Del 10: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Under min gymnasietid blev jeg sammen med nogle veninder hvervet til DSU. Vi følte os meget vigtige. Meget flittige. Meget engagerede. Der blev holdt et utal af politiske møder og kurser rundt om i hele landet, og jeg deltog utrætteligt i så meget så muligt.
Men… Sjovt nok er det eneste jeg sådan rigtig husker fra den tid, scener som denne?
Selvom kærligheden til Socialdemokraterne ikke var så langtidsholdbar, så skulle mit DSU-engagement alligevel vise sig at være al umagen værd… Men mere om det i morgen.
Anonymous
tirsdag 2. august, 2011 @ 07:48
Kære blog-ejer. Også kendt som gravhunde-Nadia :-)Jeg har fået et problem…. jeg er nu blevet så afhængig af din side, at det er det første jeg checker, når jeg står op!!!Men: Det er nu et ganske lille problem – det er såmænd bare fordi jeg er så vild med både din streg og dine historiefortællinger.Som vildt ofte rammer utrolig meget plet i forhold til mit liv. Selvom det var et andet parti, kunne jeg have fortalt en identisk historie (hvis jeg altså kunne skrive og tegne!). Og som også førte mere godt med sig. (min mand fx)Mange kærlige hilsnerEn meget fast læser, Anne
Nadia
tirsdag 2. august, 2011 @ 08:04
Kære Anne – tusind tak for din kommentar :) Den var en dejligt at vågne op til!Jeg tror mange af ungdomspartierne er sådan – fest, fest, fest. Men åh altså, det var også nogle gode fester. Og så må man sige, at en mand er en ret stor bonus! Bestemt ikke dårligt :)
FruE
tirsdag 2. august, 2011 @ 08:28
Giv-den-gas-Nadia :-) Måske har det ikke ændret sig så meget til nu. Men trods fester, så bliver der nok lagt nogle grundsten til sine holdninger :-)
Maja Højgaard
tirsdag 2. august, 2011 @ 08:48
Sådan husker jeg også min DSUtid de første tre år. Ren kurser og fester – og en lillesmule debat indimellem, for lige at markere at vi jo ikke var kommet for at danse (right).
Nadia
tirsdag 2. august, 2011 @ 10:07
FruE: Helt sikkert! Selvom jeg ikke ville stemme socialdemokratisk som det ser ud lige nu, så vil jeg altid være en lille smule DSUer inden i :)Det har da helt klart betydet noget for, hvordan jeg ser verden i dag.Maja: Ha! Præcis! Hvis jeg var blevet spurgt den gang, så havde jeg været yderst fornærmet, hvis nogen havde insinueret at jeg kun kom for festerne – men set i bakspejlet, er det da bemærkelsesværdigt, hvor få ting jeg deltog i, der ikke involverede stor fest bagefter :)
Christian Højgaard
fredag 5. august, 2011 @ 15:27
Nu har jeg aldrig! Mage til skødesløs, ungdommelig ligegyldighed! Ja, nu man tænker over det, det undrer det jo i virkeligheden absolut ingen, at det hele gik op i hat og briller! Sjufter og nasserøve var I vel, hele bundet! Øllene havde I vel også fået sponsoreret af det hårdtarbejdende erhvervsliv på én eller anden slesk måde? DET var aldrig sket i den blå blok. Dér formaster de sig allerhøjst til… err… at drikke snaps og hejle i Grøften, I guess. Nevermind.
Nadia
fredag 5. august, 2011 @ 15:33
Ha! Det du beskriver der lyder mere som pinsestævne ;) Men helt ærligt… Skulle erhvervslivet sponsorere noget en socialdemokrat skulle indtage? Nejnej, du tænker selvfølgelig på fagforeningerne.