Krise
Kender I det, når vaskemaskinen har revet størstedelen af ens tøj i stykker? Bare sådan lige… Ritsj! Og så havde man kun et par leggins og to gamle kjoler tilbage (foruden en nu ubrugelig bunke at trøjer, t-shirts og cardigans).
Det er den perfekte undskyldning for at bruge penge, men da jeg ikke rigtig har nogen, må det vente. Indtil da klarer jeg mig med alt det grimme tøj i mit skab, jeg aldrig bruger.
Som kjolen der erhvervede mig et kompliment for mine store bryster – fra et familiemedlem. Eller den hudfarvede sag, der får mig til at ligne en gris. Eller f.eks. den blomstrede nederdel jeg må have købt i et akut anfald af farveblindhed.
I dag var turen nået til “kjolen-der-kravler-op-over-hofterne”, som jeg købte i Topshop for et par år siden. Pæn, bevares, men desværre er den, som navnet antyder, ikke videre praktisk.
Jeg prøvede panisk at holde den på plads hele dagen, men det gik ikke så godt. Glemte det lidt, da jeg havde kittel på. Altså, en kittel der var åben fortil…
Og for lige at toppe det, satte den sig fast på min cykelsadel, da jeg kom hjem. Jeg var ved at falde, og flashede ved samme lejlighed lige mine underbukser til hele gården.
Så… Jeg giver op. Jeg er for forfængelig til det her. Jeg kan ikke klare presset! Skulle vi ikke bare sige, at det der med at spare op er overvurderet? Og at jeg nu har fortjent at shoppe lidt, selv hvis det betyder, at hele min familie må nøjes med et par hjemmelavede musetrapper i julegave?
“Det er jo tanken der tæller”, vil jeg sige, mens jeg sidder henslængt i sofaen iført min nye pailletkjole.
Kimmie
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 08:07
Fuck en griner. Jeg flashede en gang et indkøbscenter i Thailand (http://kimmie-downunder.blogspot.com/2011/07/meget-lange-dage.html), så jeg føler din smerte. Håber du havde dit gode undertøj på :)
imangelafbedre
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 08:12
Øv, hvor trist! Du er undskyldt, hvis du trækker over på dankortet!
Sequence
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 08:21
Køb nu endelig ikke noget, som er dyrt eller lavet af tyndt stof – det kan tænkes, at vaskemaskinen ikke er færdig med at fortære dit tøj.Jeg har engang prøvet, at vaskemaskinen (som ved samme lejlighed stod helt af) kogte en 30 graders vask med ALT mit farvorit tøj (det hele var misfarvet og ødelagt). Selvom det er alletiders shoppe undskyldning, så finder man ikke bare lige frem til en maskinfuld af farvoritter i første forsøg.
Cesilden
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 09:23
Jeg synes godt du må shoppe nu! Men få måske lige nogen til at kigge på vaskemaskinen inden du vasker det nye tøj :)
Nadia
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 09:26
Kimmie: Gør det overhoved en forskel om det var det pæne eller det grimme undertøj? Fakta er, at jeg fra nu af bliver nødt til at snige mig ud af gården hver morgen. Og mine ninja-skills er elendige!imangelafbedre: Tak. Jeg håber min familie siger det samme, når de ikke får nogen julegaver.Sequence: Jeg er færdig med den vaskemaskine. Der står 6 andre i vaskekælderen, så fra nu af bruger jeg en af dem i stedet.Ja, en kæmpe bunke af favoritter er nærmest umulig at erstatte! Så græder man lidt inden i.Cesilden: Det er heldigvis ikke min vaskemaskine, så jeg vil bare bruge en anden fra nu af.Og ja, nu skal der shoppes! Altså når jeg får tid. Imens vil jeg bare vaske tøj hver 4 dag (suk…)
Anne LO
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 09:47
Nadia, alle har set noget undertøj engang. Op på hesten igen! :-)
Trins
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 09:48
Hvis du render ud og køber en pailletkjole, når du mangler pænt, anvendeligt basistøj, så har du jo intet lært :-) Får helt lyst til at agere personlig shopper for dig engang! /Trins, som har nok i klædeskabet til 2-3 kvinder…
Nadia
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 09:58
Anne LO: Men det her var jo MIT undertøj – slet ikke det samme ;)Trins: Øhm, nej, indtil nu har jeg ikke rigtig fået lært det der med basistøj. Desværre. Hvilket nok er grunden til, jeg aldrig har ret meget hverdagstøj men altid 10-15 fine kjoler hængende i skabet.Jeg håber dog, det slutter nu. Det er alligevel lidt for skrabet kun at eje et par bukser.
Anonymous
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 10:00
Hej NadiaHvis du er flad og mangler tøj kan det være, det er på tide at checke genbrugstrenden ud? Man kan finde mange fine ting hvis man er lidt heldig.Nå men jeg googlede engang dette vaskemaskine rip fænomen da jeg selv oplevede det (i noget mildere grad) og det er åbenbart ret almindeligt. Det kan være vaskemaskinen der har nogle voldsomt skarpe "rivejern" på ydersiden af tromlen, men hvis du kan sætte centrifugeringshastigheden, kan det hjælpe, idét tøjet så ikke presses så meget ud i hullerne. Og slf putte meget følsomt tøj i vaskeposer, lukke lynlåse og andre skarpe ting – men t-shirt skulle vel for f. kunne vaskes normalt…Det er ikke almindeligt at få en hel vask ødelagt.For mig lyder det somom der decideret er noget skarpt på indersiden af tromlen :/ I så fald burde du måske fejlmelde den vaskemaskine, før alle dine naboer laver samme stunt.På den anden side, så får du måske også dem at se i undertøj?
