Forventninger for år 2012 #4
Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal forvente, efter jeg bliver færdiguddannet. Jeg håber, håber, håber jeg får et arbejde – hurtigt! Jeg kan slet ikke udholde tanken om, jeg risikerer at skulle sidde derhjemme at glo hver eneste dag, efter specialet er afleveret.
Det var slemt nok at komme igennem de sidste to lange sommerferier, hvor mine venner også havde ferie, og min kæreste boede i Danmark.
Jeg er ikke særlig optimistisk, hvad jobmuligheder angår. Selvom farmaceuterne ikke ligefrem er hårdest ramt af krisen, ved jeg jo godt, det bliver svært at få foden indenfor.
Allermest er jeg bange for, mine jobansøgninger bliver kasseret, hvis arbejdsgiverne finder ud af, jeg bor sammen med Kasper og har været kæreste med ham i 5 år.
Jeg har ikke rigtig nogen plan for, hvordan jeg skal tackle de her problemer, hvis de opstår. Gå i praktik på et apotek? Arbejde på McDonalds? Flytte til udlandet? Forsøge at presse penge ud af systemet til efteruddannelse?
En ting er sikkert: Hvis jeg ikke finder på et eller andet at lave inden for et halvt år, ender jeg sådan her:
torsdag 5. januar, 2012 @ 08:51
Nu har jeg været ledig i over et år efter endt uddannelse… som salgsassistent. Man skulle tro der var masser af arbejde at finde til en salgsassistent – ikk?Hvis du kommer ud i ledighed er det bare med at få gang i nogle praktikker, så du kan få foden indenfor. :) Det er selvfølgelig ikke fedt at vide at man bliver "udnyttet" med gratis arbejdskraft (har selv været i 7 praktikker – uden held), men så har man da noget at lave, og man ender ikke som på dit sidste billede. :)
torsdag 5. januar, 2012 @ 09:22
HA HA HA HA HA HA, åh jeg ELSKER arbejdsløs-Nadia :D Sådan ser arbejdsløs-Stine også ud, bare med kattedame hår og mindre hundethed.
torsdag 5. januar, 2012 @ 09:26
Åh, jeg kan sagtens følge dig … Og vi tænker ret ens, for selvom jeg ér i arbejde, så har jeg samme tanke – At hvis jeg skulle ud og søge andet arbejde eller læse videre, så ville jeg kunne blive vraget netop på alder og forhold, for "hvornår kommer børnene?" Og jeg er bare SLET ikke interesseret i børn. :s Jeg krydser fingre for dig – Og kan anbefale dig at øve dig i at skrive ansøgninger og CV, få nogle til at læse dem igennem for dig, som har forstand på den slags… Og start gerne søgningen et par måneden inden du er færdiguddannet, hvis du har mulighed for det. :)
torsdag 5. januar, 2012 @ 09:30
arbejdsløs = arbejdsfri = win.
torsdag 5. januar, 2012 @ 09:35
Bare husk, at de ikke har lov til at spørge ind til dit privatliv. Så hvis de gør det, har du ret til at lyve. Prøv eventuelt et flakkende blik og mumle "det er lidt kompliceret". Så skal du bare sørge for at skændes lidt med Kasper, når du kommer hjem, så det bliver en kompliceret eftermiddag, og så har du ikke løjet. Og så sørg for at have en anden emailadresse, så de ikke finder på at google hverdagsnadia. :-)
torsdag 5. januar, 2012 @ 10:00
My thoughts exactly! Ih, hvor jeg håber, at det bliver nemmere end vi tror… Sig til hvis du vil have pause fra eksamenslæsningen – så inviterer jeg på pandekager eller lignende :)/Christina
torsdag 5. januar, 2012 @ 10:04
Jeg forstår godt dine bekymringer, og jeg har selv været hele møllen igennem som ufrivillig borger i Dagpengeland.Men som Anne skriver, så har arbejdsgiver hverken ret eller lov til at spørge ret meget til dit privatliv til en jobsamtale. De må spørge om din civil-stand, og om du har børn allerede, og det er stort set det. For knap 4 år siden var jeg til samtale på mit nuværende arbejde (ingeniør-virksomhed), og min daværende chef spurgte netop til min civil-stand og om jeg havde børn. Jeg svarede at jeg boede sammen med min kæreste (nu mand),vi ingen børn havde, men at vi gerne ville have nogen. Jeg fik jobbet til trods for det :)Planer om børn sagde jeg med fuldt overlæg, da jeg ville have helt rene linier, og det viste sig at være rigtig godt, for samme uge jeg skulle starte på jobbet, stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden. I første omgang blev jeg (udover rigtig glad) meget nervøs, for hvordan dælen skulle jeg sige det på mit nye job. Men flere omkring sagde, at jeg slet ikke havde grund til at være nervøs, for det var faktisk en helt almindelig situation, og de fik helt ret. Da chefen hørte det plirrede han lige engang med øjnene, men han skyndte sig samtidigt at ønske mig tillykke. Om ca. 2 måneder skal jeg tilbage på jobbet efter endt barsel ved barn nr. 2.Summa-summarum: arbejdspladser er nutildags helt på det rene med at når man ansætter en ung, nyuddannet kandidat så koster det (formentlig) noget barsel på et eller andet tidspunkt, og det gælder både kvinder og mænd. For heldigvis er flere og flere mænd, også begyndt at tage orlov, når de bliver fædre.Rigtig meget held og lykke med job-jagten, når du kommer så langt
