Især ikke hvis man efterhånden kender Dyrehaven så godt, at kort er unødvendige. Helt overflødige.
Og sådan endte Hubertusjagten med at indebære en 8 kilometers gåtur.
Heldigvis var selskabet godt, og hestene så søde ud. Nåja, og så vi fik da også lige set 4-5 styrt ved vandgraven. Klassisk!
Rikke . rikketankestrejf
mandag 7. november, 2011 @ 13:05
Jeg så dig ikke engang! Sad ellers foran tvét her i det jyske og gloede efter en gravhund, men så dig ikke…heller ikke ved vandgraven – måske var i ikke nået frem endnu ;)
Nadia
mandag 7. november, 2011 @ 13:22
Jo, vi nåede frem til springene ved Ulvedalene, vandgraven og opløbet i tide :) Men det er jo svært at se en gravhund i mylderet af mennesker ;)Der var sindssygt mange mennesker ved vandgraven, så vi stod langt fra den :) Vi kunne kun lige se toppen af heste og ryttere (hvis de altså ikke styrtede).
kongmorsverden
mandag 7. november, 2011 @ 14:51
Håber ikke du fik ondt i poterne!Men så længe man er i godt selskab betyder en rask lille omvej ikke noget! :-)
Hybel
mandag 7. november, 2011 @ 17:01
Minder mig om min tur forrige weekend, vi gik (trods kort) "forkert" hele 2 gange. Men vi så så også 2 egern og tusindevis af hjorte – ved emitagesletten. Sikke et syn. Desværre var det for tåget til, at man kunne tage super famøse billeder af det. Nå ja vi kom først ud af Dyrehaven kl 19. Længe efter mørkets frembrud fordi vi gik … forkert.
Nadia
mandag 7. november, 2011 @ 17:05
Stine/Kongmorsverden: Narh, det er vist mere i dag, jeg har ondt i benene :) Men det viser også bare, hvor lidt jeg går til dagligt…Hybel: Ja, i Danmark (eller i hvert fald Dyrehaven) farer man ikke vild – man går bare kæmpe omveje :)Vi så også mange dyr. De var dog alle ret stressede på grund af den massive menneskemængde.
Deborah
mandag 7. november, 2011 @ 17:53
Cute, men en lang tur. Det kan det dog hurtigt blive, hvis man går galt derude :-)
Nadia
mandag 7. november, 2011 @ 21:26
Ja! Man skulle ellers tro, at 2 år som nabo til Dyrehaven var nok til, man kunne finde rundt uden problemer. Men nej.Jeg undskylder det med, at vi gik ind i skoven fra en helt anden retning end vi plejer(/plejede) ;)
Deborah
torsdag 10. november, 2011 @ 21:26
Jeg har redet derude et helt liv, så jeg burde ikke kunne fare vild :-) Men man skal aldrig sige aldrig!At komme ind "det forkerte sted" er sandelig rigelig til at få en på vildspor.
Nadia
fredag 11. november, 2011 @ 09:20
Ja, meget forvirrende!Det hjalp vist heller ikke, at vi begyndte på det der med "genveje" ind gennem skov og krat. Så mister man åbenbart hurtigt fornemmelsen af, hvilken retning man går i ;)