“You know, risengrød is what the christmas elves eat!”
Med sætninger som denne forsøgte jeg (og et par andre danskere) at overbevise nogle af de internationale studerende om, de skulle smage risengrød. Jeg mener, hvordan kan de ikke prøve det? De er i Danmark, og det er december!
Jeg meldte mig straks til at fremstille grøden og tage den med til frokost.
Tror jeg havde fortrængt, hvor lang tid det tager at lave. Især hvis der skal være nok til mindst 10 mennesker. Det er heller ikke specielt underholdende. Faktisk lidt hårdt, hvis man stadig er en smule syg.
Der ligger et stort pres på de internationale studerende i dag. Og jeg har ikke tænkt mig at lægge skjul på, hvad jeg forventer af dem…
Anonymous
mandag 5. december, 2011 @ 07:37
Hvor er du sej! Jeg syntes det tog 100 år bare at lave til mig selv sidste weekend (=2 portioner, men alligevel)…Ses senere :)/Christina.
Lene
mandag 5. december, 2011 @ 09:06
Og så hiver den gamle husmor et godt råd op af mølposen ;-) Når risengrøden har kogt i ca 10 minutter, pakker du gryden ind i aviser og sætter den ind under dynerne i nogle timer, så har du lækker risengrød uden at det er brændt på :-)
Fie
mandag 5. december, 2011 @ 09:16
Åh, jeg kunne godt spise risengrød nu, for jeg har åbenbart fået gravhunde-syge :(
Nadia
mandag 5. december, 2011 @ 09:40
Christina: Ja, det tager jo FOR EVIGT!? Men det smager godt, så man må jo bare stå igennem.Lene: Det gør min mor også altid. Desværre synes jeg ikke, jeg havde tid til den metode. Jeg udskød madlavningen helt til sidste sekund.Fie: Gravhunde-syge? Neeeej! Skal vi ikke hellere opkalde alle de gode ting efter gravhunde?I øvrigt får ordet "gravhundesyge" mig bare til at tænke på den gang vores gravhund åd et gulvtæppe, der måtte opereres ud. Og det håber jeg altså ikke, du har gjort ;)
Fie
mandag 5. december, 2011 @ 10:06
Jeg tænkte mere på hvor syg du var og hvor meget jeg ligner den tegning, jeg lavede af scenariet. Tror ikke, at jeg har spist af gulvtæppet, men det er nu mest fordi jeg ikke har noget.
understjernerne
mandag 5. december, 2011 @ 11:21
Jeg laver den også altid på under-dynen-måden. Det er SÅ nemt. Og nu har jeg lyst til risengrød! Øv! Jeg glæder mig til at høre hvad de syntes om det!
Anonymous
mandag 5. december, 2011 @ 16:32
Kunne de så lide det!? :-)
Beam
mandag 5. december, 2011 @ 16:51
Åh-hå. Elsker dine tegninger og humoren. Skal selv ha' det i aften i mangel af bedre.
Frk. Smed
mandag 5. december, 2011 @ 16:59
Er det de samme studerende som du gav ål? :D Men turde de spise det, og kunne de lide det?
Irene
mandag 5. december, 2011 @ 17:16
Haha, åh ja, risengrød er hårdt for armene!Kunne de lide det?
Nadia
mandag 5. december, 2011 @ 19:27
Fie: God bedring så :) Og hold dig fra gulvtæpper!understjernerne/anonym/Irene: De kunne heldigvis godt lide det! Selvom de fandt ud af, de havde tilsvarende retter i deres egne lande. Som blev spist med syltetøj, og overhoved ikke havde noget med jul at gøre. Mere som en slags fattigmandsret (både i Holland, Schweiz og England).Beam: Det smager jo også dejligt :)Frk. Smed: Ja, det var nogle af de samme – ålen endte de nu også med at synes om. "Man skal bare ikke tænke på, hvad det er man spiser", som rådyret sagde. Så var risengrøden alligevel lidt mindre kontroversiel ;)
C'est La Vie By G.
onsdag 7. december, 2011 @ 20:11
Hvor er du betænksom at tilbyde, at lave risengrøden. Det er dødsygt at stå og røre og røre…Hvad sagde de til det? Blev de bidt i benet eller ? ;)
Nadia
torsdag 8. december, 2011 @ 13:44
Narh, de kunne godt lide det :) Men skuffende nok havde de alle tilsvarende retter derhjemme. Ikke juleretter, og ikke med kanelsukker, men cirka det samme.