Del 9: Ahhh – gymnasiet!
Gymnasietiden var fantastisk. Ikke mindst fordi jeg en gang for alle fik cementeret, at jeg ikke var et geni, og at jeg nok skulle dæmpe mig lidt i timerne. Det trængte jeg til.
(Ja… Jeg gik i en meget stræbsom klasse)
Jeg opdagede også den dybe kærlighed til kemi efter at have skrevet projekter på H.C. Ørsted Instituttet og Det Farmaceutiske Universitet (som det hed dengang).
Når jeg ser tilbage, kunne jeg dog godt have ønsket mig, at jeg havde været lidt grundigere med at vælge universitetsstudie bagefter. Så havde jeg nok sparet et år på DTU…
mandag 1. august, 2011 @ 09:20
åh ja lektier… Det er svært at starte på når man ikke har været vant til det før – i folkeskolen mener jeg.;-)
mandag 1. august, 2011 @ 10:32
Ja, i folkeskolen var der ikke mange krav. Der var da lektier, men man behøvede jo ikke lave dem for at klare sig godt.Men gymnasie-Nadia skulle bare vide, hvor mange flere lektier, der ville komme på universitetet! Så ville hun ikke have brokket sig så meget.
mandag 1. august, 2011 @ 11:58
Nej! der er for mange ligheder jeg kan ikke rumme det, det er som at se ting fra mit eget liv :P Havde også et år på dtu pga ikke særligt overvejede forhold, men valgte ku bagefter.. dtu kollegie, et stk kasper, hundekærlighed. Men jeg er nok mere en japansk spids hvis man skal tro det der med at ligne sin hund :) og troede i de første mange af dine posts at du nok læste biologi!(Hov det ovenstående er ment som en kompliment :/ undskyld)Tak for en fantastisk blog, ærgre mig kun over at jeg allerede har læst det hele så jeg skal vente :)Hilsen Sachia
mandag 1. august, 2011 @ 12:06
Heldigvis er der masser ag blogindlæg parat til automatisk udgivelse de næste dage, så du kommer ikke til at vente forgæves :)Tak for din kommentar – det er godt nok mange ligheder. Jeg kan endda tilføje, at jeg lidt har overvejet en Japansk Spids som 2. hund (en dag langt ude i fremtiden) – bare for at prøve det der lydighed, jeg har hørt så meget om. Men altså… Kun overvejet ikke? Jeg kan jo bedst lide gravhunde ;)
mandag 1. august, 2011 @ 12:34
I know, men kunne godt bruge et års blogindlæg som en dejlig overspringshandling istedet for at skrive :Oæhh altså lydighed? (hov kom til at grine, så nu er han nok fornærmet – hunden) ved ikke lige om en japansk spids er god til det der lydighed? sys Bingo (ja det hedder han altså) har så ekstremt tilfælde af selektiv hørelse at jeg ikke forstår at vi ikke bliver kimet ned af læger der vil have et godt case study. Men søde og nuttet, men slet ikke de samme fordele som en gravhund (vil feks. gerne have den der "små ben+doven = altid indhente") :)
mandag 1. august, 2011 @ 15:25
Elsker når du tegner nutte-øjne!*s*
mandag 1. august, 2011 @ 16:24
Tak ;) Jeg ville ønske, de fungerede lige så godt ude i virkeligheden!
mandag 1. august, 2011 @ 22:16
Nu vil jeg lige tilføje at min fars snart 5-måneders hvalp, med kommodeben og det hele, kan forcere et hegn på 70 cm. Hvilket slet ikke burde være muligt når man er en lille pølse.
tirsdag 2. august, 2011 @ 15:05
Du kunne også have valgt pædagogik, med sidefag i filosofi. Det giver titlen "Cand. Pæd. Phil", som alle jo må sande er aldeles sympatisk.
tirsdag 2. august, 2011 @ 15:39
Ha! Er det faktisk et titel? Åh de stakler… Deres børn kommer aldrig til at få legekammerater på besøg.
tirsdag 2. august, 2011 @ 15:39
Julie: Nej, det virker lidt naturstridigt :)