Trix
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 10:20
Det har jeg aldrig oplevet? Kandengodtdet?,(hvisker hun panisk, mens tankerne går til den pæne grønne kjole, der ligger og sopper i hvidt skum og 30 grader strygelet netop nu…)Angst, Nadja. Du giver mig angst!
Anonymous
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 10:34
Lade være med at overfylde vaskemaskinen, glemte jeg at skrive. Det var også et af de råd jeg fandt på nettet. Dette er igen for at undgå at tøjet bliver presset for hårdt ud i hullerne i tromlen når den centrifugerer.
Frk Hagen
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 10:57
Åh nej, det er bare ikke fair af vaskemaskinen!! Tror også at jeg ville panikke en hel del, hvis min tøj blev spist under vask :(Tilgengæld – Hvor er din cykel bare fin!!/Maria
Charlotte
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 10:57
Hvad?! Kan vaskemaskinen rive es tøj i stykker?Det har jeg aldrig hørt om. Bør man overveje at opdele ens yndlingstøj, så det ikke kommer i samme vask?Ihh, altså. Som om jeg ikke har nok ting at bekymre mig om i forvejen!
Frk Hagen
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 10:57
min tøj / mit tøj….. Ups! Så meget jyde er jeg heller ikke!
Nadia
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 11:17
Anonym: Genbrugstøj? Jeg har faktisk aldrig været i sådan en butik, men det kunne være man skulle give det et forsøg.Jeg er ret sikker på, det "bare" var en alt for kraftig centrifugering, der gjorde det. Jeg er ret dårlig til at købe hverdagstøj, så alt det tøj, der gik i stykker, var gammelt og slidt. Der er sjovt nok intet af mit nyere tøj der døde under samme tur.Fra nu af bruger jeg en anden vaskemaskine, hvor jeg selv kan sætte hastigheden.Vaskemaskinen var i øvrigt så proppet som den kan være! Det troede jeg ikke, kunne være et problem. Tak for tip! Det husker jeg helt sikkert til næste gang.Trix: Med skånevask går det nok. Du kan styre din angst Trix! Jeg tror på dig!Gid jeg havde en pæn, grøn kjole… Frk. Hagen: Ja, det er ret nederen… Især fordi jeg nu er tvunget til at vaske tøj KONSTANT. Det var ikke lige min yndlingsbeskæftigelse i forvejen.Tak :) Min cykel er dog rød ude i virkeligheden. Jeg blev lidt hidsig, da jeg ikke kunne tegne den, så den blev bare kuglepenssort herinde i dag ;)(min/mit – vi kan vel alle lave tastefejl ;)Charlotte: Så længe du ikke fylder din industrivaskemaskine helt op med gammelt tøj (som i: du kan ikke klemme en ekstra sok ind), for derefter at give den maksimal centrifugehastighed, så tror jeg, vi kan konkludere, at det nok skal gå.Det håber jeg i hvert fald. Orker ikke hvis mere af mit tøj skal gå i stykker.
denlangeneger
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 16:21
Kan forsikringen ikke dække sådan noget? Lidt af det i det mindste?
Inge
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 16:51
Forsikringen kan meget vel dække. Fx. dækker de hvis strømmen er gået til fryseren, og maden skal smides ud. Dog skal man selvfølgelig lige trække selvrisikoen fra.
Anne
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 17:52
Sart og tyndt (slidt?) tøj skal helst i vaskeposer – ikke overfylde (man skal kunne vende en hånd rundt oven på vasketøjet, når det er lagt i maskinen uden at ramme hverken maskine eller tøj) og ikke for meget vaskepulver. Gerne afkalker til hver vask – nedsæt centrifugeringen – vask efter farver. Og så siger "de" at vaskemaskinen gør, at tøjvask går som en leg?! Og så er det forøvrigt en god idé med "genneren" – måske endda til julegaverne. Der er nogle gange ting til en ok pris, som ikke engang er pakket ud endnu. Fandt 8 Bodum termoglas for 25 kr i Røde Kors sidste jul. Så var (for sjov)- adventsgaverne til 2 personer hjemme – der skulle bare vedlægges forskellige tebreve og kakaopulver.
Anne LO
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 17:52
Hardualdrigværetiengenbrugsbutik? Oh man, hvor er du heldig – TÆNK stadig at have den oplevelse til gode! Nadia, af sted med dig – en verden af guld venter foran dig. Nogle genbrugsbutikker er ikke guld, men mange er – besøg fem af dem, og du vil komme igen i mindst to af dem. Ellers må du lære at sy. ;-)
Nadia
tirsdag 11. oktober, 2011 @ 18:21
denlangeneger: Jeg har godt nok ikke prøvet, men jeg tvivler. Vi snakker op til 5 år gammelt tøj fra H&M…;Inge: Jeg tror ikke, der er meget at hente her – desuden var det jo min egen fejl, i den forstand at jeg overfyldte vaskemaskinen og valgte en for høj centrifugeringshastighed. Og ellers se kommentaren ovenfor :)Anne: Det var fandme billigt! Det er da en fin adventsgave (eller SU-venlig julegave ;)Anne LO: Jo, jeg var måske i en genbrugsbutik i Næstved som 15-årig. Købte en fin illustreret udgave af "Borte med Blæsten" for en 20'er. Men ikke siden.Jeg må give det et forsøg så :)
C'est La Vie By G.
onsdag 12. oktober, 2011 @ 19:46
Hahaha… jeg er helt færdig af grin… kan næsten se dig for mig ;)Super grin – lige hvad jeg trængte til!
Nadia
torsdag 13. oktober, 2011 @ 07:29
Åh altså, du er altid så sød Gitte.