Intro til “The Life and Times of Nadia”
Som jeg annoncerede på min facebookside for en uges tid siden, så skal jeg passe hus i Nordsjælland de næste 14 dage (sådan er det i Nordsjælland – der sætter man folk til at passe på B&O-anlægget. Sjovt nok er jeg ikke så bekymret for at forlade vores billedrørs-TV). Nåja og vigtigst af alt: Vi skal passe gravhunde!
Derfor har jeg forberedt en lille treat til jer, så bloggen ikke skal ligge helt død, indtil jeg vender hjem igen:
Nu skal jeg selvfølgelig ikke afsløre for meget, men det bliver en opsummering af hele mit liv indtil nu, fordelt på 14 dage. Det er komprimeret, det er narcissistisk, det er informativt!
Jeg glæder mig til, I skal lære mig lidt bedre at kende.
—————————————————————————————————————
Dette indlæg var sat til at blive udgivet i dag automatisk. Projekt “Nadias liv i 14 dages tegning og tekst” har vist aldrig været af den helt store betydning, men lige nu kunne jeg da godt ønske, at jeg havde skrevet om noget lidt mere… relevant.
Det er svært bare at være hverdagsagtig, når man vågner op til meldinger om over 90 døde.
Lene K
lørdag 23. juli, 2011 @ 10:14
også rart at læse om noget helt tilforladeligt hverdagsagtigt, når det der er sket pludselig bliver til virkelighed.
Nadia
lørdag 23. juli, 2011 @ 10:21
Det håber jeg. For det bliver meget… hyggeligt herinde de næste 14 dage. Meget lidt højttravende.
Lillebitteblog
lørdag 23. juli, 2011 @ 11:48
Nøj en cliffhanger :) Glæder mig til at læse det! Hyg dig med gravhunde og læg gerne billeder ud
Anonymous
lørdag 23. juli, 2011 @ 12:26
Syntes det er super rart at man kan forsvinde ind på nettet, væk fra katastrofen i Norge. Bliver så ked af det hver gang jeg ser/hører noget om det, så det er rart at få det lidt på afstand :D
rijaH
lørdag 23. juli, 2011 @ 15:17
Nuuii det glæder jeg mig til at læse med i :D
Diktesoph
lørdag 23. juli, 2011 @ 15:25
Jeg glæder mig meget til at læse dine indlæg de næste par dage.Jeg tænkte på dig i går, da jeg skulle købe en ny taske og min veninde blev ved at insistere på at jeg skulle købe en som mest af alt for mig, lignede en gravhund. :)
Nadia
lørdag 23. juli, 2011 @ 15:27
Lillebitteblog: Jeg tror ikke der kommer nogen gravhundebilleder – jeg har internet heroppe, men ikke så meget mere :)Anonym: Jeg lover der ikke kommer indlæg om Norge herinde, det havde jeg jo ikke lige forudset ville ske. Så det må blive indlæg om mig som planlagt :)rijaH: Så håber jeg, du ikke bliver skuffet :) Vildere er mit liv heller ikke, så jeg kan ikke love det store drama de næste dage – men okay, det plejer vist heller ikke at fylde så meget herinde alligevel ;)
Nadia
lørdag 23. juli, 2011 @ 15:34
Diktesoph: En gravhundetaske – og du gjorde det ikke!? Jeg forstår ikke rigtig… ;)Men jeg håber heller ikke du bliver skuffet så, ærlig talt så er det ikke det vilde jeg har planlagt :)
rijaH
lørdag 23. juli, 2011 @ 15:45
Det tror jeg nu ikke jeg gør :P Elsker dine tegninger og humor lige meget om det er action præget eller ej :D Tænk nu lige på det billede med navlefnulleret ik ;)
Diktesoph
søndag 24. juli, 2011 @ 23:17
Altså nu var det jo ikke en gravhund. Den mindede mig bare lidt om en gravhund. Men den havde en grim farve… ;)
Nadia
søndag 24. juli, 2011 @ 23:25
rijaH: Tak :) Du er nu sød! Og dejlig taknemmelig ;)Diktesoph: Okay, så er du tilgivet ;)
Christian Højgaard
fredag 5. august, 2011 @ 15:30
Det er på sin vis foruroligende, at Nadia er i stand til at opsummere hele sit liv på 14 sider i tegneserieformat. Nadia, der må ske noget mere i dit liv. Vi må have dig ud og spille snyd på nogle flere bodegaer. DET skaber headliners!
Nadia
fredag 5. august, 2011 @ 15:40
Jeg måtte også skære en del fra, for at kunne korte det tilpas meget ned. F.eks. sådan cirka alle pinlige episoder i mit liv. Meget ærgerligt…Men jeg vil stadig gerne med på bodega!