Del 7: Teenagetid
Efter et par akavede og mislykkedes forsøg på at passe ind, gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at distancere mig fra resten af pigerne i den nye klasse. Jeg anskaffede mig poset, hippieagtigt og hjemmesyet tøj, hørte Steppeulvene, brændte røgelse af og tegnede peacetegn på alting.
Min familie var fulde af gode råd om min fremtid i den periode. De råd bed ikke rigtig på hippie-Nadia.
Hippie-Nadia ville være yderst skuffet over at vide, at jeg snart er færdiguddannet farmaceut og bor sammen med en lægesøn, der i øvrigt er uddannet civilingeniør…
Det er egentlig også lidt uhyggeligt, så god jeg har været til opfylde min onkel og stedfars drømme!
lørdag 30. juli, 2011 @ 12:10
Haha sjovt hvordan livet drejer sig i en helt anden retning end man havde forestillet sig :P
lørdag 30. juli, 2011 @ 13:57
Kan de også forudsige lottotal?
lørdag 30. juli, 2011 @ 16:03
rijaH: Ja. Det er jeg også meget glad for, for i dag deler jeg ikke ligefrem Hippie-Nadias syn på verden :)S for sol: Det ville jeg ønske, men nej…
lørdag 30. juli, 2011 @ 20:46
Nej hvor sjovt!!Men fremtdiden har det med at forme sig i en retning, som man I HVERT FALD ikke ville gå i, da man var hippie..Knus fra en som var karseklippet, to forskellig-farvede strømper og i fars aflagte skjorter…
søndag 31. juli, 2011 @ 08:38
Lotteriet: Ja, heldigvis! Hippie-Nadia havde ikke styr på noget som helst, så jeg er glad for hun ikke i større stil afgjorde, hvordan min fremtid skulle blive :)Karseklippet og aflagte skjorter lyder ellers ømt ;)
søndag 31. juli, 2011 @ 09:43
Det var det også!! Min mor ville dog så ABSOLUT ikke have mig med i Brugsen, før det var vokset ud igen!! hihi