Del 11: Han ser da meget sød ud?
Da jeg flyttede til Lyngby for at studere på DTU, skulle jeg naturligvis også skifte DSU-afdeling. Og det var i den sammenhæng, at jeg på en kold og sneende januardag mødte Kasper. Vi stod begge og ventede på afdelingsformanden, som var voldsomt forsinket. Jeg brugte tiden på at vurdere Kaspers kærestepotentiale.
Jaja, okay… Vi mødte måske hinanden en måned tidligere inden for i selv samme DSU-lokale. Der var bare proppet med mennesker, der allesammen kendte hinanden på forhånd, og jeg kendte ingen. Og så er det jo helt okay, jeg ikke kunne huske ham bagefter. Ikke?
onsdag 3. august, 2011 @ 08:16
Nåååårhh… Gravhundekærlighed!
onsdag 3. august, 2011 @ 09:07
<3<3<3 :D
onsdag 3. august, 2011 @ 09:17
Syntes at kærlighed ved andet blik er fuldt ud lige så vidunderligt som kærlighed ved første blik ;-).
onsdag 3. august, 2011 @ 10:50
Absolut forståeligt! Hans skæg var nok bare ikke langt nok!!
onsdag 3. august, 2011 @ 11:06
Xenia: Og bjørnekærlighed. Det passer så godt sammen ;)rihaH: Selv <3 ;)PernilleSarup: Du har ret :) Men for ham var det selvfølgelig stadig kærlighed ved første blik ;)Stine: Nej, det har sikkert været det… Han havde nu heller ikke meget skæg på den kolde januardag, hvor jeg rent faktisk huskede ham bagefter – men det var tydeligt, at han var typen, der skulle barbere sig mindst 2 gange om dagen for at holde det glat. Så jeg kunne sagtens se, at der var muligheder for et flot fuldskæg.