I hvert fald til frokost
Jeg har en god potion selvmedlidenhed over det her. Åh Marie og Kimmie, kom tilbage! Der er så tomt uden jer. Hvis I ikke snart vender hjem, så er det jeres egen skyld, hvis jeg får en masse nye og bedre venner fra mit specialekontor! De har allerede spist frokost med mig en gang! Jeg siger det bare!
Og nu hvor det er ude i det åbne, kan jeg tale frit om andre ting. Som at en del af os bloggere i dag er ude på gaderne og samle ind til Red Barnet. Så hvis du hører nogen ringe på, så find lige pungen frem ikke? Det går til et godt formål, og det kunne jo være en af os!
søndag 4. september, 2011 @ 08:03
Wuhuu, stenbukken gør sin entre. Jeg har forresten sat billedet op på min blog, så verden kan se dit talent.Og seriøst, nu må jeg le. Skulle det være en trussel, at de har spist med dig? Forlader de dig ikke alle sammen for good på næste fredag?
søndag 4. september, 2011 @ 08:07
Fancy! Ahh jeg elsker at brede mig ud over internettet.Øhm… Jo, det gør de faktisk… Men så fortæller de alle de nye der starter, hvor sjov og underholdende jeg er, og så bliver jeg lynhurtigt venner med dem i stedet!
søndag 4. september, 2011 @ 09:35
Sandt! Det havde jeg ikke tænkt på…
søndag 4. september, 2011 @ 15:37
Jeg synes at du er sød, Nadia!
søndag 4. september, 2011 @ 17:17
Årh tak! Jeg synes også DU er sød ;)
søndag 11. september, 2011 @ 09:27
Nadia du må jo altid gerne komme at besøge os i Uppsala eller Sidney. Hvis du kigger lidt på billetpriser, tror jeg godt vi ved, hvem der har størst chance for besøg :)Og jeg gir' snaps
søndag 11. september, 2011 @ 17:15
Jeg har allerede planlagt, at jeg skal til Uppsala og besøge dig – det er mere hvornår. Men må jeg godt slippe for snaps?