Sådan er jeg normalt slet ikke
Jeg er egentlig meget glad for, de andre ikke lagde mærke til det. Jeg tror ikke, jeg ville synes det var specielt fedt, hvis Kaspers forældre eller Kasper selv begyndte at glo på hendes røv. Tjenerens. Det ville være akavet, og hvad Kasper angår, ret jalousifremkaldende.
Men jeg kunne slet ikke lade være med selv at kigge. Ikke mindst på grund af overraskelseseffekten. Hun havde et halvlangt forklæde på, men når hun vendte sig om, afslørede hun de korteste shorts nogensinde.
Og så kunne jeg ikke lade være med at blive lidt misundelig. Pigen var så spinkel og fin, men manglede bestemt ingenting bagtil. På den meget harmoniske måde.
Da jeg selv blev opmærksom på, jeg gloede hver gang hun vendte sig om, blev jeg lidt forlegen. Både fordi det gik op for mig, at jeg ikke var specielt diskret, men også fordi jeg sjældent kigger sådan på folk. Hverken mænd eller kvinder.
Det tror jeg tilgengæld forretningsmiddag-mændene ved nabobordet var vant til. De gloede helt åbenlyst. Flere gange grinede de sjofelt og indforstået, når hun gik forbi.
Så virkede mit kiggeri pludselig meget uskyldigt.
tirsdag 24. maj, 2011 @ 07:38
Der ER altså også forskel på om det er sjofle ulækre mænd der savler, eller bare er en vaps som er en hund efter damer!! ;-)Jeg kigger da også på noget pænt! Hvadenten det er af han eller hunkøn!
tirsdag 24. maj, 2011 @ 08:13
Pæne ting er gode at kigge på, men hvordan kan Kasper se sådan ud, hvis hans forældre er ænder/gæs?
tirsdag 24. maj, 2011 @ 09:18
Stine: Måske, men det plejer jeg ikke. Jeg plejer i hvert fald at være mere diskret ;)Kristine: Det tror jeg også hans forældre undrer sig over engang imellem ;) Men det er jo langt fra altid, at børnenes personlighed minder om forældrenes.
tirsdag 24. maj, 2011 @ 09:19
Ha. Jeg kigger også. Uanset køn. På mine ikke alt for distræte dage. Og Kristine stiller jo et meget relevant spørgsmål. Er Kasper adopteret?
tirsdag 24. maj, 2011 @ 12:10
Nejnej, han er ikke adopteret :)
tirsdag 24. maj, 2011 @ 12:46
Det præcis samme har jeg fanget min kæreste i at gøre. I kvinder er nogen hanhunde, på en hun-hunde-agtig måde!
tirsdag 24. maj, 2011 @ 12:53
Jeg kigger også, men mere på kvinders bryster, i misundelse over at andre har nogen der kan ses med tøj på altså. det kan også være ret pinligt nogen gange.Og jeg er sikker på Kasper er kommet ud af et fint "lyse" rødt bjørne æg engang. ;-)Hilsen Karina
tirsdag 24. maj, 2011 @ 15:12
Haha, amarOrama – nice one ;)Har du egentlig bemærket at det altid er lækre små dådyr, der går i alt for små shorts? ALTID, siger jeg dig.
tirsdag 24. maj, 2011 @ 16:11
Tokendumbguy: Din kæreste må godt. Du må ikke, hvis du følges med hende. Sådan er reglerne ;)Karina: Så længe man er diskret :) Og ja, hans forældre har sikkert været lidt forundrede, da ægget klækkede.Nadia: Ja! Du har fuldstændigt ret! Men altså, man skal også være lidt hjorteagtig for at kunne bære det, synes jeg.