Lortedag
Nogen dage kan det være svært at tegne så det ligner. Nogen dage er man samtidig ligeglad. Nogen dage er man også fuldstændig ligeglad med et 10-tal i yndlingsfaget, og ligeglad med at ens kæreste har taget take-away mad og slik med hjem.
Nogen dage er det sidste man har lyst til, at tegne sig selv som en gravhund. Det er f.eks. den dag, hvor den gravhund man har haft, siden man var 9 år, blev aflivet efter kort tids sygdom.
onsdag 22. juni, 2011 @ 18:53
Ae, ae. Det lyder, som en hård kombination med sorg og intense eksamens dage. Pas på dig.
onsdag 22. juni, 2011 @ 18:56
Sender mine kærligste tanker til dig. Det er ikke en sjov situation at være i! Stort kram!
onsdag 22. juni, 2011 @ 19:02
Åh nej det var da noget skidt, øv hvor synd for dig, for den søde gravhund og for hele verden at en sød lille hund skulle forlade den.Mange tanker om snart du ser blå himmel og de lykkelige minder du altid vil have.
onsdag 22. juni, 2011 @ 19:13
Åh, er helt enig med de andre kommentarer. Tænk tilbage på minderne, den har helt sikkert haft den fantastisk.
onsdag 22. juni, 2011 @ 19:29
Tak for trøst. Jeg tror også hun har haft et godt 15 år langt liv, men jeg havde bare håbet på, hun ville blive 16½ som sin bedstefar.Pissesurt at kæledyr aldrig bliver så gamle som en selv.Og så tilbage til eksamenslæsningen, så jeg kan blive klar til i morgen (suk)
onsdag 22. juni, 2011 @ 19:38
Om hun så var blevet 97 var det stadig tilladt at være ked af det. Handler ikke om alder men om kærlighed, essensen af livet.
onsdag 22. juni, 2011 @ 20:04
Åååh nej da din søde stakkel. Er det Polka?Det gør så ondt fordi hunde KUN er godhed – de bærer ikke nag og elsker dig betingelsesløst. Græder lidt med dig!Men alligevel flot med karakteren – du kunne jo sagtens! Og nu galopperer den ud over de evige jagtmarker og jagter fugle, katte og andet skrammel!Med glade blafrende ører!!
onsdag 22. juni, 2011 @ 20:19
Det er aldrig sjovt at miste, og et kæledyr, man har haft i så mange år bliver ligesom en del af familien. Min kat, som jeg havde haft siden jeg var seks år blev vi desværre også nødt til at aflive for et par måneder siden. Jeg var ulykkelig og selvom hun blev 17 år, bliver man aldrig klar til at miste. Jeg var med da hun blev født og jeg var der da hun blev aflivet og jeg har mange dejlige minder med hende og det er dem man skal tænke på.Men man skal også have lov til at være ked af det. Håber du kan koncentere dig om din eksamenslæsning.L
onsdag 22. juni, 2011 @ 20:22
Åh nej, der døde jeg lidt indeni. Har selv sagt farvel til tre hunde siden jeg var helt lille, og det bliver bare aldrig nemmere… Kram til dig. Er sikker på den lille vuf havde et rigtig rigtig godt liv
onsdag 22. juni, 2011 @ 20:27
Karina: Helt sikkert. Jeg ville bare så gerne have haft hende lidt længere…Stine: Ja, det er Polka. Den sødeste gravhund i verden, og den eneste, der mest var min. Jeg håber også hun jager katte nu et eller andet sted. Men hvis der findes evige jagtmarker-agtige steder, så tror jeg nu mest, hun bare ligger og sover.L: Det går lidt tungt. Lidt kritisk når man skal op så hurtigt igen. Jeg bliver helt trist over din katte-historie nu, men jeg er nok også lidt følsom i forvejen.
onsdag 22. juni, 2011 @ 20:34
Åh nej :( Jeg sender dig masser af opmuntring, krammere og bliv-glad-igen-tanker!!
onsdag 22. juni, 2011 @ 20:55
Stakkels Nadia! De MANGLES bare så meget når de ikke er her længere. Mange mange tanker og kram herfra
onsdag 22. juni, 2011 @ 21:08
Kram til dig – det er så uretfærdigt at ens elskede dyr har kortere holdbarhed end en selv :(
onsdag 22. juni, 2011 @ 21:39
Åh, billedet siger jo for fanden det hele. ae ae.
onsdag 22. juni, 2011 @ 21:40
Sender dig lige en hel bunke varme tanker og knus (du kan jo give et enkelt til din kæreste, som forsøger at elske dig lidt mere lige i dag)Lotte :O(
onsdag 22. juni, 2011 @ 21:47
Jeg blev rigtig ked af at læse det. Det er slet ikke det man har brug for midt i eksamensræset. Faktisk har man aldrig brug for det.Polka må gerne hilse Verner, Zico og Skipper oppe i hundehimlen, hvor de jagter katte og spiser leverpostejsmadder.
onsdag 22. juni, 2011 @ 21:59
Årh pus. Sender lige et virtuelt kæmpekram til dig. *kæmpekram* Det er aldrig sjovt at miste et kæledyr, der elsker dig betingelsesløst og altid kan opmuntre en – det er jo netop kæledyret, man har brug for i sådan en situation! Håber du sparker røv til eksamenen i morgen, så du kan få lidt ro på igen.
onsdag 22. juni, 2011 @ 22:06
Hvor er I allesammen bare søde!
