…så vil jeg fortælle om min vilde dag i går, og alle de fantastiske ting jeg oplevede. Jeg vil fortælle historien på følgende måde, og dermed overgå alt det spændende han har lavet:
Jeg krydser fingre for, han ikke genkender historien.
haha, du kan også bare sige at Rasmus kom forbi ;-) og hvorfor har du ikke en skygge, jeg bliver lidt bange nu. Nadia, Gravhunden uden skygge. Total gyser.
Ha! Ja, Rasmus(/hemmelig elsker) blev også genoplivet for et par dage siden, da Kasper kom hjem og der hang "fremmede" boksershorts til tørre. De viste sig dog at tilhøre min ældste lillebror ;)Ja, den der skygge… Jeg lagde godt selv mærke til det, da jeg uploadede billedet, men så gad jeg ikke tegne den. Nu er jeg bare skyggeløs gravhund – det fungerer også fint nok i åndeverdenen.
Jeg må sige det igen (og jeg kommer nok til at gentage mig selv mange gange endnu) – Din streg, din figur og din humor gør mig bare så glad helt ind i hjertet… :o)
Så vil jeg bare sige: det Pi Andrea sagde!!Har i øvrigt vist mine forældre din blog – hele familien er meget enige om, at du er virkelig god til at fange en gravhunds væsen :-)
Jeg har ikke lagt det store arbejde i det, så grundhistorien er ret meget den samme – dog med det twist at Chihiros nye bedste ven er en gravhund ved navn Nadia, der hjælper hende lidt undervejs. En slags komisk, lidt krysteragtig bifigur.
Ja, det er skuffende… Personligt synes jeg nu, hans største fejl er, at han ikke kan give mig japanske børn. Men ret skal være ret, det er der nok ikke så mange danskere der kan ;)
Arj, det er da også bare for dårligt, han må da lige komme ind i kampen. Jeg vil gerne have rødhårede børn med fregner. Men det tror jeg nu heller aldrig rigtigt kommer til at lykkes :p
Ja, som sagt: skuffende! Han taler heller ikke hverken norsk eller svensk. Lidt et minus.Men hvis det handler om børn med rødt hår og fregner, så tror jeg, jeg har fået det bedst tænkelige udgangspunkt ;) Jeg håber bare ikke, det røde hår bliver kombineret med mine krøller på en lille dreng. Det ville næsten være for meget af det gode for ungen…Vi må nok bare acceptere, at vi ikke får de børn vi forestiller os ;)
Ih! Jeg elsker at du tegner så meget! Du har fået mig til at grine meget, gennem den korte tid jeg har fulgt din blog. Som TDC medarbejder er det et must, at ha' noget man kan grine af. Svaret er kun: HverdagsNadia!! Mange tak :D//Riawww.rias-blog.blogspot.com
bitten
søndag 17. juli, 2011 @ 08:47
Årh :D Håber ikke, at han har set filmen, så.
Nadia
søndag 17. juli, 2011 @ 10:13
Ja… Det har han. Men han var ikke specielt stor fan (!?!?!), så jeg satser på han har glemt den igen.
Kristines Dilemma
søndag 17. juli, 2011 @ 11:45
haha, du kan også bare sige at Rasmus kom forbi ;-) og hvorfor har du ikke en skygge, jeg bliver lidt bange nu. Nadia, Gravhunden uden skygge. Total gyser.
Nadia
søndag 17. juli, 2011 @ 11:53
Ha! Ja, Rasmus(/hemmelig elsker) blev også genoplivet for et par dage siden, da Kasper kom hjem og der hang "fremmede" boksershorts til tørre. De viste sig dog at tilhøre min ældste lillebror ;)Ja, den der skygge… Jeg lagde godt selv mærke til det, da jeg uploadede billedet, men så gad jeg ikke tegne den. Nu er jeg bare skyggeløs gravhund – det fungerer også fint nok i åndeverdenen.
Pi Andrea
søndag 17. juli, 2011 @ 12:54
Jeg må sige det igen (og jeg kommer nok til at gentage mig selv mange gange endnu) – Din streg, din figur og din humor gør mig bare så glad helt ind i hjertet… :o)
Nadia
søndag 17. juli, 2011 @ 15:30
Pi Andrea – jeg bliver lige glad hver gang jeg hører det :D Tusind tak!
The Blogless Sister
søndag 17. juli, 2011 @ 20:32
Så vil jeg bare sige: det Pi Andrea sagde!!Har i øvrigt vist mine forældre din blog – hele familien er meget enige om, at du er virkelig god til at fange en gravhunds væsen :-)
Nadia
søndag 17. juli, 2011 @ 21:07
Tak! Jeg synes det er ret fedt du skriver sådan, når det jo i virkeligheden er mig selv jeg tegner ;) Det viser noget om mit indre gravhunde-niveau.
Stine
søndag 17. juli, 2011 @ 23:43
Måske vil jeg også gerne gøre den historie så!
Nadia
mandag 18. juli, 2011 @ 09:22
Jeg har ikke lagt det store arbejde i det, så grundhistorien er ret meget den samme – dog med det twist at Chihiros nye bedste ven er en gravhund ved navn Nadia, der hjælper hende lidt undervejs. En slags komisk, lidt krysteragtig bifigur.
Sidsel
mandag 18. juli, 2011 @ 13:28
Hvor er det dog er fint billede.Er også stor fan af din streg og humor!
Nadia
mandag 18. juli, 2011 @ 13:30
Tak :) Jeg ville dog ønske, jeg havde evnerne til at kunne tegne hele billedet selv. Det havde været sejt!
denlangeneger
mandag 18. juli, 2011 @ 15:12
Jeg VIDSTE Kasper ikke var perfekt! JEG VIDSTE DET!! Hvordan kan man ikke elske Chihiro?! Tsk tsk…
Nadia
mandag 18. juli, 2011 @ 15:26
Ja, det er skuffende… Personligt synes jeg nu, hans største fejl er, at han ikke kan give mig japanske børn. Men ret skal være ret, det er der nok ikke så mange danskere der kan ;)
denlangeneger
mandag 18. juli, 2011 @ 16:09
Arj, det er da også bare for dårligt, han må da lige komme ind i kampen. Jeg vil gerne have rødhårede børn med fregner. Men det tror jeg nu heller aldrig rigtigt kommer til at lykkes :p
Nadia
mandag 18. juli, 2011 @ 16:16
Ja, som sagt: skuffende! Han taler heller ikke hverken norsk eller svensk. Lidt et minus.Men hvis det handler om børn med rødt hår og fregner, så tror jeg, jeg har fået det bedst tænkelige udgangspunkt ;) Jeg håber bare ikke, det røde hår bliver kombineret med mine krøller på en lille dreng. Det ville næsten være for meget af det gode for ungen…Vi må nok bare acceptere, at vi ikke får de børn vi forestiller os ;)
Ria
tirsdag 19. juli, 2011 @ 12:04
Ih! Jeg elsker at du tegner så meget! Du har fået mig til at grine meget, gennem den korte tid jeg har fulgt din blog. Som TDC medarbejder er det et must, at ha' noget man kan grine af. Svaret er kun: HverdagsNadia!! Mange tak :D//Riawww.rias-blog.blogspot.com
Nadia
tirsdag 19. juli, 2011 @ 12:46
Ria, hvor er du sød :) Selv tak!