noget tid sammen med ham, er det faktisk ret vigtigt, at han er her. I hvert fald indså jeg i dag, hvordan det ville være, hvis jeg fik mulighed for at bruge dagen på universitetet:
… kan man altid tegne en figur til sin rapport.
Og hvis man virkelig trænger til en overspringshandling, kan man lægge en af dem ud på sin blog.
Har I ikke altid drømt om at lære om immunohistokemi?
Jeg giver jer: Nadias guide til peroxidase-antiperoxidase metoden!
Du er kun 4 nemme trin fra at se fordelingen af dit yndlingsantigen i en mussehjerne!
Selv tak.
Når man, fordi man er for stædig til at gå til lægen og få behandlet sin lungebetændelse, er kommet til at smitte sin kæreste, kan man godt få lidt dårlig samvittighed…
