Når himlen er skyfri
Uanset hvor spændende ens studie er, er det umuligt ikke at blive træt af det en gang imellem. Som dagen før en stor rapport skal afleveres, i timen inden en større præsentation eller simpelthen når pensum bliver for tørt, og man snegler sig gennem kapitlerne…
Og så er der de dage, hvor man ser stjernerne, og kommer i tanke om, hvorfor man valgte at tage en lang universitetsuddannelse, og hvorfor intet i verden kan være federe end (en dag) at blive betalt for at arbejde med netop dette emne.
Sådan var min dag i dag.
Jeg ved godt, I ikke gider at høre om alle de tørre, naturvidenskabelige ting jeg foretager mig. Men jeg er ligeglad, så jeg synes da lige I skal vide, at stjernerne i dag viste sig som den berømte patch clamp teknik. Som jeg har hørt om tusind gange gennem mit studie, men udførte for første gang i går. Og som den eneste på holdet (…6 mennesker, men stadig), fik jeg det faktisk til at lykkes.
torsdag 26. maj, 2011 @ 08:26
Hej NadiaJeg syntes du skulle have en besked med på vejen, inden jeg smuttede igen, fra mit første besøg på din side – Til gengæld læste jeg også helt tilbage til dit allerførste indlæg og grinede højlidt indimellem. Hvorfor kigger ens kæreste altid underligt på én, når man sidder hulkende og med tårene løbende ned af kinderne, i sin egen sofa? Tsk. ;) Men du har en rigtig dejlig side – Fantastiske tegninger, også selvom de er simple og du ikke selv mener at du er så god til det. Jeg synes de er vildt nuttede! <3
torsdag 26. maj, 2011 @ 08:49
De øjeblikke er dem man skal huske på, når pensum bliver for tørt. Jeg elsker mine egne små "gennembrud".
torsdag 26. maj, 2011 @ 09:24
Tillykke med det, der er da ikke noget bedre end når man får den følelse i kroppen. Nyd du bare den.
torsdag 26. maj, 2011 @ 09:31
Patch clamp….nå, men til lykke med det.
torsdag 26. maj, 2011 @ 10:34
Eeyorenyk: Tusind tak for dagens kommentar :) Det er virkelig den slags der gør, at jeg gider blive ved med at blogge, selvom det er tidskrævende.Kongemor og Kristine: Helt sikkert! Det er den slags der gør, man gider kæmpe sig igennem en alt for lang bog med alt for mange uforståelige formler – mindet om hvor fedt det kan være, når alting bare spiller :)Lavendel: Jo tak. Hvis du vil vide mere om den vidunderlige patch clamp technique kan du se her: http://en.wikipedia.org/wiki/Patch_clamp- og det vil du selvfølgelig gerne ;)
torsdag 26. maj, 2011 @ 11:47
Det er næsten på højde med "runners high". De små øjeblikke af lykke… dejligt at høre om :o)God dag.
torsdag 26. maj, 2011 @ 12:43
Thumbs up! Dejligt med den slags øjeblikke :o)
torsdag 26. maj, 2011 @ 13:09
I'm jelly, Nadia! So jelly. Og jeg vil gerne høre om alt det det naturvideskabelige noget. Og sejt at du kunne få det til at virke! Godt nok regner jeg ikke med nogensinde selv at komme til at lege med sådan noget patch clamp da det ikke lige er sådan noget stud. med.'er får lov til. Men måske jeg får lov at fifle lidt med elektronmikroskoper når jeg engang bliver patolog? Det ville OGSÅ være awesome…
torsdag 26. maj, 2011 @ 13:40
Ja, det er altså meget rart når det sker :)Lotte: Jeg udførte forsøget på Panum, så mon ikke du kunne lave noget lignende under studierne?Egentlig har jeg aldrig været oppe at køre over patch clamp, men det hele gik bare op i en højere enhed, da alting virkede perfekt.
torsdag 26. maj, 2011 @ 14:18
Jeg læste 1. linje på dit wiki-link og så lukkede jeg det igen. Men fedt med gennembrud! Så bliver dagen altid lige lidt bedre :)
torsdag 26. maj, 2011 @ 14:35
You rock, vovse!!
torsdag 26. maj, 2011 @ 14:38
denlangeneger: Årh gi' det lige en chance ;)(Jeg kunne heller ikke se skønheden i det de første par gange jeg hørte om det, men nu har jeg heldigvis set lyset!)Nadia: Tak!
torsdag 26. maj, 2011 @ 15:22
Fedt.. det er de øjeblikke, som holder det hele kørende. Har også selv min daglige gang på Panum, og det er så vigtigt, at man får de dér opture, så man kan huske på det, når man sidder med de tungeste bøger og falder i søvn.. Falder selv lige lidt i søvn over blodets biokemi i dag. //Pernille
torsdag 26. maj, 2011 @ 16:44
Pernille: Ja, det er vigtigt at gemme lidt på den slags oplevelser. Jeg forudser f.eks. at dette blogindlæg bliver rart at kigge tilbage på i weekenden, når jeg skal læse fem tunge videnskabelige artikler om protein interaktioner. Suk…(U-uh blodet og biokemi i en sætning er ellers ikke dårligt. Desværre er den slags fag long gone for mit vedkommende)
torsdag 26. maj, 2011 @ 17:05
Arh… jeg skal til eksamen i fysik C om 1 1/2 uge og ikke engang dér har jeg set lyset… så du må gerne få det der patch…noget for dig selv :p
tirsdag 31. maj, 2011 @ 14:08
Var lige inde på wiki og tjekke at jeg huskede rigtigt. Muskel-neuro physiology var et af mine absolut ynglingsfag. Utroligt så lidt jeg kan huske af det nu. Tak for at mide mig om det.
tirsdag 31. maj, 2011 @ 18:36
Pernille: Det var da så lidt ;)(Det ER altså et spændende fag!)