Del 12: Kærlighed
Der skulle gå ni måneder, fra jeg mødte Kasper første gang, til vi blev kærester. Ikke fordi vi ikke var interesserede i hinanden, men der blev ved med at komme en masse misforståelser i vejen. Som at jeg fra flere kilder havde hørt, at han havde en kæreste. Det hjalp heller ikke, at vi konstant mødtes til meget seriøse, politiske arrangementer, der ikke ligefrem opfordrede til flirteri.
Jeg prøvede faktisk at invitere ham ud.
Jeg håbede sådan han ville komme, så hele aftenen sad jeg forventningsfuldt og stirrede på døren. Han dukkede aldrig op.
Kasper forsvarer sig dog med, at han husker situationen lidt anderledes:
Til sidst tog Kasper skeen i egen hånd og inviterede sig selv hjem til mig, under påskud af han gerne ville prøve at spille på min Super Nintendo. Det er sjovt nok den eneste gang, Kasper har vist interesse for den. Heldigvis virkede hans taktik, og så blev vi kærester.
torsdag 4. august, 2011 @ 08:25
Nåååååå hvor sødt :) Lidt ærgerligt dog at interessen for nintendoen ikke er der mere :P
torsdag 4. august, 2011 @ 08:31
Ja, det er lidt snyd ;)
torsdag 4. august, 2011 @ 09:13
Nåe hvor sødt <3
torsdag 4. august, 2011 @ 09:51
ÅÅåååååååååååååååååååårh!!!! *Smelte*
torsdag 4. august, 2011 @ 10:32
Åååårh :D Smelte, smelte! Lige pt. er jeg så hormonfyldt og blød, at sådan noget går direkte ind :P
torsdag 4. august, 2011 @ 13:26
aaaw :D Se det ka vi li!
torsdag 4. august, 2011 @ 14:06
aww det er det sødeste :)
torsdag 4. august, 2011 @ 16:00
Det er en sød historie!
torsdag 4. august, 2011 @ 16:21
Tak allesammen :)(Selvom jeg ville synes, historien var meget bedre, hvis han nu bare var kommet til den koncert ;)
torsdag 4. august, 2011 @ 20:40
søde tegninger! Jeg tegner også selv, så det ville være dejligt hvis du gad og kigge forbi min blog!http://paulinespillow.blogspot.com/
torsdag 4. august, 2011 @ 23:40
Tak :)