Del 8: Tror du selv det virkede?
Jeg ønskede mig brændende at finde nogen, jeg kunne være udenfor sammen med. Jeg gjorde mit bedste for at tiltrække typer, jeg mente måtte være ligesom mig. Jeg ved ikke lige, hvor jeg havde forestillet mig, de typer skulle komme fra – det var en lille by ude på landet. Der var ligesom bare de børn, der nu engang var.
søndag 31. juli, 2011 @ 13:18
Hvor er det dog synd for Nadia… jeg tror nu at de fleste har det sådan i folkeskolen (det havde jeg da..)..
søndag 31. juli, 2011 @ 14:03
Ja, godt vi startede på gymnasiet senere hen ;)
søndag 31. juli, 2011 @ 14:47
Jeg syntes det er smukt du bevarede håbet. Jeg bliver stadigvæk lidt overrasket når jeg opdager hvor mange som faktisk har det lig'som mig.
søndag 31. juli, 2011 @ 15:14
Nu var det også kun nogle år – alt blev meget bedre da jeg blev færdig med folkeskolen :)
søndag 31. juli, 2011 @ 20:05
Det bliver altid bedre efter folkeskolen :)
søndag 31. juli, 2011 @ 22:41
Heldigvis :)
mandag 1. august, 2011 @ 01:15
Ikke for noget i verden ville jeg være barn igen. Det var da seriøst rædselsfuldt at gå i folkeskole.Det er mig en daglig kilde til undren når mine børn synes det er okay at gå i skole..
mandag 1. august, 2011 @ 10:30
De ved jo heller ikke, hvor meget bedre det bliver senere hen :) Og det er vel i virkeligheden ret heldigt.