Forklaring
Tidligere i dag tegnede jeg til et blogindlæg, hvor Kasper flytter tyrkisk peber væk fra mig, fordi det ikke er sundt for mig. Og så tænkte jeg, jeg lige ville forklare, hvorfor Kasper blander sig i den slags.
Sagen er den, at mit tyrkisk peber-indtag har for vane at gå ud over ham, af og til på nogle lidt kedelige måder.
Da Kasper og jeg blev kærester (for 4,5 år siden), havde jeg lige haft et mavesår, og selvom det var væk, var jeg meget følsom hvad angår mad, slik og alkohol. Hvis jeg f.eks. havde glemt at spise, eller havde udsat det lidt for længe, blev jeg straffet hårdt med vedvarende kvalme og hvad der dertil hører. Derfor gik Kasper hurtigt i panik, når disse situationer opstod:
Ja, jeg tegner altså ikke hele bilen. Det tager alt for lang tid med mine utilstrækkelige tegneskills.
Hvad værre var, at jeg ikke kunne spise hverken fed mad eller salmiak. Hvilket jeg “glemte” ret tit. Hvorefter jeg så kunne tilbringe resten af dagen på badeværelset – igen.
Som den gang hvor Kasper skulle med til familiefødselsdag for første gang. Og hvor min mor havde været så sød at lave hjemmelavet æblekage med flødeskum, fordi hun ved, jeg elsker det. Efter en halv portion faldt straffen, og jeg lå som en anden tømmermandsramt teenager på badeværelset foran toilettet resten af fødselsdagen. Med over 30 gæster. Kasper havde kun mødt mine forældre kort, og kendte altså ingen, da jeg sådan efterlod ham alene tilbage.
Oven i købet havde min familie i et anfald af misforstået høflighed undladt at tale til ham, for han ikke skulle føle sig overfaldet og overvældet af hele den alt for nysgerrige familie. Med det resultat at Kasper i stedet følte sig ret ensom og temmelig uvelkommen.
Når ensomheden blev for meget kunne han dog undskylde sig med, at han lige skulle kigge til mig. Det var nok heller ikke så opmuntrende.
Det er altså derfor, Kasper bliver ængstelig, når jeg har en skål med tyrkisk peber foran mig. Han er dybt traumatiseret. Tænk hvis bolcherne sendte mig tilbage til den konstante kvalmetilstand? Det ville være ret ubelejligt. Især fordi vi senere i dag skal skal ud at spise med Kaspers forældre, der har sølvbryllup i morgen.
Pff. Som om jeg ville gå glip af et lækkert restaurantbesøg for et par tyrkisk peberbolcher… Jeg er jo voksen nu. Meget mere moden.
Og man får jo ikke kvalme af kun fire bolcher, vel. Eller fem.
søndag 22. maj, 2011 @ 16:07
Hihi jeg nyder altså dine små historier og dine sjove billeder!!Længe siden jeg sidst har set udtrykket "yrk" på skrift!! :O)
søndag 22. maj, 2011 @ 17:08
Sjovt du skulle bringe tyrkisk peber på banen igen…Jeg er lige kommet hjem med en pose tyrkisk peber fordi jeg læste dit tidligere indlæg, og fordi jeg havde lyst. Åh!
søndag 22. maj, 2011 @ 18:20
For en gangs skyld har jeg lidt ondt af ham – lige i dag!!Æd dem i morgen :) så kan du ikke kende forskel på tyrkisk peber eller tømmermænd!!
søndag 22. maj, 2011 @ 22:17
Lotteriet: Jeg nyder også at tegne dem ;) "Yrk" er i øvrigt et fantastisk udtryk! Både "yrk" og "pff" indgår jævnligt i mit ordforråd (hvis man kan kalde det det…)Kristine: God fornøjelse! Uanset hvor uheldigt ens krop reagerer på tyrkisk peber, så er der ingen tvivl om, det smager vildt godt!Stine: Jaja, jeg skal nok vendte til i morgen. For Kaspers skyld ;)
søndag 22. maj, 2011 @ 23:10
Nu gik han lige fra at være kontrollanten til helten. Synes bestemt, at det er idag han skal læse med :)
søndag 22. maj, 2011 @ 23:16
Han sidder og skriver rapport. Måske bliver han først færdig klokken 5 i nat. Jeg forudser, at han på et eller andet tidspunkt mangler en overspringshandling og kigger forbi ;)
søndag 22. maj, 2011 @ 23:22
Jeg ville gøre præcis som Kasper (og flytte skålen eller i det mindste srpøge om det nu også er en god idé). Men jeg husker nu også mavesåret. Og blindtarmsbetændelsen… Og hvor underlig dine madvaner blev nødt til at være i den periode… Kasper er HELTEN! (det burde være ham i kappe).
søndag 22. maj, 2011 @ 23:49
Jajaja, selvfølgelig er du fornuftig og holder med Kasper… Åh, er der da ingen der kan se, at det også er synd for MIG? Det er jo mig, der ikke får tyrkisk peber!