Det med de sømandssange…
Min kæreste er ikke så vild med det, når jeg går i sømands-mode, og synger ting som “stil mine lyster, whiskey og bryster”. Han synes ikke det er så feminint, og det kan man jo godt give ham ret i. Jeg synes egentlig, det er lidt snyd, at den slags forskelle mellem kønnene eksisterer. Selvom vi er nået langt med ligestilling, så er der bare stadig mange ting, kvinder ikke kan.
“Det sagde hun også i går”-jokes, f.eks. Man kan ændre dem til “det sagde han også i går”, men det bliver aldrig lige så sjovt. Gennem min tid på DTU-kollegie har jeg lært, at alle jokes der inkluderer “din mor”, “det sagde hun også i går” eller referencer om at man har knaldet nogens søster per definition er sjove. Jeg har også lært, at man som kvinde aldrig kan fyre dem af med succes… Og ja, det er jeg faktisk lidt ærgerlig over. Min stille protest bliver fortsat at synge med på sømandssangene. Højt og falsk.
Jeg har dog fundet ud af, at man ikke skal lytte til den slags musik sammen med børn. Da min yngste lillebror var 4-5 år, var han helt vild med Drengene fra Angora, der som bekendt også synger på dansk. Han sang med, og det var rigtig sjovt, indtil han hørte nummeret “Riddervisen”, hvorefter følgende situation opstod:
Han lærte selvfølgelig ordet “kneppe” senere hen, men jeg havde grundlæggende ikke så meget lyst til at være den, der var skyld i det.
denlangeneger
søndag 3. april, 2011 @ 10:36
Så skulle du prøve at stå i mit sted da min -dengang – 10-årige lillesøster kommer og spørger mig hvad orgasme er. Jeg når slet ikke at svare før hun snakker videre:"Altså jeg ved jo godt hvad der sker når mænd får orgasme, det er der det der hvide noget kommer ud som man kan få børn af, men hvordan får piger orgasme?"… Det er bare ikke en storesøsters job at fortælle om den slags ting til et 10-årigt barn! ARGH!Jeg faldt lige over dig inde hos superheltemor. Her kunne jeg vidst godt blive hængende! ;)
Nadia
søndag 3. april, 2011 @ 11:06
Nej, jeg synes også klart det hører til på forældrenes jobliste… Så pinlige spørgsmål har jeg heldigvis aldrig fået, jeg slap jo også for at uddybe hvad kneppe betød. Heldigvis.Du er selvfølgelig meget velkommen ;)