Christina: Det kommer jo an på apparaturet – de var nu ret nemme at lave, man skulle bare vide, hvilke indstillinger der skulle bruges :)Anonym: Nu er det jo en kendt sag, at glas kan springe (i stykker) ;)(Men hvis du tænker springer/sprænger, så kræver brugen af "sprænger" et genstandsled i sætningen)
Er et ikke lidt retorik-nørdet skrevet, Nadia?Og forresten, tillykke med den første dag i lab. Skal du bruge dyr eller skal du bare lave glaspipetter? Jeg har det ikke godt med at skulle bruge tykke marsvin, når jeg skal i lab. Især fordi min vejleder understregede, at de aldrig mistede deres cuteness-faktor.
Jo, det er det nok. Men jeg blev i tvivl da jeg lavede blogindlægget, så jeg slog det op, og så synes jeg ligesom det skulle med.I starten skal jeg bare bruge cellelinjer, så der er lidt uklarhed mht. dyreforsøg. Det kommer an på, hvor godt medicinen virker på cellerne. Og om der er plads i stalden. Hvis jeg skal, bliver det på rotter. Hjernesnit.En af de specialestuderende på kontoret har også været i Australien. Hun sagde også de brugte marsvin. Og at de skreg, når de skal aflives…
NEJ! Hvorfor skal de skrige? Hvis jeg kunne tegne, så ville jeg tegne et lykkeligt marsvin på ferie med en drink i hånden. Som en slags hyldest velsagtens.
Heheheh… Faktisk hedder det 'lose', når man taber. 'Loose' betyder løs/slap…Kærlig hilsen en specialestuderende der tydeligvis har for meget tid:-)- Mie
Jeg synes da ellers at dit kedelige fag lød enormt eksotisk: "Blah, blah blah, fremmedord, fremmedord, lav en bombe, fremmedord…"Og angående forsøgsdyr, så er rotter altså lige så søde og måske endda sødere en Marsvin, se selv:http://blaasolskin.blogspot.com/2011/03/totterne.html
Ok – ny viden til mig: En farmaceut fremstiller selv sine glaspipetter – og jeg som troede at man købte dem i kasser fra leverandører, der er specialister i netop det… Men hvad ved en maskiningeniør om medicinfremstilling…?
Kimmie: Ja, det er ikke så fedt. Jeg håber du får nogle stille marsvin.Blå solskin: Åh jeg ved det godt. Rotter er MEGET sødere end marsvin. Jeg har selv haft en hel del rotter som kæledyr.Jeg krydser fingre for, jeg slipper for den slags forsøg.Marie, ikke at jeg ikke nyder din sarkasme, men nu er en glaspipette jo ikke bare en glaspipette. Dem jeg laver skal bruges til patch clamp, og det kræver at pipettespidsens åbning er ca. 1 mikrometer i diameter. Selvom jeg er sikker på, der findes masser af firmaer der kunne fremstille dem, så ville transporten nok være ret omkostningsfuld, hvis de ikke skal knække undervejs.Og hvorfor betale for noget, der tager 3 minutter at fremstille selv, når de hjemmelavede kan tilpasses præcis den resistans og størrelse, der passer til lige den celletype man arbejder med nu?
Jeg laver til tider sandslotte i laboratoriet :-) Godt nok ikke lige det jeg burde lave, men når man nu alligevel skal bruge sand i et forsøg, kan man jo godt lige lave et lille bitte slot ud af sandet, inden man gør det radioaktivt og dermed knap så lege-venligt :-)Der er bare rart i lab.Og rigtig fine tegninger btw :-)
Ok – jeg giver mig – jeg er bare imponeret og overrasket over at I selv kan lave dem (og det er ikke sarkastisk! – jeg ER imponeret!) Jeg var bare uvidende…
Anonymous
onsdag 7. september, 2011 @ 07:58
Hvor er du dygtig og hvor er den fin! Jeg husker jeg bøvlede en del med det da vi lavede dem til øvelserne de første år :)/Christina
Anonymous
onsdag 7. september, 2011 @ 08:24
Bare rolig. En glaspipette springer aldrig. Den har jo ingen ben ;-)
Nadia
onsdag 7. september, 2011 @ 08:32
Christina: Det kommer jo an på apparaturet – de var nu ret nemme at lave, man skulle bare vide, hvilke indstillinger der skulle bruges :)Anonym: Nu er det jo en kendt sag, at glas kan springe (i stykker) ;)(Men hvis du tænker springer/sprænger, så kræver brugen af "sprænger" et genstandsled i sætningen)
Kimmie
onsdag 7. september, 2011 @ 09:02
Er et ikke lidt retorik-nørdet skrevet, Nadia?Og forresten, tillykke med den første dag i lab. Skal du bruge dyr eller skal du bare lave glaspipetter? Jeg har det ikke godt med at skulle bruge tykke marsvin, når jeg skal i lab. Især fordi min vejleder understregede, at de aldrig mistede deres cuteness-faktor.