torsdag 5. januar, 2012 @ 11:37
Hej Nadia,Nu er jeg selv farmaceut, og tro mig – det er SLET ikke så unormalt, at nyuddannede kandidater er 1) kvinder, 2) i den fødedygtige alder og 3) i et fast forhold. Dem er der faktisk utrolig mange af…. Jeg vil modsat andres råd, ikke anbefale dig at lyve eller undvige under samtaler, men bare svare ærligt. Sådan noget kan mærkes, især hvis de har trænede HR folk med. Fortæl evt. at din kæreste er i udlandet et halvt år, det lugter langt fra af børneplanlægning. Fortæl også gerne om spændende hobbies (jeg skrev f.eks. i en ansøgning, at jeg lavede håndarbejde, og det blev der spurgt interesseret til under en samtale – men det kunne sikkert også have gået den anden vej!!!) Jeg ved godt, at situationen var en anden, da jeg blev færdig for 8 år siden, men som du selv skriver, så ser det bedre ud for os, end for så mange andre faggrupper. Jeg startede selv min "karriere" i Lægemiddelstyrelsen, og det var fandeme en lærerig tid, som jeg ikke har fortrudt et øjeblik, og som har bragt mig hurtigere frem end ellers, tror jeg.Det vigtigste er, at du er dig selv og forbereder dig godt ved at bruge tid på ansøgninger og ruster dig godt til de samtaler du kommer til. Og det er fedt, at du ikke er kritisk, men du må ikke lyde "ligeglad".Hilsen Hanne
torsdag 5. januar, 2012 @ 12:03
Jeg elsker arbejdsløse Nadia! (men håber selvfølgelig du får et job lige med det samme du er færdig)
torsdag 5. januar, 2012 @ 12:06
Tenna: Jeg tror også praktikkerne er en god løsning, så man holder sig i gang. Men selvfølgelig vil man helst bare have et godt job med det samme :)Stine: Jeg forestiller mig hende faktisk med katte I håret ;) Heldigvis er det ikke meget vi ser til arbejdsløs-Stine for tiden!Eeyorenyk: Jeg skal nok have ansøgninger og CV klar hurtigt. Ellers kan jeg jo ikke gøre mig nogle forhåbninger om, at stå med job i samme sekund jeg er færdiguddannet :)Uden Relevans: Jeg ville dø af kedsomhed. Langsomt. Jeg ville også blive fed og doven.Anne LO: Jeg har allerede en anden email-adresse – denne her er kun til bloggen :)Jeg tror ikke, jeg ville lyve. Hvis situationen opstod, må jeg bare forklare mig så godt jeg kan. Tror jeg.Christina: Åh det vil jeg gerne! Har du planer søndag den 15.? Jeg kunne sindssygt godt spise nogle pandekager eller vafler lige nu!Jette: Det er virkelig godt at høre sådan en historie. Jeg er seriøst ikke frisk på at få børn foreløbig (min narkolepsi gør hele projektet lidt uforudsigeligt, så jeg vil f.eks. gerne være sikker på, jeg har rejst færdigt inden), men det er jo svært at forklare, på en måde så det lyder troværdigt.Jeg håber sådan det lykkes :)Hanne: Tak for dine råd! Det er helt sikkert noget jeg vil bruge.Jeg tror det med at være kritisk/ligeglad kommer til at give sig selv helt i starten – jeg har hørt fra flere, at man lægger ud med at søge alt det spændende, men ender med at søge enormt bredt.Det er ikke fordi jeg er totalt ukritisk (jeg KAN f.eks. ikke arbejde på apotek, fordi jeg fravalgte praktikken, så det fjerner naturligt en valgmulighed, jeg ikke var interesseret i), men jeg tror jeg ville synes det var spændende bare at komme ud i industrien. Lægemiddelstyrelsen lyder bestemt også spændende – jeg har hørt fra flere, at det er et meget lærerigt sted at være (som du også skriver), så dem ville jeg aldrig sortere fra :)Mest af alt ville jeg ønske, jeg kunne fortsætte hvor jeg skriver speciale nu, men det er nok ret optimistisk :)
torsdag 5. januar, 2012 @ 12:07
Pernille: Tak ;) Nu har du jo også set hende på tegning, så nu behøver du ikke flere tegninger i den stil ;)
torsdag 5. januar, 2012 @ 13:08
Haha, det er præcis sådan jeg kommer til at se ud, når jeg bliver færdig om et år, hvis jeg ikke får et job. Bortset fra det med tandbørstningen vil være skiftet ud med hårvask. Eller bare bad generelt… Jeg tror min kæreste vil elske det! :)
