Men ideen var god!
I går var Kasper og jeg på kærestedate. Valget stod mellem kurbad og skøjteløb, og af uransagelige årsager valgte jeg skøjterne. Vi kan kalde det en mindre hjerneblødning, men i min fantasi så det altså sådan her ud:
Jeg har stået på skøjter cirka 3-5 gange før, Kasper havde prøvet det en enkelt gang som barn. Med andre ord levede fantasien på ingen måde op til virkeligheden. Det vi gjorde, kan vist bedst beskrives som “at spasse rundt på isen”.
Jeg var lidt hurtigere end Kasper, og måtte vente en del på ham undervejs. Ingen af os faldt, men Kasper var grotesk tæt på adskillige gange. Alligevel var det mig der gav op først, og Kasper der (med vanlig beskedenhed) erklærede, at han regnede med snart at få kontrakt i NHL.
Kaspers kommentar til tegning: “EJ! Du får det til at se ud som om, jeg ikke havde noget fart på!”
Jeg ville ønske, jeg kunne stjæle lidt af hans selvtillid. Jeg får brug for det, når vi skal prøve igen…
mandag 19. december, 2011 @ 08:57
Hahahaha virk'ligheden ser sjældent ud som inde i ens eget hoved. Men det var da et godt forsøg!! Havde dog til enhver tid selv valgt det med varme bade istedet for kulde.
mandag 19. december, 2011 @ 10:09
hahahaha! Åhh ja, jeg havde sgu nok helelr aldrig valgt skøjterne. Men kan godt se at illusionen var ret romantisk!Havde han da fart på?
mandag 19. december, 2011 @ 10:35
Stine: Ja… Jeg ved heller ikke, hvad der skete for mig der… Nu er jeg heldigvis ikke særlig kuldskær, men alligevel. Hvorfor sige nej til kurbad? Jeg var også så snedig at iføre mig kjole og nylonstrømper. Noget med at det ville se smukt ud, når jeg skøjtede afsted.Da jeg havde fået skøjterne på, gjorde det mig dog panisk angst for at falde – tror det havde været bedre at knalde knæene ned i isen, hvis der havde været et par tykke bukser imellem.Alt i alt ikke mit skarpeste øjeblik.Julie: Nej! Nejnejnej, det havde han overhovedet ikke :DEfter jeg smed skøjterne fortsatte han lidt endnu, hvor jeg gik med ham rundt på banen. Jeg behøvede ikke engang at gå til.Til gengæld blev jeg nødt til at gribe ham flere gange, for hver gang han blev overhalet, satte han farten op. Altså uden at kunne styre det.Han får point for at være modig, for at lave store fremskridt på kort tid og for at nægte at give op – men ikke for sit tempo ;)
mandag 19. december, 2011 @ 10:53
Ha ha ha, hvor ER det sjovt. Her nægter kæresten at stå på skøjter sammen med mig, fordi jeg er god til det(4 år som kunstskøjteløber fornægter sig ikke) og han ikke er.Han kan slet ikke have, hvis jeg 'vinder' i en sportsgren.:oD
mandag 19. december, 2011 @ 16:22
Ha, ha som du altså kan få det sagt og ikke mindst tegnet :-) – Love it!! Bare pil ham ned, det lyder som om, han trænger *S*
mandag 19. december, 2011 @ 17:19
Charlotte: HA! Typisk mænd ;) Jeg tror også Kaspers ihærdighed skyldtes konkurrenceinstinkt. Måske han også ville give op, hvis ikke jeg så ud til at være til at indhente.Ret sejt med kunstskøjteløbet i øvrigt!Deborah: Narh, han er så sød, når han bliver kæphøj ;)
mandag 19. december, 2011 @ 21:38
I er knuselskelige dejlige på den tegning – eller på dem alle sammen for den sags skyld :-DHatten af for at skøjte – det havde jeg ikke kastet mig ud i, men jeg har så absolut heller ingen tiltro til mine balanceevner, og så elsker jeg kurbad :-)
mandag 19. december, 2011 @ 22:25
Tak :D Hvor er du sød!Jeg har altså en elendig balanceevne (og er tit blevet hånet for den – har f.eks. stadig problemer med rulletrapper…), men man skal jo liiige prøve ikke? Og det var faktisk rigtig, rigtig sjovt – Kasper og jeg ville aldrig have grinet så meget i et kurbad ;)
onsdag 21. december, 2011 @ 18:24
men i havde vel en god dag? :)
torsdag 22. december, 2011 @ 08:36
JA! Vi havde en virkelig god dag!Og vi skal helt sikkert tage revanche en anden dag – det er lang tid siden jeg har grinet så højt og så længe :)