Nadia
onsdag 7. september, 2011 @ 09:09
Jo, det er det nok. Men jeg blev i tvivl da jeg lavede blogindlægget, så jeg slog det op, og så synes jeg ligesom det skulle med.I starten skal jeg bare bruge cellelinjer, så der er lidt uklarhed mht. dyreforsøg. Det kommer an på, hvor godt medicinen virker på cellerne. Og om der er plads i stalden. Hvis jeg skal, bliver det på rotter. Hjernesnit.En af de specialestuderende på kontoret har også været i Australien. Hun sagde også de brugte marsvin. Og at de skreg, når de skal aflives…
Kimmie
onsdag 7. september, 2011 @ 10:20
NEJ! Hvorfor skal de skrige? Hvis jeg kunne tegne, så ville jeg tegne et lykkeligt marsvin på ferie med en drink i hånden. Som en slags hyldest velsagtens.
Anonymous
onsdag 7. september, 2011 @ 10:33
Haha – godt du slog det op. I loose. Men forestillede mig stadig hvordan glaspipetten på flotteste vis hopper rundt på bordet og slår saltomortaler.
Anonymous
onsdag 7. september, 2011 @ 10:56
Heheheh… Faktisk hedder det 'lose', når man taber. 'Loose' betyder løs/slap…Kærlig hilsen en specialestuderende der tydeligvis har for meget tid:-)- Mie
Blå Solskin
onsdag 7. september, 2011 @ 12:32
Jeg synes da ellers at dit kedelige fag lød enormt eksotisk: "Blah, blah blah, fremmedord, fremmedord, lav en bombe, fremmedord…"Og angående forsøgsdyr, så er rotter altså lige så søde og måske endda sødere en Marsvin, se selv:http://blaasolskin.blogspot.com/2011/03/totterne.html
Marie
onsdag 7. september, 2011 @ 13:22
Ok – ny viden til mig: En farmaceut fremstiller selv sine glaspipetter – og jeg som troede at man købte dem i kasser fra leverandører, der er specialister i netop det… Men hvad ved en maskiningeniør om medicinfremstilling…?
Nadia
onsdag 7. september, 2011 @ 16:25
Kimmie: Ja, det er ikke så fedt. Jeg håber du får nogle stille marsvin.Blå solskin: Åh jeg ved det godt. Rotter er MEGET sødere end marsvin. Jeg har selv haft en hel del rotter som kæledyr.Jeg krydser fingre for, jeg slipper for den slags forsøg.Marie, ikke at jeg ikke nyder din sarkasme, men nu er en glaspipette jo ikke bare en glaspipette. Dem jeg laver skal bruges til patch clamp, og det kræver at pipettespidsens åbning er ca. 1 mikrometer i diameter. Selvom jeg er sikker på, der findes masser af firmaer der kunne fremstille dem, så ville transporten nok være ret omkostningsfuld, hvis de ikke skal knække undervejs.Og hvorfor betale for noget, der tager 3 minutter at fremstille selv, når de hjemmelavede kan tilpasses præcis den resistans og størrelse, der passer til lige den celletype man arbejder med nu?
b
onsdag 7. september, 2011 @ 19:43
Jeg laver til tider sandslotte i laboratoriet :-) Godt nok ikke lige det jeg burde lave, men når man nu alligevel skal bruge sand i et forsøg, kan man jo godt lige lave et lille bitte slot ud af sandet, inden man gør det radioaktivt og dermed knap så lege-venligt :-)Der er bare rart i lab.Og rigtig fine tegninger btw :-)
Nadia
onsdag 7. september, 2011 @ 23:12
Årh, det lyder hyggeligt!! Nu bliver jeg næsten helt ærgerlig over, vi ikke har noget sand at rode med.Tak :)
Marie
torsdag 8. september, 2011 @ 10:34
Ok – jeg giver mig – jeg er bare imponeret og overrasket over at I selv kan lave dem (og det er ikke sarkastisk! – jeg ER imponeret!) Jeg var bare uvidende…
Nadia
torsdag 8. september, 2011 @ 10:38
Ok. Det er ikke så imponerende igen, vi skal bare sætte et glasrør ind i en maskine og så indstille varmen korrekt. Så klarer den resten selv :)
Marie
fredag 9. september, 2011 @ 10:10
Ok – der HAR altså været en maskiningeniør inde over. Så er jeg mere rolig… ;-)