onsdag 22. juni, 2011 @ 22:11
Pis! !Store knus fra Vesterbro
onsdag 22. juni, 2011 @ 23:59
Øv! :(Men tillykke med 10tallet trods alt :)
torsdag 23. juni, 2011 @ 00:51
Hej Nadia..For det første er jeg ked af at læse omkring din hund.. Jeg har netop brugt min aften på din blog, hele din blog for at være præcis.Jeg har læst alle indlæg fra ende til anden og ud over at jeg elsker dine tegning, så er jeg glad for at finde ud af, at jeg ikke er den eneste som lever universitetetshelvedet og har en kæreste som er skøn, men også er til evig undren og overraskelse :-)Tusind tak for skøn læsning!Kærligst Lea – StudielivetPs. Min bror synes jeg minder om en flamingo, hvad mon man burde ligge i det? :-s
torsdag 23. juni, 2011 @ 06:26
Det gør mig rigtig ondt Nadia… det er altid så svært og hårdt at sige farvel :o(Kram og tanker til digHanne
torsdag 23. juni, 2011 @ 06:54
Jeg synes virkelig I er søde. Tak skal I have.Nu vil jeg prøve ikke at tænke på det, så jeg kan være klar til eksamen igen om nogle timer.
torsdag 23. juni, 2011 @ 09:07
<3 (der findes ikke ord der kan trøste. Derfor får du mit hjerte)
torsdag 23. juni, 2011 @ 10:14
Åh, det gør mig virkelig ondt!!Stakkels dig med sådan en følelsesladet dag. Sender mange tanker :)-Louise S.
torsdag 23. juni, 2011 @ 10:26
Ej?! Sørgeligt! Jeg kan også stadig komme til at tude lidt over min hund, der døde i 1999…Men tillykke med dit flotte eksamensresultat!
torsdag 23. juni, 2011 @ 16:10
Åh nej, alle de bedste tanker herfra – det er unfair, at hunde ikke kan få lov til at være vores venner gennem et helt liv!
torsdag 23. juni, 2011 @ 16:21
Ja, det er super trist. Selvom hun var en gammel hund, var hun jo slet ikke gammel nok. Synes jeg.Men tak for alle de søde ting i skriver.
fredag 24. juni, 2011 @ 15:24
Nadia, jeg blev så ked af det af at læse dit indlæg! Sagde selv farvel til den dejligste hund gennem 15 år tidligere i år. Det er måske lidt overfladisk, men det eneste der hjalp, efter hele familien havde grædt uafbrudt i 2 dage var denne her:http://www.youtube.com/watch?v=d6x9z_g5JMU(hun er så dejlig… skal du ikke også have en?)For øvrigt er jeg ret vild med din blog! Jeg elsker også gravhunde faktisk! Har et helt album på facebook kun med billeder af hende på videoen…
fredag 24. juni, 2011 @ 15:33
Åh. Hvor. Er. Hun. SØD! Og køn! Jeg synes det var en rigtig fin video!Altså hvis vi måtte have hund her, så havde jeg købt en gravhundehvalp med det samme. Selvom en ny hund aldrig kan erstatte den gamle, så kan den hjælpe med at tage fokus lidt væk. Og så har man nogen at trøste sig med.Men det må vente til vi en dag flytter i hus (om laaaang tid). Desværre.
fredag 24. juni, 2011 @ 17:48
Det er lige det den gør! Den tager fokus lidt væk!Da jeg lige genlæste min egen kommentar læste jeg følgende: '…det eneste der hvalp efter familien havde grædt…'*freudian slip*Jeg kender tre gravhunde oppe i himlen, og tilsvarende antal jack russel-hunde… Få nogle andre til at købe én, det hjælper også lidt! :) Håber du finder et eller andet (andet end eksamen) til at ta' fokus væk!
fredag 24. juni, 2011 @ 20:16
Jo tak, det håber jeg også :)
fredag 1. juli, 2011 @ 09:02
Øv, det gør mig virkelig, virkelig, virkelig ondt, men den har jo trodsalt haft et meget langt og – med garanti – lykkeligt liv! :) Sender dig de kærligste tanker og er sikker på den har det godt, hvorend den er nu :) The Fashionphile-http://fashionphileme.blogspot.com/
fredag 1. juli, 2011 @ 18:39
Åh, det er den dag, jeg frygter allemest og som bare nærmer sig med stormskridt!1000 mange tanker, kram og hundekiks fra mig til dig!!!!
torsdag 4. april, 2013 @ 21:22
Årh nej. Nu er det jo længe siden, du lavede dette indlæg, men jeg startede jo forfra på bloggen, og da jeg så søde Polka, og kunne regne mig frem til, at hun var 14-15 år gammel, så tænkte jeg bare “årh, håber hun bliver 20 eller deromkring, den lille ven”.
Som hundemor er det bare ens værste frygt. Min Charlie er ca. 6 nu og Buster 7, og jeg håber, de bliver rigtigt, rigtigt gamle. Vi er uadskillige, og jeg kan slet ikke forestille mig livet uden dem.
Men desværre kan de jo ikke blive så gamle som os mennesker. Kærligheden til dyr er så enkel og ren, derfor gør det også så frygteligt ondt, puh … håber du er kommet dig nogenlunde over tabet af Polka, selvom jeg godt forstår, at du sikkert stadig savner hende. Heldigvis havde hun da et godt og langt liv.
Mange knus fra mig og Buster og Charlie