Kærlighed ud over det hele!
Jeg er ikke den optimistiske type. Bestemt ikke. Jeg brokker mig for meget, og jeg fokuserer altid alt for længe på de forkerte ting.
Men noget har været helt anderledes på det sidste. De sidste uger har jeg været én stor solstråle. Hele tiden.
Og hvor kommer den så fra, al den glæde? Specialet, selvfølgelig!
Jamen jeg elsker det. Alle fortæller mig hele tiden, at min entusiasme snart dør ud. At jeg snart vil blive røvtræt af det, og komme til at forbande projektet langt ind i helvedet. Ligesom alle andre specialestuderende gør på et tidspunkt.
Så jeg nyder det. Prøver at gemme de gode øjeblikke. Måske jeg kan dele dem lidt med jer undervejs? I kan jo lige få et klip fra dagen i går. Det er kun to tegninger, men til gengæld kørte de på repeat hele dagen:
fredag 23. september, 2011 @ 07:40
Åh ja, den kærlighed:) Hvad blev der af kagetegningen?
fredag 23. september, 2011 @ 08:10
Hvis du er heldig, så kommer den senere ;)
fredag 23. september, 2011 @ 08:22
Måske er du bare en af dem, der elsker at skrive speciale og så holder det ikke op! Siden jeg i sommer endelig fik en god opgaverutine, har jeg glædet og glædet mig til mit speciale :)
fredag 23. september, 2011 @ 09:01
Altså MIN entusiasme stoppede aldrig (den er der måske ikke helt så meget i dag, da jeg skal til eksamen, men…). Jeg kunne lide det hele vejen igennem, og havde kun en lille bitte nede-periode hvor jeg ikke troede på mig selv.Så du behøver ikke synke ned i dybet! Held og lykke med glaspipetterne.
fredag 23. september, 2011 @ 09:43
Lige pludselig så er den der. Det er et håndværk.
fredag 23. september, 2011 @ 10:45
Det er fanme fedt at du føler den iver efter at være i gang!Altså, jeg er nu heller ikke noget nær optimist (det at brokke *er* altså fantastisk), men nogle gange skal der ikke så meget til for at det vender – selvom specialet må være en enorm omvæltning!
fredag 23. september, 2011 @ 12:27
Jep, det er fedt. Og man får nok en enkelte nederen eller to, men det gør jo bare resten af perioden endnu federe! Nyd det :)
fredag 23. september, 2011 @ 12:51
Den sidste tegning er simpelthen det bedst tegnede ansigtsudtryk EVER!Låve it!
fredag 23. september, 2011 @ 13:26
Cesilden: Man kan jo altid håbe :) Jeg glædede mig også LÆNGE!Bitten: Jo tak :) Det er rart at høre, at det godt kan lade sig gøre :)Pernillesarup: Det siger min vejleder også. Han siger også det tager to måneder, før man rigtig bliver god til patch clamp – den sidste der, den håber jeg han tager fejl med. Jeg vil gerne være blevet god til det sådan… Inden mandag.Nadia: Ja, det synes jeg også! :)Jeg tror desværre ikke, jeg ligefrem bliver optimist af det her – det er bare svært at brokke sig, når man er så glad :)Den lille sorte bog: Jo tak, det skal jeg nok ;)Trix: Tak ;) Det er også cirka sådan jeg så ud. Måske bare med gradvist mere træthed, efterhånden som dagen gik.