torsdag 5. januar, 2012 @ 13:31
Bare rolig, du kommer ikke til at forsumpe. Som ung og arbejdsløs bliver du lynhurtigt kostet ud i et latterligt aktiveringsforløb, hvor du skal lære, hvordan du taler i telefon og at det er vigtigt at børste tænder inden en jobsamtale.Oh joy!! (Men ok, så får man da børstet tænder…:-))
torsdag 5. januar, 2012 @ 14:01
Hvis du nu lover din kommende arbejdsgiver at blogge igennem imens du barsler (nååååh lille gravhvalpe-pige eller -dreng), ansætter hun dig på stedet. Og fordi du er dygtig til dit fag selvfølgelig. Altså selvfølgelig!Kh en begejstret læser, som hedder Estrid
torsdag 5. januar, 2012 @ 16:30
Karen: Jeg tror alligevel ikke, jeg kunne undvære at bade. Tror. Jeg skal ikke afvise, at jeg bare ville gro fast til sofaen på et tidspunkt.City Chick: Det lyder heller ikke specielt attraktivt… Du godeste. Så vil jeg faktisk hellere spille Zelda derhjemme hele dagen.Estrid: Jamen jeg vil jo ikke på barsel! :D Der kommer til at gå MANGE år, før der bliver plads til en gravhundehvalpeunge ;)Tænk hvis jeg slet ikke blogger til den tid? ;)
torsdag 5. januar, 2012 @ 16:33
Ift første tegning, så er gennemsnitsalderen for første barn for kvinder med lange uddannelser 31 år, så dine arbejdsgivere vil formentlig ikke tænke så meget over det – før du bliver 28. Det er på én eller anden måde det magiske tal…
torsdag 5. januar, 2012 @ 20:27
Åh hvor jeg håber du har ret! Det ville fjerne nogle bekymringer!
torsdag 5. januar, 2012 @ 20:43
Jeg kender følelsen. Var selv nervøs for det, da jeg som 27-årig stod færdiguddannet i 2010 (marketingbranche) og havde været sammen med min kæreste i 7 år. Min frygt blev gjort til skamme, ingen spurgte ind til det med børn (de spurgte til civilstand)og jeg fik tilbudt begge jobs, hvor jeg var til samtale (skiftede job 1. sted af helt andre grunde). Det sted jeg blev ansat i august '11, har sagt lidt for sjov, at de bare går og venter på, jeg bliver gravid: "Du har lige alderen, så det må snart komme?" (eeeeeasy now). Men altså, det er mere for at vise, at de egentlig nok forventer, at det kommer på et tidspunkt før eller siden, men det er helt underordnet ift. min ansættelse./Charlotte
torsdag 5. januar, 2012 @ 20:54
Du behøver vel ikke sige, at I har været sammen i 5 år ;) Det er nok at sige at du er i et fast forhold :)
fredag 6. januar, 2012 @ 08:40
Charlotte: Det er altså meget rart at høre den slags historier. Det gør mig lidt mere optimistisk!Janni: Det har du selvfølgelig ret i – det er mere hvis de selv spørger.
fredag 6. januar, 2012 @ 10:32
Ok, men så kan du også bare 'pynte' på sandheden og sige, at du har været i fast parforhold de sidste 5 år, men at du overvejer at afslutte forholdet eftersom han er begyndt at gå i dine kjoler :-)Estrid
fredag 6. januar, 2012 @ 11:08
HA! Ja, det kunne være sjovt!
fredag 6. januar, 2012 @ 13:38
hahahahha
søndag 8. januar, 2012 @ 16:21
Jeg frygtede også meget baby-spørgsmålet.. Havde selv en idé om, at jeg meget gerne ville spytte min første unge i en alder af 25 (fylder 25 til marts), men min kæreste skal jo lige være med på den først, så det kommer nok ikke til at ske foreløbig anyway – MEN til min jobsamtale blev der slet ikke spurgt til noget som helst i den dur.. Overhovedet. Var næsten helt mærkeligt.Men ja.. Det er jo fint at tage stilling til, hvad man kunne finde på at svare hvis de er flabet nok at spørge – det' sandt at de ikke må spørge, men det ændrer jo ikke ved at det KUNNE ske :)Ellers hopper du da bare på en PhD ligesom tjæresten og så kan I rigtig blive nørde-parret ;)
søndag 8. januar, 2012 @ 16:53
Jeg gad røvgodt have en ph.D. (hvis jeg kunne fortsætte med neurofarmakologien), men jeg tror desværre ikke, det "bare" er noget man lige får :)Vi kunne ellers blive et yndigt ph.D.-par ;)
torsdag 12. januar, 2012 @ 10:41
Kom her op til Grønland og kig på nogle isbjørne. Der er mange ledige stillinger når du er færdig :-) Og så er her flot, hyggeligt, sundt og en masse andet :-D Her er tiden en anden.
torsdag 12. januar, 2012 @ 10:45
Jeg må ikke arbejde på apotek, når jeg er færdig – så jeg tror ikke der er så mange jobs til mig på Grønland?Ellers lyder det faktisk meget interessant :)