Søndagshygge
Når man har brugt en al for stor del af søndagen på at slæbe tunge flyttekasser op til 4. sal, så er det altså meget lækkert med søde venner, der lige inviterer på aftensmad.
Læg venligst mærke til den roset. Jeg er som tidligere nævnt stor modstander af kødsauce, men den her var faktisk spiselig!? Jeg er meget overrasket. Jeg har hørt rygter om, at kødsaucen havde simret i en uendelighed, så måske er det hemmeligheden bag? Eller var det en fordelagtig kød/tomat-ratio der gjorde udslaget? Var det valget af krydderier? Uanset hvad er jeg lidt imponeret.
Jeg må dog lige indskyde, at der var en enkelt lille… fodfejl i løbet af aftenen. Skuffende, men alt kan jo ikke være perfekt. Det er bare det, at jeg betragter det som virkelig dårlig stil fra værtens side at vinde i bezzerwizzer. Han burde vide bedre, når han spiller mod så dårlig en taber som mig.
Lene
mandag 22. august, 2011 @ 10:58
Det er bare et spil! ;)Men har haft det lige sådan. Kom dog over det, da jeg mødte min mands søskende – de er begge så pissedårlige tabere, at det overhovedet ikke er sjovt at spille med dem. Så jeg er holdt op med selv at kyle ludobrikker og terninger i hovedet på folk. *ahem*
Topsi
mandag 22. august, 2011 @ 11:11
I morges så jeg en gravhund som mindede mig om dig. Det var ret sejt! :D den havde samme farve som dine tegninger og så brugte den lang tid på at snuse til min støvler og kigge op på mig med et forarget blik. Det møde gav mig bare en lille smule mere gravhunde-love ind i mit liv :b/Topsi
Nadia
mandag 22. august, 2011 @ 12:43
Lene: Jeg ELSKER at spille mod dårlige tabere! Så bliver det først rigtig sjovt at hovere. Så, øhm, jeg er en lige så dårlig vinder som jeg er en dårlig taber. Moralen er må være, at man generelt bare ikke skal spille brætspil med mig. Eller computerspil. Eller kroket.Topsi: Sådan skal det være! :) Gravhundekærlighed til alle!
Charlotte
mandag 22. august, 2011 @ 14:24
Nadia, når jeg kommer hjem fra en træls dag, åbner min blog-roll og konstaterer at der er et nyt indlæg fra din hånd, så bliver jeg simpelthen så glad.Tænk; at så lidt kan gøre en forskel.Lov mig at du aldrig lukker din blog!
Nadia
mandag 22. august, 2011 @ 16:03
Jamen Charlotte, hvordan tror du det er for mig, når man klikker sig ind til sådan en sød kommentar? Tak!Jeg lover ikke den slags – men jeg lover jeg bliver ved længe endnu. Eller i hvert fald indtil min scanner dør ;)