En kort pause
I går aftes tog jeg fri fra eksamenslæsningen for i stedet af feste lidt med nogle af pigerne fra specialekontoret. Det var i den grad tiltrængt! Vi havde det rigtig hyggeligt, og det var fantastisk at kunne slippe lidt væk fra statistikopgaverne.
Aftenenes eneste krise var, da ingen kunne åbne min discount-asti. Forsøgene blev mere og mere desperate som tiden gik. Alt i mens flasken gik på tur mellem pigerne, hoppede jeg rundt som en skræmt kanin – lige dele bekymret for, om flasken pludselig ville eksplodere ud over mit tæppe, og for at nogle skulle få proppen i hovedet og dø.
Jeg kan berolige eventuelle bekymrede læsere med, at alle overlevede (også tæppet). Efter en længere kamp fik Tabea hevet proppen af, og som belønning har jeg tegnet et sejrsbillede af hende:
mandag 23. januar, 2012 @ 07:53
Du er tilgivet! Men så lover du at køre med klatten til eksamen ;)
mandag 23. januar, 2012 @ 09:15
Åh hvis bare jeg kunne love det :D Så ville mit humør være betragteligt bedre her til morgen!Måske der så i stedet kommer et lille pauseindlæg senere i dag ;)
mandag 23. januar, 2012 @ 15:11
Ha! Babsen på kortet, der ligger ved kattens (puma?) venstre pote, er lige i øjet! :D
mandag 23. januar, 2012 @ 15:42
Det er i grunden forbløffende hvor mange former de kommer i, ikke? Genialt huskespil :)